Koloni er ikke kun for fritidshjemsbørn. Vi besøger en fritids- og ungdomsklub, for hvem koloni er en af vejene til at nå deres mål.

Sofieklubben på koloni

Af Elisabeth Lockert Lange

I Sofieklubben på Christianshavn taler de om koloni i flertal, og hver enkelt af de mange små og større ture bygger på klare pædagogiske overvejelser.

»Koloni er for os en integreret del af det pædagogiske. Jeg forstår ikke, at man vil lægge økonomiske restriktioner på koloni, især hvis man ønsker en forebyggende indsats for de svage børn og unge. Man skulle hellere øremærke penge til koloni, for det er meget vigtigt, at det får et socialpædagogisk tilsnit.«

Ordene kommer fra Henrik Sammie Werther, leder af Sofie-klubben. Klubben er både fritidsklub og ungdomsklub. Den er normeret til 145 børn fra 10 til 18 år.

Sofieklubben har i år holdt og planlagt 29 dages koloni. Dagene er fordelt på tre overnatninger på to dage, to weekendture på tre og fire dage, en skitur på syv dage, en sommerkoloni på fem dage og en efterårskoloni på fire dage.

»Kolonier er et pædagogisk redskab, som vi kan bruge over for et barn eller en gruppe for at opnå et resultat. Alle siger, at koloni er vigtigt, men mange glemmer, hvilken rolle man har som pædagog i en klub. Jeg mener, at det er en opdragende rolle, og at vi på mange måder er rollemodeller for denne aldersgruppe. Jeg tror, at mange pædagoger betyder mere for børnene, end vi selv er klar over.«

Udvikler kompetencer

I det nuværende kolonibudget er der 3-4 overnatninger pr. barn. Sofieklubben vælger at lave specielle ture, hvor kun nogle af børnene eller de unge er med – planlagt og udvalgt ud fra bestemte pædagogiske overvejelser.

»For den aldersgruppe vi arbejder med, er turene et vigtigt pædagogisk redskab, hvor vi kan gøre en indsats for at udvikle sociale og menneskelige kompetencer, som de unge har brug for senere i livet. På en tur er der en kollektiv afhængighed, og samtidig kan man bedre styre tingene pædagogisk og skabe et fælles ansvar. Det kan være ganske banale ting som at fungere i en gruppe, at være med, at deltage aktivt og få succesoplevelser. Eller lære hvordan man opfører sig i samfundet, ikke mindst som en gruppe«, siger Henrik Sammie Werther og tilføjer:

»Vi har også traditionelle ture, som ungerne forventer fx skituren. Sommerkolonien er åben for alle børn, og vi lægger den i yderpunkterne af sommerferien, så vi kan få så mange med som muligt. Vi var på Bornholm i år, hvor vi boede i en anden klub. Ellers har vi mest været på Balling camping på Samsø. Det kan jeg godt anbefale.«

Personalet er delt op på afdelingerne, fritidsklub, juniorklub og ungdomsklub. Hver 14. dag gennemgår de gruppen af børn og vurderer, hvilke behov der er, hvilken indsats det kræver, og de enkelte klubafsnit planlægger selv indsatsen. Udgangspunktet kan være hele børnegruppen, men det kan også være enkelte børn, som har behov for en særlig målrettet indsats. Eller måske har nogle af dem bare brug for en anden slags oplevelse. Fx en tur eller et projekt. De sidste har klubben to af om året, bl.a. har der været grand prix, teater og cirkus.

»Det er svært at måle udbytte, men over lang tid mener jeg, at man kan se effekten af en koncentreret indsats. Jeg synes, vi rammer nogenlunde, hvad vi gerne vil udvikle, og at vi er rimelig tæt på at nå målene.«

Forældrearbejde

Sofieklubben inviterer også svagt stillede forældre med på nogle af turene.

»Christianshavn er meget blandet socialt, og vi har familier uden ret mange penge og ressourcer, som aldrig kommer på ferie med deres barn. Dem inviterer vi med. Det er vigtigt at sætte fokus på, hvordan familierne bag børnene fungerer. Ode har arbejde, er i krise, eller i skilsmisse, og den enlige mor på bistand har meget svært ved at komme på ferie. Jeg mener, at instituti- onerne har et ansvar for at skabe et frirum, hvor familien kan være sammen og få en god kontakt«, slår Henrik Sammie Werther fast.

Meget apropos ringer en mor midt i vores samtale. Hun har behov for at tale om sin datter som skal deltage i en overnatning dagen efter, og Henrik Sammie Werther bruger tid på at spørge ind til både hjemve og eventuelle konflikter i pigegruppen og give hende gode råd. Da han lægger på siger han: »Det er vigtigt, at vi har den dialog med forældrene om deres børn, og om hvad der er grunden til deres reaktioner.«

Derfor har klubben et udstrakt forældrearbejde. Ikke kun bestyrelsesarbejde men også forældremøder i forhold til konkrete problemer. Det kan fx være lommepenge, kommehjemtid og tøj. Eller hvad pigerne må afprøve, og hvis drengene bliver for synlige.

»Det er emner, som forældrene kan bruge til noget. Vi holder også forældremøde for nye børns forældre for at skabe en tryghed. Børnene går jo fra et kontrolleret til et ukontrolleret miljø. Vi taler om børnenes udvikling det næste halve år. De tager jo et spring, når de starter her, og forældrene ser derfor noget andet i barnet. Det er alt sammen noget som er tæt på forældrene selv«, siger Henrik Sammie Werther og understreger, at det er vigtigt som pædagog at se den turbulens som forældrene vil opleve.

»Vi skal forberede dem, give dem værktøj og støtte dem i at opbygge et netværk sig imellem. Gennem vores møder får de et kendskab til hinanden. Og en søndag om måneden spiser vi med forældrene, hvor de køber ind og laver mad.«

Alle forældrearrangementerne er velbesøgte. Men emnerne er også vedkommende for forældrene: barnet, gruppen og den udvikling det er i.

Tilhænger af ny struktur

Sofieklubben er 20 år gammel, og flere af rummene trænger til en kærlig hånd. Da Henrik Sammie Werther startede som leder for 4 1/2 år siden var der huller og graffiti overalt - og kun meget lidt inventar. Det har taget tid og hårdt arbejde at bygge den op igen, inklusiv dens dengang noget blakkede ry.

Men lokalerne er store rum med mange muligheder, og de bliver sat i stand et rum af gangen. Men det kan være svært at få penge til vedligeholdelse, når klubben er placeret i én forvaltning og lokalerne i en anden.

Et orange fællesrum har bar, fodboldspil, billiardbord, cafémøbler og sofagruppe. Der er en stor blå sal til fodbold med en boksebold i midten. Et stort sort diskotekrum, et musikrum med instrumenter (det eneste rum der ikke var blevet mishandlet), et stort kreativt rum, hvor især pigerne holder til og et par mindre rum. Computere er der flere steder, og der er sofagrupper i næsten alle rum.

»Vi har brugt tid og kræfter på at få rammerne i orden og få skiftet ud i personalet. Vi har en normering, som svarer til otte fuldtidsansatte, og vi har åbent fra 11.30 til 22. Uden for åbningstiden kommer så koloni, weekendture og forældrearbejde. Så det føles som få timer«, siger Henrik Sammie Werther og kritiserer fagforeningerne for at acceptere de små tillæg, de ansatte bliver spist af med, når de er på arbejde 24 timer i døgnet på kolonien.

»Jeg håber, at den nye klubstruktur og den forhandling der ligger i vente der betyder, at man ser med andre øjne på klubarbejdet, og at vi får en anden måde at tænke økonomi og ressourcer på. Så man ikke bliver straffet økonomisk for at lave en indsats for de svage børn. Den ny struktur ser ud til at blive søjler i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, så man tvinges til at samarbejde på tværs i den enkelte bydel, lokalcenter, SSP, klubber osv imellem. Jeg tror, det er den rigtige struktur, og jeg synes det er fint at man får folk ind med et andet syn på børn og unge, og på hvordan man opnår et samarbejde. Det tror jeg vil ændre på nogle ting bl.a. dialogen«, siger han og opfordrer Københavns Kommune og LFS til at tage sig sammen og komme videre med normeringsforhandlingerne.

»De skylder medarbejderne i klubberne at målrette en del af ressourcerne derhen, hvor der er særligt brug for dem. Behovene og problemernes størrelse er forskellig fra område til område. «