Lederundersøgelse

Potentiale

Af Elisabeth Lockert Lange

Næstformand og politisk ansvarlig for lederarbejdet i LFS, Ulla Baggesgaard, erkender, at lederundersøgelsen indeholder en kraftig kritik af LFS. Samtidig ser hun et potentiale.

Ulla Baggesgaard ser muligheder i den spørgeskemaunder- søgelse, som knap halvdelen af lederne i LFS svarede på over sommeren.

»Lederne er kritiske over for LFS på en række vigtige områder, men undersøgelsen giver et godt grundlag for at arbejde med de behov og ønsker, som ledergruppen har. Undersøgelsen har afgjort potentiale for fremtidens arbejde for lederne i LFS, og jeg mener, vi kan bruger den meget konkret.«

I de store træk er der ikke voldsomme overraskelser i ledernes svar i spørgeskemaundersøgelsen.

»Ledernes svar bekræfter den kritik og de behov, vi har mødt i debatrunden med lederne her i år. Men undersøgelsen kommer et spadestik dybere, og det er positivt, at den giver os mulighed for at få et mere præcist billede af, hvad ledergruppen ønsker af fagforeningen«, siger hun og tilføjer: »Jo, noget der overrasker mig positivt er, at lederne i så høj grad, som undersøgelsen viser, bruger deres faglige organisation mere end nogen anden medlemsgruppe og deltager i det faglige fællesskab. De bruger tilbudene, de bruger muligheden for rådgivning og vejledning, og der er også mange sager omkring lederne. Fx har 59% af lederne brugt LFS rådgivende, og de er også generelt tilfredse med den rådgivning de får. Og det de bruger os til, fortæller jo noget om, hvad der rører sig, hvad de står midt i, og hvad vi skal arbejde med at blive bedre til. Forvaltningen udtrykker til tider undren over, at lederne bruger deres fagforeningen, når de jo har forvaltningen. Men her kan de se, hvad de bruger fagforeningen til, og noget af det er såmænd arbejdsgiveropgaver.«

I første omgang skal undersøgelsen indgå i diskussionen og afklaringen af LFS’ politik på lederområdet, hvad foreningen skal arbejde med i fremtiden, og hvad lederne reelt har brug for i 2002.

»På repræsentantskabsmødet for snart to år siden blev det besluttet, at der i perioden frem til 2002 skulle etableres forsøg med bl.a. egen lederforhandlingskompetence. På repræsentantskabsmødet i år stilles der nye forslag, der skal give lederne flere og bedre muligheder i foreningen.«

Løn og synlighed

Ulla Baggesgaard bemærker, at ledernes primære ønske til LFS er den personlige fagforening, som varetager løn og ansættelse. Og at meget kritik handler om indflydelse på lønnen.

»Siden ny løn blev indført, har lønspørgsmål haft en helt anden prioritet i fagforening. På godt og ondt er der kommet meget fokus på det.«

Samtidig føler lederne sig ikke repræsenteret i og gennem LFS.

»Synligheden er vigtig, og vi har haft et synlighedsproblem, som vi gerne vil rette op på, men det skal være sammen med lederne selv. Jeg mener, lederne skal have deres eget forum, hvor de kan diskutere god ledelse, ganske som alle medlemmer af LFS, både ledere og medarbejdere sammen, også skal diskutere det og have en holdning til det. Jeg håber at kunne fastholde engagementet i de forskellige lederfora og fastholde den politiske vilje i LFS over for lederne. Hovedbestyrelsen vil gerne lederne, og den vil gerne forandre på tingene, så de bliver bedst for alle. Og det er et fælles ansvar at få skabt de muligheder.«

Hun peger på, at de meget negative svar omkring faggruppeudvalg/ ledersektion viser, at der er brug for at ændre strukturen.

»Lederne skal have selvstændig kompetence, en slagskraftig struktur hvor den enkelte faggruppe kan beslutte og handle. Også indadtil i LFS er synligheden vigtigt, lederne ønsker, at LFS skal legitimere, at ledelse er vigtigt og nødvendigt. Det kræver, at hovedbestyrelsen og repræsentantskabet giver mulighederne for det, og giver de nye lederfora de bedst mulige arbejdsbetingelser, så bestyrelserne kan påtage sig opgaven med at repræsentere lederne indadtil i LFS og udadtil over for forvaltninger og politikere.«

Nuancere tilbud

Et af potentialerne i undersøgelsen, som Ulla Baggesgaard ser det, er, at den gør det muligt for LFS at nuancere tilbudene til lederne.

»Derfor ønskede vi bl.a., at der skulle spørges om institutionsstørrelse, for der er meget stor forskel på, hvad en leder af en lille institution og en stor institution har brug for. Det er værdifuldt, at vi derved kan komme dybere og ramme mere præcist. Fx vil det også være muligt at nuancere tilbud i forhold til daginstitutionsledere, dagplejeledere og ledere af specialinstitutioner.«

Undersøgelsen viser også, at ordningen med en lederkontakt-person er faldet i god jord.

»Svarene viser, at lederne er glade for ordningen med en lederkontaktperson, og at den er relevant at have. Lederne går også til andre ansatte i foreningen, hvilket jo altid er et åbent tilbud til dem på lige fod med alle andre medlemmer. Nogle af tilbudene til lederne i øvrigt synes også at være relevante. Der er i hvert fald overensstemmelse mellem det de har fået, og det de udtrykker at de ønsker«, siger hun og tilføjer:

»Jeg er glad for, at lederne er så engagerede i fagforeningen, og at den synes at være anvendelig trods kritikken, ellers ville den vel ikke bliver brugt så meget.«