Almenområdets generalforsamling

Af Elisabeth Lockert Lange

Pas på medlemsdemokratiet

Som altid var ny løn og overenskomsten emner, som fremkalder stærke følelser og holdninger, og aftenens største bifald gik til den person, der foreslog ny løn afskaffet. Men også oplevelsen af at medlemsdemokratiet blev truet, fik folk frem i skoene.

Almenområdets formand hedder stadig Kirsten Annette Christensen. Derimod hedder næstformanden ikke længere Henrik Knudsen men Karina Brehm. Det var et af de mere kontante resultater af almenområdets generalforsamling den 19. september.

Der blev også vedtaget en støtteerklæring til de strejkende pædagoger rundt om i landet og samlet næsten 4000 kr. ind til dem. Og så blev der debatteret livligt.

I sin mundtlige beretning tog Kirsten Annette Christensen udgangspunkt i folketingsvalget og højredrejningen både herhjemme og i resten af Europa.

»Også fagbevægelsen, som havde sovet i timen, måtte tage sin del af ansvaret for udfaldet. 758 tillidsvalgte og fagforeningsfolk samledes derfor den 1. marts i Silkeborg og udviklede en fælles politisk platform. Almenbestyrelsen har valgt at sætte økonomi af til, at flere kan deltage.«

Mens der er nedskæringer og arbejdsnedlæggelserne rundt om i landets kommuner, har Københavns økonomi aldrig haft det bedre, så nu er det tid at se på kvaliteten i ydelserne, understregede Kirsten Annette Christensen.

»Det betyder udbygning på daginstitutionsområdet og administrationsforsøg for de mindre institutioner, så de kan friholdes for belastende kontoropgaver. Desuden styrkes de bemandede legepladsers integrationsarbejde. Kolonitilbud bibeholdes, legepladser renoveres, men alligevel fastholder kommunen den årlige 2% besparelse«, sagde Kirsten Annette Christensen.

Generalforsamlingens 115 stemmeberettigede medlemmer vedtog to udtalelser i løbet af aftenen. En udtalelse til støtte for de strejkende kolleger rundt om i landet. Og en udtalelse med en protest over, at Københavns Kommune fastholder 2% besparelsen alias grønthøsteren.

A- og b-institutioner

Via økonomistyring og selvforvaltning er kvalitet sat til diskussion, pegede Kirsten Annette Christensen på. Hver enkelt institution skal vælge, hvilke værdier der er de vigtigste i børnenes hverdagsliv på institutionen. Hun langede ud efter kommunen, som lod nogle institutioner starte økonomistyringsmodellen med en gæld, som betyder nedskrivning i deres udmeldte budget.

Værdierne har kommunen spurgt forældre, ansatte og for- valtning om, og der var enighed om venskaber, leg med andre, natur, ro og omsorg.

»Det ville være dejligt, hvis posen med penge gav mulighed for at sikre disse værdier. Vi i almenbestyrelsen har den hold- ning, at daginstitutionen skal være rummelig. Den skal tage udgangspunkt i barnets og arbejdspladsens tarv med mulighed for at bruge faglig ekspertise fx i form af støttepædagogkorp- set. Et korps som nu er reduceret til en udmelding af timer, som institutionerne har svært ved at besætte med uddannet personale«, beklagede Kirsten Annette Christensen.

Brita Fabricius, leder af Murergården på Nørrebro, påpege- de, at der allerede er a- og b-institutioner i København. En udvikling som decentraliseringen af midler har været medvir- kende til, og som de nye pladsanvisningsregler forstærker. Og hun advarede mod, at pædagoger jagter en diagnosticering af børn, i stedet for at gøre deres for at integrere dem i daginstitutionen.

Accept af lederne

Diskussionen om lederne har givet genlyd i hele LFS. Almenbe- styrelsen vil gerne følge ledernes ønsker meget langt, men Kir- sten Annette Christensen gav udtryk for, at det undrer besty- relsen, at lederne ikke har brugt de mange muligheder, der er i den nuværende struktur.

Ejvind Mortensen, leder af Studsgården, medgav, at lederne ikke har brugt mulighederne i den nuværende struktur, men han mener, at det bl.a. handler om, at lederne skal føle sig accepterede, også når de er arbejdsgivere. Han opfordrede til, at man tager diskussionen på repræsentantskabsmødet og giver forslaget en chance for at holde lederne i LFS og holde fagligheden samlet.

Brita Fabricius anbefalede, at man tager det alvorligt, når lederne peger på problemer og ikke taler det væk.

Dispensationstimer Fase to i økonomistyringsmodellen er udskudt til 2004. Det fik leder Annette Bjørn til at foreslå, at kriterier for dispensationsti- mer bør drøftes.

Tinna Erichsen, leder af Midgård på Nørrebro, pegede på, at der er brug for dispensationstimer i forbindelse med to-sprogede børn. »Ikke fordi det er en byrde med de to-sprogede børn, men det giver ekstra opgaver. På en institution som min er der udvidet forældrekontakt, underretninger, sprogstimulering og andre ekstra opgaver, som tager meget tid.«

Ejvind Mortensen mener ikke, at de sociale kriterier til dispensationstimer skal gå på indvandrere, som ikke pr. defini- tion er belastende. Selvom de selvfølgelig kan give ekstra arbej- de, ganske som meget krævende forældre kan give ekstra arbejde, medgav han.

Nedstemt

På almenområdets generalforsamling blev forslaget om at tage højde for repræsentantskabets mulige ændringer af vedtægter- ne stillet og fremlagt af Ea Bram Jensen, medlem af almenom- rådet og af forretningsudvalget, og det var på denne general- forsamling, det fik den hårdeste medfart.

Efter Ea Bram Jensen havde fremlagt sit forslag, anbefalede almenbestyrelsen, at kun valget af hovedbestyrelsesmedlem- mer i prioriteret rækkefølge blev vedtaget, og at forlængelsen af valg og budget blev forkastet. Og sådan blev det, men først efter en debat om medlemsdemokrati.

Mange tog til orde mod forslaget. Den gennemgående holdning var, at det var en tilsidesættelse af medlemsdemokratiet og det enkelte medlems indflydelse. Så hellere bære udgiften til en ekstraordinær generalforsamling, hvor man kender diskussionerne og beslutningerne fra repræsentantskabsmødet.

Det blev fremhævet, at det ikke er indholdet i de forslag, der skal på repræsentantskabsmødet, der stemmes om. Alligevel var der i forbindelse med diskussionen nogle af deltagerne, som gik ind i indholdet og luftede deres skepsis over for to-årige generalforsamlinger. En udhuling af medlemsdemokratiet, blev det bl.a. kaldt. Andre grunde til at stemme nej var bud- getvidereførelsen. Måske ville man se på budgettet med andre øjne, hvis man ved, at det er to-årigt.

De 115 stemmeberettigede medlemmer fra almenområdet forkastede muligheden for at forlænge budget og valg, hvis repræsentantskabet vælger to-årige generalforsamlinger. Hvis det besluttes på repræsentantskabsmødet, vil det derfor skulle implementeres via en ekstraordinær generalforsamling. Her vil der skulle diskuteres både budget og det fremtidige arbejde for perioden.

Derimod var der flertal for at acceptere valg af hovedbestyrelsesmedlemmer i prioriteret rækkefølge.

Støtteudtalelse Til samtlige af vores strejkende kolleger landet over Vi ser med stor bekymring på kommunernes udmøntning af aftalen mellem regering, KL og Amtsrådsforeningen. En aftale, hvor kommunerne har valgt at lægge store besparelser på dagtilbuddet til børn. Mange kommuner har valgt at skære, ikke blot en lille skive, men en stor luns, på vort i forvejen trængte område. Dette vil medføre store forringelser for børn og unge, og vores kolleger vil få en endnu mere presset arbejdssituation. Nogle endda fyring, med deraf følgende personlige og familiemæssige konsekvenser. Vi her i LFS følger udviklingen og har sympati for jeres konflikt. Vi håber jeres kamp vil føre jer til sejr og dermed ordentlige arbejdsbetingelser og kvalitet for jer og brugerne. God vind fra jeres københavnske kolleger. Almenområdets generalforsamling

Ny løn dilemma

Fællestillidsmand for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ansatte Marianne Heinkov gav en beskrivelse af over- enskomstsdramaet med uenigheden mellem arbejdstager og arbejdsgiver om, hvor meget af overenskomstsrammen der skulle gives til ny løn. Som bekendt gik det i forligsinstitutionen og endte med et lille ja. Og en meget lav stemmeprocent.

»Jeg anbefalede et ja - uden begejstring men et ja. Fordi en konflikt ville koste penge, og jeg ikke troede på, at vi ville få noget ud af det. Men måske vil jeg stemme anderledes næste gang. Vi skal nu arbejde med, om vi vil af med ny løn eller finde noget helt andet - en tredje vej.«

Marianne Heinkov satte meget præcist ord på dilemmaet:

»vi vil have mest muligt til de centrale forhandlinger, så det kommer alle til gode, men så opstår der utilfredshed over, at der er så lidt at forhandle om i de lokale forhandlinger.«

Hun mener, at den meget lave stemmeprocent illustrerer, at der skal et arbejde til med at synliggøre, at hver enkelt medlems stemme er vigtigt. Hun opfordrede til, at man deltager i medlemsdebatterne om næste overenskomst, lønsystemer og deres konsekvenser.

Det fik flere af deltagerne på talerstolen. Hella Carstensen udtrykte frustrationer over ny løn, og hun beskrev sig selv som en erklæret modstander. Vi ser på penge hvor vi burde se på værdier og kvalitet, sagde hun og forslog, at ny løn tages væk igen. Det gav et stort bifald.

Pædagogmedhjælper Thomas Frimodt Petersen ser det som beskæmmende, at der ikke var blevet stillet de rigtige krav til overenskomsten for pædagogmedhjælperne.

»Fagforeningen bør være offensiv i at sætte et niveau og som minimum sikre reallønnen.«

Finn Hansen fra legepladserne støttede forslaget om at afskaffe ny løn. Han mener det er ulogisk, at der først forhandles centralt og derefter lokalt.

»Og de kommunale chefer bruger det som et tag-selv- bord. De har fået meget højere stigninger end de lavtlønnede.«

Udtalelse Til Borgerrepræsentationens medlemmer i København Selvom daginstitutionerne i det af Borgerrepræsentationen fremlagte budgetforslag, ikke bliver ramt i år, så vil vi alligevel opfordre politikerne til at tage de bebudede 2 % generelle besparelser (grønthøsteren) af bordet. Det er uforståeligt, at man med de forventede øgede skatteind- tægter alligevel vil fastholde en omstillingspulje på 200 mill. kr. Dette set i lyset af den gunstige økonomiske situation Københavns Kommune er i. Almenområdets generalforsamling

Ny næstformand

Kirsten Annette Christensen blev genvalgt som formand, og Karina Brehm blev nyvalgt som næstformand.

Til valg til hovedbestyrelsen fastholdt generalforsamlingen den prioritering, som bestyrelsen lagde frem, dvs Marianne Heinkov, Bimala Møller og Kirsten Rosendahl som de tre højest prioriterede, som sammen med formanden kommer til at sidde i hovedbestyrelsen fra området, hvis repræsentantskabet beslutter sig for den ændrede sammensætning. Desuden blev Marttin Christensen og Hanne Ejbøl valgt, og de bliver i givet fald områdets suppleanter til hovedbestyrelsen.

På garantipladserne blev Henrik Knudsen valgt for souschef/afdelingsledere, Vibeke Henningsen for de kluban-
satte, Jette Olsen for legepladserne og Annette Mortensen (ny i bestyrelsen) for pædagogmedhjælperne.

Som bestyrelsesmedlemmer blev Claus Theilgaard genvalgt og Flemming Petersen og Dorte Ørsted nyvalgt.
Almenbestyrelsen består af 23 personer.