Dagplejen

Det lille skærmende miljø

Af Elisabeth Lockert Lange

Med projektet om for tidligt fødte børn i dagplejen viser dagplejen sin særlige styrke: et lille hjemligt miljø, nærhed, omsorg og forudsigelighed. Mange dagplejere i Københavns Kommune har gennem det sidste halvandet år fået særlig pædagogisk kompetenceudvikling til at håndtere netop disse børn.

Dagplejen er noget helt særligt; et professionelt pædagogisk stykke arbejde i eget hjem.

Dagplejen kan også noget helt særligt. Den kan tilbyde en høj grad af nærhed og intimitet i et stabilt og forudsigeligt miljø. Der er den samme omsorgsgivende dagplejer om morgenen, når barnet kommer, om aftenen når barnet hentes og hele dagen igennem. Og der er de samme få legekammerater. Dagplejeren kan selv tilrettelægge sin hverdag. Hun kan altid gribe dagen og justere sine planer i forhold til, hvad børnene har brug for. Også for forældrene er det noget særligt at det er det samme menneske, som er omkring deres barn fra start til slut. Det giver et særligt tæt forældresamarbejde.

Med disse helt særlige spidskompetencer er der intet at sige til at Københavns Kommune har gang i et særligt projekt i dagplejen. Et projekt som samtidig er en kompetenceudvidelse for deltagerne selv.

Projektet hedder For tidligt fødte børn i dagplejen. Og det tilbydes børn, som er født ca. 4-8 uger for tidligt. Barnet passes på normal vis i dagplejerens hjem, men de dagplejere og pædagoger som deltager i projektet opgraderes med den nyeste viden om for tidligt fødte børn. Både dagplejere og dagplejepædagoger får altså styrket deres kompetencer. Det sker gennem kurser om bl.a. stimulering, sansemotorik og sprog, med særligt fokus på for tidligt fødte børn.

Det for tidligt fødte barn er i dagplejen sammen med de andre børn og deltager i de samme aktiviteter, leg, ture, rytmik, musik; ja alle slags kreative aktiviteter og bevægelse af alle typer indgår i hverdagen. Som altid er tryghed, omsorg, nærvær, ro, og ikke mindst god tid, altafgørende. Og under projektet med for tidligt fødte børn i dagplejen sker det hele med den særlige viden dagplejeren og dagplejepædagogen tilegner sig om det for tidligt fødte barns ressourcer og særlige skrøbeligheder.

Projektet er beskrevet i en lille folder (ligger på www.kk.dk).

Her står bl.a. om baggrunden for at det netop er dagplejen, projektet omfatter: ”Dagplejens spidskompetencer i forhold til for tidligt fødte er allerede kendt hos sundhedsplejersker og hospitaler.”

Folderen beskriver tre fokusområder. For det første at det er vigtigt at binde barnets forskellige verdener sammen ved hjælp af en bærende og anerkendende dialog mellem forældre, dagpleje og sundhedsplejerske. Det er også vigtigt at det for tidligt fødte barn indgår naturligt og inkluderet i dagplejen. Og så skal det være en tidlig indsats, for en sådan er ”et effektivt middel til at forebygge eventuelle senfølger”, som der står i folderen. Tilsammen sigter de tre fokusområder mod, at det for tidligt fødte barn kan starte en tilværelse i børnehaven på lige fod med andre børn.

Det treårige projekt, som nu er inde i sit andet år, er finansieret af Familiestyrelsen, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, nu Velfærdsministeriet.

20 børn

Strit Jørgensen, dagplejepædagog i Københavns Kommune, er projektkoordinator på For tidligt fødte børn i dagplejen. Hun er uddannet Marte Meo terapeut, afspændingspædagog og motorikvejlederhar desuden særlig viden om og arbejder især med sælge funktioner i forhold til ergonomi og motorik.

Hun var med fra før starten, nemlig allerede da de søgte penge til projektet.

”Det gjorde vi ud fra dagplejens særlige kompetencer i forhold til risikobørn, da for tidligt fødte børn er risikobørn. Hospitaler anbefaler et lille og skærmende miljø, som dagplejen netop er. Et sted hvor man kan tage meget individuelle hensyn.”

En række kriterier har fra starten ligget til grund for dagplejerne i projektet. Fx skal miljøet være helt og aldeles røgfrit, for det gives der ingen dispensationer, det vil være alt for risikabelt for de for tidligt fødte børns sarte lunger og immunsystem, understreger hun. Derimod har de slækket lidt på væg-til-væg gulvtæpper og dyr, nogle forældre har valgt en dagpleje til trods dette, og det har man i dagplejen respekteret.

20 for tidligt fødte børn er nu via projektet ude hos dagplejere, som er særligt kvalificerede til at tage hånd om dem.

”Dette er børn, som vi altid har modtaget i dagplejen, men som vi nu rustes langt bedre til at give en god start.”

Strit Jørgensen uddyber hvorfor dagplejemiljøet er så ideelt for de for tidligt fødte børn.

”De for tidligt fødte børn har meget brug for det trygge og forudsigelige. Et lille sted hvor dagplejeren er den samme hver dag, den samme der tager imod og siger farvel, de samme få legekammerater, det samme hjem. Det er vigtigt for om det tør tage det næste skridt. For mange nye ting og for mange tilvalg er utrygt for dem. De kan være er sarte og skrøbelige, og nogle af dem har spise- og søvnproblemer. Nogle skal måske skærmes fra at være for længe i legestue. Nogle er særligt følsomme over for lyd og lys. Og det er så lidt ekstra der skal til nogle gange, fx at det er samme plads de sidder på til frokost. Eller at sidde mellem den voksnes ben til rytmik frem for alene ude på gulvet.”

Redskaber

Når dagplejeren har den rette viden, kan hun lægge sin dag til rette så hun tager ekstra hensyn.

”Fx hvis hun ved at der ofte kommer en forsinket reaktion kan hun tage højde for det. Hvis de har været i legestue en dag, så ved hun at barnet har brug for at de bare er hjemme, alene, dagen efter. Eller hun kan fortælle forældrene at de kan regne med en reaktion om aftenen. Eller hvis barnet har oplevet en masse i weekenden, kan hun tage hensyn til det om mandagen.”

Hun understreger at det ikke handler om at sygeliggøre børnene, de skal ikke gøres til ”det for tidligt fødte barn”, de skal skærmes men inkluderes i børnegruppen og lære at indgå i fællesskab og relationer – blot med ganske få i starten.

Alt dette handler opkvalificeringen om, for på kurserne får deltagerne redskaber til at lære barnet og dets signaler bedre at kende.

De bevilligede midler betød sidste år fire ugekurser om for tidligt fødte børn, to i år og noget lignende til næste år.

”Nogle gange skal et barn have et lille skub fremad, men disse børn skal måske have noget andet. Vi ser helt individuelt på barnet – men har fælles rammer.”

På kurserne er der også sundhedsplejersker og Marte Meo terapeuter, som øser af deres viden om sundhed og samspil. Dagplejerne lærer om sansemotorik, om anerkendelse og om relationer.

I projektet indgår Strit Jørgensen også som et tilbud til både de ansatte og til forældrene. Dels underviser hun i bl.a. sansemotorik, dels holder hun tæt kontakt til alle børnene gennem jævnlige besøg. Hun støtter både dagplejere og forældre og fortæller begge parter, når hun mener børnene kan have glæde af noget særligt. I løbet af projektet holdes der desuden både temadage og temaaftener for dagplejere, pædagoger og forældre om mange forskellige emner. Bl.a. mozarteffekten er noget de har sat fokus på med arrangementer. Cnops Consult står for temaaftenen for alle forældre og temadag for dagplejere og pædagoger.

”Mozart bruger vi meget i dag i forvejen til små børn, vi kan se det virker. Tonerne er over et så bredt spektrum at de åbner for dele af hjernen – er teorien.”

I projektet er der også midler til at uddanne to Marte Meo terapeuter – og den uddannelse er i fuld gang.

Succes

Reklame for projektet har været helt unødvendigt, men der har alligevel ikke manglet interesserede forældre. Dels har sundhedsplejerskerne formidlet muligheden til forældre til for tidligt fødte børn, dels har mange forældre set det på www.kk.dk

Samtidig orienteres pladsanvisningen om, hvilke dagplejere der har været på kursus, så de ved hvem der kan modtage disse børn. Og det er snart mange, der nu er opkvalificeret til opgaven. Ca. 90 dagplejere har allerede været igennem. Det er tæt på at langt de fleste dagplejere i København kommer igennem opkvalificeringen i projektet.

Mange dagplejere vil da også gerne være med, de synes det er en spændende udfordring, er den melding Strit Jørgensen får. Og at de gør et godt stykke arbejde, det støtter hun dem i. I det hele taget må projektet siges at være en succes. Det skal endeligt evalueres i løbet af næste år, men allerede nu er det tydeligt at det har givet stor viden.

”Vores erfaringer til nu er at det er rigtig godt med denne mulighed for både børn og ansatte. For dagplejerne har spidskompetencerne til det, de er engagerede i det, og det er god mulighed for de for tidligt fødte børn. Også opgraderingen af dagplejerne er rigtig god, med de redskaber og værktøjer de får til at håndtere hverdagen. Det er mit indtryk at de synes det er en spændende opgave, hvor de bliver klogere ikke kun på disse børn, men på alle børn.”

Og ikke at forglemme, så trives børnene i dagplejehjemmene virkelig godt. Pladserne fyldes da også op hele tiden.

”De forældre jeg har talt med er begejstrede. Og de er glade for den livline de har til mig, ja for al omsorg, der drages for deres for tidligt fødte barn. Det er ikke alle steder det anerkendes, at der er senfølger af for tidlig fødsel.”

Hvilke børn? De 4-8 uger for tidligt fødte børn kan have lav fødselsvægt, lavere stress-tærskel og behov for beskyttelse mod infektioner, behov for et allergi-frit miljø og for særlig støtte til en alsidig udvikling af både krop og sind.

De kan lide børn

Der stilles store krav i dagplejen i dag. Meget store. Ikke om en bestemt uddannelse men til kvaliteten i de mange opgaver, en dagplejer skal udføre i sin hverdag.

Det særlige ved dagplejen er som bekendt at dagplejere arbejder i deres eget hjem, hvor de er alene med tre til fire børn. Og ja de er alene om jobbet. Ikke sådan at forstå at de ikke har et udstrakt samarbejde med andre dagplejere i legestueordninger og med dagplejepædagogen, for det har de. Men forstået på den måde at de ikke har nogen at gemme sig bag, hvis noget ikke lykkes for dem i deres arbejde med børnene i hjemmet. Hvis fx en mor er kritisk over for pædagogikken, så er der kun én person til at tage imod den kritik. Et af kravene til en dagplejer er derfor at hun virkelig skal kunne samarbejde, med andre dagplejere, med pædagogen og ikke mindst med forældrene. Åbent og imødekommende.

Alligevel elsker dagplejere deres job. Det er en myte at dagplejere vælger deres job, fordi der ikke er andre at få. Hvis man ikke kan lide små børn, hvis man ikke vil noget med små børn, så vælger man ikke at arbejde med tre til fire små børn i 48 timer om ugen.

Og kravene – ud over at hun skal kunne lide børn? En dagplejer skal føle sig ansvarlig for at børnene trives, hun skal give børnene nærhed og omsorg, hun skal sikre at de får gode udviklingsmuligheder. Et af redskaberne er de pædagogiske læreplaner med tilhørende dokumentation, som alle dagplejere arbejder ud fra, hvor netop barnets udvikling på alle planer, musisk, sprogligt, kropsligt, socialt er i centrum. En dagplejer skal have sans for det enkelte barn og kunne indleve sig i dets behov her og nu.

Alt det kræver at man også selv udvikler sig, så ved at blive dagplejer siger man også ja til at være ansvarlig over for sin egen udvikling, man er nysgerrig og vil gerne lære nyt. Det betyder også at deltage i den efteruddannelse og de mange kurser, som er et krav til dagplejere.

Det må lykkes alt sammen, for som bekendt er forældrenes tilfredshed med dagplejen i særklasse høj. Det viser undersøgelse efter undersøgelse. E