PAU

Står for pædagogisk assistentuddannelse, den nye uddannelse som afløser den gamle pædagogisk grunduddannelse (pgu).

Og hvad er så forskellen på de to uddannelser? Den teoretiske del af Pau varer 54 uger og den praktiske 52 uger. Det vil sige at den nye uddannelse har en dobbelt så lang praktiktid. På skoledelen er der sket en forlængelse på fire uger. Pædagogisk assistentuddannelse varer sammenlagt 106 uger i hovedforløbet.

Pædagogisk assistentuddannelse får en ny praktisk pædagogisk orienteret profil, der retter sig bredt mod de pædagogiske institutioner og giver de pædagogiske assistenter kompetencer til at arbejde med omsorgsopgaver i forhold til børn, unge og voksne, bevægelse og idræt, naturaktiviteter, sundhed og sundhedsfremme, pædagogiske lære- og handleplaner, sproglig udvikling og konflikthåndtering og voldsforebyggelse. Pau’eren vil med andre ord få forudsætninger for alene og i samarbejde med andre at udføre pædagogisk og omsorgsrettet arbejde. Hun vil få forudsætninger for at igangsætte kreative, sociale og praktiske aktiviteter, der udfordrer det enkelte menneske, og udvikler dets selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. Det er i hvert fald intentionen.

Uddannelsen henvender sig først og fremmest til dagplejere, pædagogmedhjælpere og andre ufaglærte på det pædagogiske område.

En lidt længere pgu, med andre ord.

For at kunne søge ind på uddannelsen skal man have gennemført grundforløbet eller det særlige tilrettelagte grundforløb, eller have mindst et års uddannelse eller et års arbejdserfaring, der er erhvervet efter 9. klasse, eller have anden relevant erfaring, der svarer til kvalifikationerne eller have kvalifikationerne fra udlandet.

Undervisningen vil koncentrere sig om pædagogik, kulturog aktivitetsfag, sundhedsfag, sprog, kommunikation og psykologi, dansk, samfundsfag og evt. engelsk.

LFS er ikke tilhænger af den nye forlængede pgu. Og fagforeningen har da også forgæves forsøgt at få afgørende indflydelse på beslutningen. Men en uddannelse af denne type er i tidens ånd. Oppefra ønsker man ikke de brede uddannelser, som lægger op til brede kompetencer, til refleksion og til at trække perspektiver både fremad og bagud. Det man fra politisk hold går efter er smalle uddannelser, som målrettet giver færdigheder på et afgrænset felt og på det alene. Alt det rundt om opleves som overflødigt, som ”spild”. Egentlig er det vel Lean-tankegangen som har vundet indpas også i uddannelsestænkningen. Og sådan er trenden ikke kun i Danmark men i hele den vestlige verden. EL