Sund mad på St. Vigerslevgård

Af Elisabeth Lockert Lange

Fra speed til slow

Ikke alle fritidsklubber serverer slik og sodavand for børnene. På Store Vigerslevgård får børnene sund mad hver dag undtagen fredag. Og de får lov til at være med til at lave den.

Det er et rigtigt 70’er parcelhuskøkken med stærkt-grønne vægge og brunt væg-til-væg træværk. Lille, hyggeligt og hjemligt. Det har ingen lighed med de prestigekøkkener, som for øjeblikket er det eneste saliggørende i så mange hjem.

Til gengæld bliver der lavet rigtig mad her – hver dag, chili con carne, boller i karry, spaghetti, sandwich, salat, brød. Det har stået på siden fritidsklubben på Store Vigerslevgård efter sommerferien besluttede, at nu skulle det være slut med kun at tilbyde de ca. 60 børn i klubben slik, sodavand og anden sukkermad.

»Det er kommet for at blive«, siger leder Lena Poulsen, afdelingsleder for klubben Karsten Fribo og klubmedarbejder Perry Lusty.

For fordelene er mange. De oplagte er, at børnene får sund mad til frokost fire dage om ugen. Og at de for tykke drenge og piger i klubben får en mulighed for at tabe sig.

Ro uden sukker

Men det handler ikke kun om børnenes fysiske sundhed. Et hovedmål er at få tempoet sat ned.
Med ca. 60 børn i klubben og ikke særlig meget plads til dem, er det belastende for alle, når de farer rundt med 180 km i timen.

»Det er tydeligt, at når børnene indtager store mængder sukker, bliver de speedede, råber og løber rundt. Det skal blive spændende at se, om det ændrer sig med den sunde mad«, siger Karsten Fribo. Perry Lusty mener, han allerede kan se en forskel til det bedre – børnene er mere rolige.

»Vi vil også gerne vise børnene sund mad og sund livsstil. Vi læser jo så meget om, hvor usundt det er med alt det sukker, og det vil vi gerne være med til at ændre. Og samtidig lære dem, at de kan have det rart og sjovt uden slik og sodavand. Og så bruger vi det som en læreproces, der er jo tit fortravlet i hjemmene«, siger Lena Poulsen.

For som sidegevinst får klubben en ny aktivitet sammen med børnene og et nyt samvær med dem, når de laver mad sammen. De siger samstemmende, at det er en god måde at få en snak, som de ellers ikke ville få. Og der er tid til det imens. Og så er der hele den hjemlige stemning, fremhæver Lena Poulsen, for det er hyggeligt med mad, gryder der dufter og bobler, og folk der laver mad sammen. Og det er ikke kun børnene, der er interesseret i, hvad man kan købe af mad i dag til max. 8 kr. Det er personalet også, som også gerne må købe dagens ret. Tanken er, at der hverken skal være underskud eller overskud, det skal bare løbe rundt.

Rent økonomisk sker det på den måde, at børnene har en bar-konto. Forældrene sætter 100 kr. ind af gangen, som børnene trækker på.

Sjov madlavning

Det var i sin tid forældrebestyrelsen, som på et møde i slutningen af august pressede på for at forsøge med sund mad. Og det havde intet at gøre med Forbrugerinformations undersøgelse af kosttilbudet i en række københavnske fritidsklubber (omtalt i LFS Nyt nr.17, 11.10.), understreger de. Den undersøgelse var slet ikke offentliggjort på det tidspunkt.

Efter bestyrelsesmødet blev det taget op på et personalemøde hvad det samlede personalet syntes, man skulle gøre, hvordan det skulle gøres, og hvor meget det skulle fylde.

»Og jeg må indrømme, at da vi tog det op i personalegruppen, var jeg helt sikker på, at det ville tage lang tid at argumentere for det og få det igennem. Men det tog to minutter! Alle var overraskende nok enige om, at det var det de ville, da det kom til stykket. Vi var nået til samme bevidsthed, uden at vi havde snakket om det«, fortæller Lena Poulsen.

Karsten Fribo erkender, at han ikke var den første til at rykke sig. For ham er det en tradition, at der i en klub skal være en bar med søde sager. Men argumenterne ændrede hans holdning, og ikke mindst at en naboinstitution Lykkebo med succes havde indført maddage. De fortalte om en ny ro og nedgang i børnenes tempo.

Og så startede de op. Først blødt med en fiftykombination af dage med madtilbud og dage med det sædvanlige tilbud med slik og sodavand. Men det ændrede de hurtigt. Børnene får nu tilbudt sund mad fire dage om ugen med fredagen som en undtagelse. Fredag er slikdag. På de fire maddage er chips, slik og sodavand forbudt i huset – både i klub og fritidshjem. Hvis børnene absolut vil spise slik, må de stå udenfor.

»Vi voksne synes, det er sjovt at lave mad sammen med dem mellem kl. 12 og 14. Det smitter af på børnene og skaber en god stemning. Det er en ny og anden måde at være sammen med dem på, og vi snakker godt imens«, mener Karsten Fribo. Perry Lusty supplerer:

»Til at begynde med var børnene ikke vilde med det, men nu efter to måneder er de ved at vende sig til det. Jeg oplever, at de er glade for det. Både for at lave mad sammen med os og for at spise den. De spørger altid, hvad vi skal have at spise i dag.«

Spiser sammen

Også forældrene er vilde med det. »Vi har fået utrolig mange positive tilkendegivelser fra forældre, som udtrykker glæde over det. Der har været enkelte forældre som har givet udtryk for, at varm mad hører familien til, og andre forældre som beder os om at sørge for, at deres børn ikke spiser for meget her, og det gør vi så«, siger Lena Poulsen.

Hun fortæller, at institutionen har brugt en ernæringsekspert til projektet.

»Og hun mente, at det var godt, at vi turde tage lederskab på dette uden at vide, om der var fuld opbakning. Men forældrene har som sagt været meget glade og positive.« Hver uge laver de en menu for ugen, og hver dag starter de fra bunden med at handle friske råvarer.

Sammen med børnene laver de derefter dagens ret. To dage om ugen er det varm mad, to dage om ugen kold. Det kan være alt fra chili con carne til sandwich. Men altid med meget grønt og meget brød til. Og så skal børnene sidde ned i fred og ro og spise sammen. Uden at løbe, se tv eller spille på computer. De spiser i hold, for fritidsklubben er fysisk lille.

Børnene er ikke kun med til at lave mad, de serverer også maden, og når de er færdige med at spise, skyller de af. Og her dukker en lille ærgelse op i den ellers meget begejstrede beretning. For det er langt hen ad vejen de samme børn, der laver mad – og det er piger. Hvordan personalet skal tackle det, og om de overhovedet skal forsøge at ændre på det, så det i højere grad går på omgang, er de ikke helt afklarede på eller enige om. Men som det er nu, er det helt frivilligt for børnene, om de vil deltage i madlavningen eller ikke.

Men måske sker der en ændring helt af sig selv. Perry Lusty oplever i hvert fald, at drengene er mere med som tiden går, og at de hygger sig med det og går op i det.

Gæstekokke

Klubben har sent åbent en gang om ugen, og har planer om som en udvidelse af engagementet i sund mad at bruge en åben aften om måneden til café, hvor forældrene kan lave mad sammen med deres børn og de ansatte.

»Vi vil gerne have forældrene med som en slags gæstekokke. Bl.a. forældre fra andre lande som så kan lave deres lands mad og lære os det. Vi vil eksperimentere mere med forskellige typer mad«, siger Perry Lusty.

»Vi har også børn, som ikke spiser svinekød, og til dem sørger vi for andre ting. Og vi sørger for, at der er mad til de børn, som får sent fri. De er meget sultne på det tidspunkt.«

De voksne fordeler madlavningen imellem sig – to på fuld tid og to på deltid, så hver ansat har én dag om ugen med madlavning. Og at madlavningen fire dage om ugen er så højt prioriteret betyder selvfølgelig noget for klubbens andre aktiviteter. Ét voksent menneske går fra et par timer hver dag, uanset om der er sygdom eller ferie. De har valgt at prioritere dette, og de har derfor måttet aflyse andre ting. Men de er enige om, at der ingen aflysninger må være, ellers bliver det slasket. Og de mener heller ikke, at børnene har oplevet, at madlavningen sker på bekostning af andre aktiviteter.

»Vi vil ikke fremstå som hellige, men vi vil godt stå ved, at vi sørger for, at børnene får sund mad, og at vi synes det er en god idé. Her i huset er det kommet for at blive«, siger de.