Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Fra Ledernes Verden
Efter-videreuddannelse
Der udbydes landet over en lang række af særlige efterog videreuddannelsestilbud til ledere. Langt de fleste af disse kan findes på hjemmesiden ug.dk, der er udarbejdet af det statslige RUE, Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning. Hjemmesiden har et meget omfattende udbud, f.eks. giver en søgning på »ledelse« i alt 802 hits. Søgningerne kan dog specificeres yderligere, afhængigt af uddannelsesniveau/ type, særlig interesse og særlige søgeord.
Lederne i BUPL
BUPL har også undersøgt ledernes særlige vilkår og syn på deres fagforening. Som en del af en større medlemsundersøgelse har forbundet nu udgivet en ny rapport »Medlemsundersøgelse i BUPL - med en ledervinkel.« Denne kan findes på BUPLs hjemmeside www.bupl.dk.
Lederne og LFS
I skrivende stund har LFS’ repræsentantskabsmøde, hvor blandt (meget) andet ledernes fremtidige organisering i LFS og LFS’ fremtidige politik på lederområdet skal besluttes, endnu ikke været afholdt, men i næste nummer af LFS Nyt vil diskussioner og beslutninger blive omtalt.
Dem oppe på rådhuset... I bladet »Danske kommuner«nr. 33, 31. oktober 2002 beskrives i artiklen Dem oppe på rådhuset, at den mentale afstand mellem forvaltningen og institutionerne ofte er for stor. Artiklen påpeger, at afstanden kan udlignes, hvis begge parter sætter sig ind i den andens verdensbillede og tager dialogen omkring de gensidige forventninger alvorligt. Myterne og de gensidige forestillinger er mange - og de kan kun afhjælpes, hvis begge parter sammen giver rum og plads for dialog. »Danske kommuner« kan købes via KL på tlf. 33 70 33 09. Se endvidere www.kl.dk