EU-udvalg

Af Elisabeth Lockert Lange

Tur/retur

En studietur til Bruxelles og Strasbourg fjernede ikke Vibeke Kristiansens EU-skepsis.

Vibeke Kristiansen har altid været inkarneret modstander af EU. Derfor besluttede hun at tage sin næsten principagtige skepsis op til revision og deltog i den studiekreds og studierejse, som LFS arrangerede her i efteråret.

»Jeg besluttede virkelig at lytte og være åben overfor, hvad der er godt i unionen«, siger hun.

Og hun fik da også øje på fordele ved harmoniseringen. Fx i forhold til uddannelse og forskning, hvor en sammenlignelighed udvider muligheder og horisonter og falder i tråd med tidens åbenhed og mobilitet.

»Men jeg synes, at man giver alt for meget køb på ting, som er værdifulde for det enkelte land, og jeg synes også, at landene bindes for hårdt op på aftaler om harmonisering. Det er svært at forstå, hvorfor vi fx skal bindes op på en aftale om dåseøl, når vi nu har et flaskesystem, der fungerer godt. Nu har vi så dåserne liggende og flyde rundt omkring – netop det vi ikke ville«, siger Vibeke Kristiansen, som er pædagog og tillidsrepræsentant i en daginstitution.

Bekymret for demokratiet

Studiekredsen startede med viden om EU: formål, baggrund, organisation, visioner og fremtid. To dage med oplæg og information for de ti medlemmer af LFS, som havde meldt sig. Derefter tog de sammen med 25 andre en uge til Bruxelles og Strasbourg. Nogle var folk fra Folkebevægelsen mod EU, nogle fra andre fagforeninger. Alle var bestemt ikke modstandere på forhånd, men både tilhængere, tvivlere og modstandere fik ny viden og mulighed for at »rykke sig«.

Vibeke Kristiansen var ikke kun deltager i studiekredsen og turen, som aktiv i LFS’ EU-udvalg var hun også en af planlæggerne. Formålet var for hende at få større viden om og overblik i forhold til EU, hvor det bevæger sig hen, og konsekvenserne for det danske arbejdsmarked. Og helt konkret hvad de direktiver, der kommer fra EU, betyder for det sociale og pædagogiske område.

»Og jeg fik også mere viden, og turen gjorde det hele meget konkret og nærværende.«

Hun er overbevist om, at der arbejdes hen mod en føderation (forbundsstater med fælles overnational regering), og det er hun betænkelig ved. Hendes største bekymring er i forhold til demokratiet, bl.a. det danske overenskomstsystem, som bygger på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, et system som er ukendt i lande som Frankrig og Tyskland. Derfor har Danmark også en langt højere faglig organisationsprocent end dem.

»Det er også klart mit indtryk fra turen, at både danske lønmodtagere og arbejdsløse har bedre rettigheder og forhold end fx franske. De har heller ikke den forhandlingsret, som vi har. Deres tradition er en helt anden«, siger Vibeke Kristiansen og tilføjer, at hun er blevet bekræftet i de bange anelser, hun havde inden hun tog afsted.

»Det bekymrer mig også, at vi aldrig hører noget om, hvad politikerne har tænkt sig, der skal træde i stedet for det danske system. Vi hører ingen tanker eller visioner om det fagretlige system og dets fremtid.«

Inviteret af Ole Krarup

Turen gik både til Bruxelles og Strasbourg – de to byer som deles om EU-apparatet. Med mellemrum pakkes hele det formelle EU ned i containere og fragtes fra den ene by til den anden.

»Det er helt surrealistisk, hvor ressourcekrævende det er. Men mange lever af den serviceindustri der følger med, så det skaber dog arbejdspladser«, siger Vibeke Kristiansen.

Besøget i Parlamentet var en stor oplevelse. Og da man ikke bare kan besøge EUs organisationer, som man har lyst, men skal inviteres, var hele gruppen inviteret af parlamentsmedlem Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU.

»Det var overvældende. Det er jo Christiansborg gange ti. Det var godt, vi havde guide med, ellers var jeg faret vild. Det var også ret diffust at forestille sig, hvad alle de voldsomt mange mennesker laver. Det er simpelthen et kæmpeapparat, og der kræves så høj sikkerhed, at man fx skal igennem en detektor for at få lov at komme ind. Til gengæld kunne deres kantine ikke tage et almindeligt visakort!«

Hele besøget var stærkt styret. De kunne ikke frit gå ind i parlamentssalen og blive der, så længe de havde lyst. De blev sluset ind og ud igen, når vagterne mente, de havde været der længe nok. I salen sad de i flysæder og kunne trykke på knap nr. seks, så hørte de den danske simultantolkning.

»Mens vi var der, roste en englænder ved navn Perry den danske debat. Han fortalte, hvordan både politikere og medier i Danmark fik debatten om EU ud til borgerne. Det slog mig, at hvis de mener, at vi er kommet langt med åbenhed og debat, så kan de altså ikke være ret langt i de andre lande. Og interessen for det er jo også meget lille. EU er stort og uoverskueligt, og folk magter ikke at sætte sig ind i det. Så vi ender måske der, hvor den almindelige borger kun bruger demokratiet til at stemme engang imellem. Det talte vi meget om i vores gruppe. «

Vibeke Kristiansen fortæller, at hun faktisk også blev overrasket over, hvem der sidder i parlamentet.

»De politikere som sidder i parlamentet, mister tilknytningen til vælgerne herhjemme. De bliver fanget af systemet dernede, og så hører vi ikke meget til dem«, siger hun og mener, at noget af grunden skal findes i EUs høje lønninger.

Blevet ens

Vibeke Kristiansen fremhæver, at det at opleve og se tingene konkret på turen gør dem nærværende.

»Og jeg blev bekræftet i, at EU-apparatet er for stort. Det er så stort, at det er svært at gøre det demokratisk. Det ender let i, at kun få bestemmer over mange. Et så stort system bliver let usmidigt med en alt for lang kommandovej for at realisere en god ide. Sådan synes jeg det er blevet, og det er dræbende for kreativitet og nytænkning.
Det er jo ikke alle fremskridt, der er lige gode eller ønskværdige.«

Ud over det politiske apparat besøgte deltagerne også en række kulturelle steder – og så var der selvfølgelig også mulighed for lidt shopping – i euro.

»Det slog mig på turen, hvor ens vi allerede er blevet. Butikker, forbrugsvarer, reklamer og alle nye bygninger. Tidligere var der anderledes og eksotisk andre steder, men sådan er det ikke mere. Det virker så fantasiforladt. Er det mon et tryghedsbehov?«

Den viden deltagerne har fået, forestiller Vibeke Kristiansen sig skal udbredes via tillidsrepræsentanterne.

»Det er vigtigt, at vi tillidsrepræsentanter er opmærksomme på, hvad der kommer fra EU, så vi på forkant kan forholde os til, om direktiverne overhovedet er mulige i forhold til vores aftaler, eller om det reelt er et brud på dem.«