Flere forsøger selvmord

Af Tine Seibæk

Pædagoger og andre voksne må på banen og fortælle de unge, at der ikke er nogen problemer, der bedst løses med en medicinforgiftning.

Op gennem 1990’erne er der blevet flere og flere selvmordsforsøg især blandt unge piger. De unge kvinder, der har selvmordstanker eller prøver at tage livet af sig, er nu så mange, at 200 ud af 500 nye klienter på Center for Selvmordsforebyggelse i Århus er unge kvinder under 30 år.

Stigningen kan bl.a. hænge sammen med, at vi er blevet for tolerante over for selvmordsadfærd blandt unge, mener ledende psykolog Bente Hjorth Madsen, der er leder af centeret i Århus.

»Så snart, man sænker tærsklen for, at noget er acceptabelt og normalt, stiger omfanget af det. Så bliver det f.eks. mindre alvorligt at tage en overdosis piller. Hvis noget er meget forbudt og giver en dårlig status, så afholder man sig i længere tid fra at gøre det«, siger hun.

»Det, man også ved, er, at der er et stigende forbrug af smertestillende piller blandt skolelever. Den lavere tærskel for smerte betyder, at man hurtigere tager piller, når der er noget galt. Det er en samfundstendens, at man skal have dulmet smerten - og dét at forsøge selvmord er blevet normaliseret på en meget uheldig måde.«

Hun mener også, at dét at forsøge selvmord kan »smitte«. Hvis én i en kammeratskabskreds – f.eks. en pige, der er rollemodel for de andre – forsøger, så kan tærsklen blive sænket.

»Der må nogle voksne på banen og gøre opmærksom på, at der ikke er nogen problemer, der bedst løses med en medicinforgiftning. At livet rummer både tristhed og glæde. Pædagoger har en vigtig rolle som formidlere af holdninger til, hvordan man behandler sig selv og tackler vanskelige ting i tilværelsen. «

Mange har en depression

Center for Selvmordsforebyggelse i Århus tilbyder samtaleterapi og anden behandling til mennesker i Århus amt, der har forsøgt selvmord eller går med selvmordstanker. Det er Bente Hjorth Madsens erfaring, at en del af de unge, der forsøger selvmord, har en behandlingskrævende depression.

»De depressive unge skal med i billedet, for ellers normaliserer vi, at alle med pubertetsproblemer kan lave et selvmordsforsøg «, siger hun.

»Det kan dog være vanskeligt at skelne mellem depression og almindelige pubertetssvingninger. Og derfor bliver de unge med en depression let overset. Men det er vigtigt at forsøge at skelne mellem, om der er tale om en behandlingskrævende depression eller en krise pga en ydre begivenhed i den unges liv. Tror man som pædagog, at en ung mistrives pga en depression, skal man sørge for, at vedkommende bliver set af en fagperson, der kan vurdere det.«

Har man som pædagog en fornemmelse af, at en ung mistrives eller er direkte selvmordstruet, må man spørge ind til det.

»Man kan f.eks. spørge: »Har du det egentlig godt? Jeg har lagt mærke til, at du hænger lidt med næbbet for øjeblikket. Og jeg bliver bekymret, når du ikke vil være sammen med os andre længere. Har du det skidt? Er der noget galt, som du vil snakke om?«. Hvis den unge ikke kan være konkret om, hvad der er galt, kan man tænke over: HAR hun ændret sig i mere depressiv retning? Det kan være en lettelse for den unge at finde ud af, at den pinagtige tilstand, vedkommende befinder sig i, kaldes en depression. Og at det er muligt at få det godt igen.«

»Nogle unge, der har svært ved at sætte en finger på, hvad der er galt, siger f.eks.: »Jeg gider bare ikke mere«. De har diffuse, opgivende tanker. I den situation ville jeg som pædagog spørge:” Synes du slet ikke, at der er noget ved noget?”. Jeg ville måske ikke direkte spørge: »Har du selvmordstanker?«. Ikke fordi, det er forkert at tale om, men fordi jeg hellere vil have den unge til at sige det selv. Evt. kan man, hvis den unge fortæller, at »det hele er noget lort«, spørge: »Har du haft tanker om, at det var bedre, hvis du var død?«. Hvis den unge så siger ja, skal man kunne klare det uden at gå i panik.«

Ifølge Bente Hjorth Madsen må man ikke under nogen omstændigheder sige ja til at holde den unges selvmordstanker hemmelige.

»Man kan f.eks. sige: »Det, du siger nu, er så alvorligt og farligt for dig, at jeg er nødt til at snakke med dine forældre om det. Du kan enten fortælle dine forældre om det, og så ringer jeg til dem i aften - eller jeg kan tage en samtale med dem«. Så længe den unge er under 18 år, har forældrene krav på at blive inddraget. Man kan ikke tillade sig at føre ret mange af den type samtaler uden at inddrage forældrene - man kan jo i øvrigt heller ikke henvise til behandling uden forældrenes accept.«

Første skridt ved mistanke om depression kan være at sende den unge til lægen. Lægen kan selv sætte behandling i gang eller henvise til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling eller en børne- og ungdomspsykiater.

Livsangst og forældre, der misbruger alkohol

Årsagerne til selvmordsforsøgene er mangeartede. Men ifølge Bente Hjorth Madsen ser de på Center for Selvmordsforebyggelse en ophobning af unge med forældre, der har drukket for meget.

»Det er unge, som har stået alene og skullet være voksne for tidligt. De har tit en manglende robusthed. Det er en tendens, jeg synes, der er, selv om vi ikke har statistik på den.«

En del af årsagen kan også være angst for ikke at kunne klare livet med dets nederlag og modgang.

»Det går meget på selvværdsfølelsen, de er utilfredse med sig selv. Hvis de var tilfredse, ville de jo ikke skade sig selv. Når de unge selv skal forklare, hvorfor de forsøgte selvmord, siger de f.eks.: »Jeg VAR jo ked af det brud med kæresten. Men det handler jo også om noget andet - om mine egne problemer«. Det kan f.eks. være problemer med at få sagt deres mening. Der er ofte en livsangst livsangst bag den umiddelbare årsag.
Bruddet med kæresten har været den udløsende faktor, men det er unge med andre problemer, der er væsentligere, f.eks. følelser som »jeg bliver alt for skuffet, når nogen afviser mig«. Nogle føler sig alene med svære tanker. Og mange har ikke gode samtalepartnere hos voksne «

Nogle unge er også bange for døden og for de frygtelige ting, der kan ske i livet. At man kan få uhelbredelig kræft, f.eks.

»At begå selvmord kan være en måde at tage kontrol over sin egen død på – så kan man ihvertfald selv bestemme hvornår. Bagved kan ligge en angst for døden og for, hvad der kan overgå én.

Men hvorfor forsøger flest piger selvmord? Der er jo også flest voksne kvinder, der forsøger selvmord (selv om der er flest mænd, der dør ved selvmord). Drenges adfærd i puberteten er anderledes end pigers. Drenge handler, piger snakker mere om følelser«, mener Bente Hjorth Madsen.

Men mange af pigernes selvmordsforsøg er også en måde at kommunikere med omgivelserne på, f.eks. komme af med sin vrede. »Man siger jo som en kliché, at et selvmordsforsøg er et råb om hjælp. Men til hvad? Når de unge forsøger, er de jo bare rasende og kede af det. Budskabet er: »Det her kan du ikke byde mig. Nu må du se og høre mig«. Eller: »Nu må du forstå, hvor ondt du har gjort mig«. Eller: »Nu må I forstå, hvor urimelige I er«. Det er mere et budskab end nødvendigvis et råb om hjælp. De unge ved ikke altid, hvad de vil have hjælp til – og ikke alle jubler ved udsigten til at skulle snakke med en psykolog «, siger Bente Hjorth Madsen, der dog mener, at langt de fleste unge, der forsøger selvmord, ikke ønsker at dø,