Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Børn og unge og selvmord
De skjulte tanker
Af Hans Brinkmann
Mange unge kæmper med ensomhed, mobning og tanker om selvmord.
Hvad tumler de store børn egentlig med af problemer i deres hverdag? Det var pædagoger, lærere og andre kommunalt ansatte i en mindre dansk kommune, som stillede spørgsmålet. De ville gerne vide mere om, hvordan kommunens unge mellem 13 og 18 år gik og havde det. Derfor fik de Lilian Zøllner, som nu leder Center for selvmordsforskning i Odense, til at lave en undersøgelse, som omfattede alle kommunens børn mellem 13 og 18 år. Der deltog 1000 børn og unge i undersøgelsen, det er 80 procent af alle kommunens indbyggere i den aldersgruppe. Den omfatter alle børn i kommunens folkeskoler fra 7. til 9 klasse. Desuden unge på gymnasier, tekniske skoler, arbejdsløse og unge i arbejde.
Alle har udfyldt et spørgeskema, og de 600 elever i folkeskolen har desuden skrevet en stil, hvor de fortæller, hvad de oplever som problemer i hverdagen.
Børnene blev garanteret 100 procents anonymitet ved besvarelsen, samtidig lagde stilen op til, at det var helt op til dem selv at bestemme, hvad de synes er et problem for dem. Ingen løftede pegefingre. Og begge dele har været vigtigt for besvarelserne:
»Det var vigtigt, at de havde fuld tiltro til at de kunne skrive, hvad de ville. I stilene fortæller mange, at de aldrig før har fortalt det de skriver til nogen. Samtidig giver de udtryk for en stor lettelse over at få fortalt det, de har båret på. De fortæller om problemer, som de har holdt skjult: En mor der drikker, eksempler på grove omsorgssvigt, en far der slår mor. Det er det skjulte liv, de har fået mulighed for at fortælle om i kraft af et stykke blankt papir«, siger Lilian Zøllner.
»Det var de professionelle, der gerne ville have et billede af, hvad de unge tumler med for at vide mere om, hvordan de hjælper dem bedst. Og det billede giver undersøgelsen. 99 procent af dem, der blev spurgt om at deltage, har svaret«, siger hun og fortsætter:
»En meget stor del har det rigtigt godt, det er vigtigt at understrege. De trives i skolen, de har fritidsaktiviteter, og de har det fint hjemme. Men så er der 10 procent af de unge, der har det rigtig dårligt. Jeg kalder dem de isolerede. De taler ikke med nogen.
Der er to grupper af isolerede, den ene har ingen kontakt hverken med forældre, andre voksne eller nogen jævnaldrende. Den anden gruppe vil jeg kalde voksenorienteret, de taler hverken med deres kammerater eller deres forældre. De har kun kontakt til en voksen lærer, pædagog eller f.eks. træneren i deres sportsklub.
De isolerede har det svært. Problemer forsvinder ikke ved at tale om dem, men det at tale om dem sætter en proces i gang. Når du kan fortælle f.eks., at din mor slår, så får du sat ord på. Så får du fornemmelsen af, at nogen lytter til dig. De 10 procent isolerede er sat udenfor, og derfor vokser deres problemer«, siger hun.
Ensomhed og mobning
De isolerede børn mobber og især drengene er voldelige, mens mange af pigerne også selv bliver mobbet.
»Ensomhed er et stort problem i den gruppe. Når drengene mobber og bruger vold, så bliver de endnu mere isolerede, ingen har lyst til at være sammen med dem.
Pigerne bliver mobbet for deres udseende eller hvad som helst. Det er bekymrende, at tre fjerdedel af alle børnene i undersøgelsen har overværet mobning, uden at de selv eller andre har grebet ind. Hver fjerde pige har været udsat for mobning«, siger Lilian Zøllner.
»Hvad er det for en følelse, det giver at opleve, at du står og bliver hånet og ingen griber ind. Hvad er det for en erfaring? At hvis jeg bliver udsat for svigt, så er der ingen der griber ind. De unge kan ikke se en vej ud af det, de skal jo være i den skole. Når de i stilene skriver side op og side ned om det, så kan jeg se, hvor meget det fylder i deres liv.«
Undersøgelsen viser, at børnene er meget optaget af deres familie. De bekymrer sig om, hvordan deres forældre har det, og hvordan det skal gå dem. Hos børn, der har forældre i krise på grund af skilsmisse, alkohol eller sygdom, fylder bekymringen for forældrene meget.
»Venskab og tryghed i familien er de to ting, de prioriterer allerøverst. Derfor er det slemt, hvis du bliver mobbet, eller der er problemer i familien, så gør det ondt«, siger hun.
Selvmordsforsøg
Hver dag er der sandsynligvis 15 børn og unge i Danmark, der skader sig selv og forsøger at begå selvmord. Undersøgelsen giver et billede af det, Lilian Zøllner kalder mørketallene for selvmordsforsøg. WHO og den danske Sundhedsstyrelse regner med, at der er 8 til 10 gange flere selvmordsforsøg, end der registreres. Det skøn passer med tallene i undersøgelsen. Hele 13 procent af pigerne har på et tidspunkt forsøgt at skade sig selv. Over seks procent af pigerne i skolen har prøvet at tage for mange piller. »Det er pigerne, der skader sig selv, hvor drengene udøver vold. Det passer med de officielle statistikker, der viser, at det er drengene, der begår selvmord, mens pigerne forsøger«, siger Lilian Zøllner.
Ofte nævner de en konkret situation som årsag, kæresten har slået op, eller den bedste veninde har svigtet. De synes forældrene har problemer nok – de vil ikke belemre dem med deres egne. Men årsagen er ikke den umiddelbare begivenhed. Den egentlige baggrund er den ensomhed, de lever i. De kan ikke se nogen udvej, selvmordsforsøget er et kraftigt signal om, at nogen skal komme til undsætning.
»De har det frygteligt, de har gået med de her selvmordsforsøg, uden at de har fortalt det til nogen. De er så ensomme, at de gerne vil sige, at de ikke har lyst til at leve mere, uden at kunne sige det til nogen. De har brug for, at der er nogen, som tør høre det de siger.«
Støtte til forældre
Lilian Zøllner ser det som et godt tegn, at pædagogerne i den undersøgte kommune kommune selv har ønsket at få mere at vide om de store børn.
»Pædagogerne har vist, at de vil vide, hvad der trykker dem, der har det skidt. Det er første skridt. Det næste er at lære at tolke tegnene på, at de unge har det skidt og se det så tidligt så muligt, så man kan forebygge«, siger hun.
»Det er et tegn, når de begynder at isolere sig i længere tid for at beskytte sig selv. Hvis de bliver ligeglade med sig selv, hvis man f.eks. bliver mobbet, så giver man op på et tidspunkt og får et tunnelsyn, hvor der ikke er nogen udvej. Det kan være svært for en lærer eller pædagog at rumme voldelige drenge eller depressive piger. Men de har brug for en voksen, der kan vise dem, at der er andet end tunnelens mørke, at der er udveje.«
Man kan gå ind og støtte forældrene i en periode, hvis de er i krise. Normalt tænker man på små børn, når man snakker om at støtte familien. Men det er også en mulighed her, at man går ind og deler byrden med forældrene i en periode. Pædagogen skal ikke overtage forældrerollen, for det er forældrene, de unge vil have.
»Pædagogen kan være den, der bevidstgør forældrene om, at børnene stadig har brug for dem. Man kan hjælpe dem med at forstå, at selvom børnene er store nu, så er de stadig små, de er ikke voksne mennesker. De har stadig brug for deres mor og far«, siger Lilian Zøllner.