Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Netop nu
Arbejdsmiljø i dagplejen
En ny vejledning fra Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed handler om dagplejerens arbejdsmiljø. Både de gode oplevelser og belastningerne i arbejdet.
For dagplejere er der jo det særlige at de arbejder i eget hjem, og det giver nogle helt særlige vilkår. I vejledningen fortælles der om de vigtigste arbejdsmiljøforhold og med gode råd til dagplejerne. Der står bl.a. om hvem der har ansvaret for arbejdsmiljøet, og om hvordan man vurderer det. Både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø omtales i den fyldige og illustrerede vejledning.
Alenearbejde fylder naturligvis en del, men også udbrændthed, ergonomi, hvordan man bedst indretter hjemmet, støj, indeklima og hygiejne. Vejledningen handler også om arbejdsskader, nedslidning og om seniorpolitik – relevante emner for alle dagplejere.
Der er masser af gode råd at hente i pjecen, til hvordan man får et bedre arbejdsmiljø, om sikkerhedsorganisationen, om netværk, om tavshedspligt og supervision. Du kan downloade vejledningen fra: http://www.arbejdsmiljoweb.dk/Pas_paa_din_krop/ (link er ikke længere aktivt, red.)
Forringelser på Frederiksberg
Det budgetforlig som forligspartierne har indgået for Frederiksberg Kommune indeholder markante forringelser på 0-6 års området.
Det handler især om vuggestuebørns opgradering til børnehavebørn allerede ved 2 år og 10 måneder. Men selv om det ikke lykkedes at få fjernet besparelserne, så lykkedes det dog at få alle partier bortset fra de konservative til at tilkendegive, at de 2 år og 10 måneder er en midlertidig ordning.
Der blev på det møde i kommunalbestyrelsen, hvor budgettet blev vedtaget, også tilkendegivet fra formanden for Børne- og Undervisningsudvalget, at kravet om tre kvadratmeter til vuggestuebørn og to kvadratmeter til børnehavebørn stadig skal overholdes.
Hvordan resten af besparelserne skal udmøntes konkret vil tiden vise. LFS vil selvfølgelig forsat arbejde på at få fjernet de nedskæringer, der ligger i forliget.
Hurtig hjælp kurerer stress
Mennesker, der er gået ned med stress, skal have hurtig hjælp af professionelle behandlere og en nænsom opstart på arbejdspladsen. Får de det, mindskes deres risiko for at gå helt ned med depression, mens chancen for at komme hurtigt tilbage på arbejdet stiger.
Det viser to rapporter fra psykiatriske klinikker, der har specialiseret sig i at behandle sygemeldte med stress og depression.
Også på Stressklinikken på Hillerød Sygehus har overlæge Bo Netterstrøm gode erfaringer med en cocktail af hurtig udredning og behandling, tæt kontakt til arbejdspladsen og en fleksibel genstart på jobbet.
En opgørelse af godt hundrede behandlingsforløb herfra viser, at otte ud af ti sygemeldte var tilbage i arbejde efter fire måneder. Det samme gælder kun halvdelen af kontrolgruppen. Samtidig udviklede færre i behandlingsgruppen en svær depression.
Fryns øger ulighed
Privatansatte og højtlønnede får langt flere frynsegoder end offentligt ansatte og lavtlønnede. Det viser en ny undersøgelse, som Capacent Epinion har foretaget for Ugebrevet A4.
Ifølge undersøgelsen drikker flere end ni ud af ti lønmodtagere på det private arbejdsmarked deres formiddagskaffe på arbejdsgiverens regning, mens det kun gælder knap halvdelen på det offentlige arbejdsmarked. Tre ud af ti privatansatte har fri mobiltelefon. Det samme har kun knap hver ottende offentligt ansatte.
Og så til sundhedsforsikringer: Her har næsten seks ud af ti privatansatte en firmabetalt sundhedsforsikring, mens kun seks ud af 100 på det offentlige arbejdsmarked nyder gavn af det medarbejdergode.
Kun i forhold til motion og fysioterapi er offentligt ansatte på højde med privatansatte. Samtidig viser undersøgelsen at jo højere indkomst lønmodtagerne har, desto flere frynsegoder tildeles de. Samtidig får mænd flere frynsegoder end kvinder. Fordelingen af frynsegoderne øger altså generelt uligheden i samfundet.
Ugebrevet A4’s undersøgelse viser også, at et flertal på 67 procent af lønmodtagerne oplever frynsegoder som en anerkendelse af deres arbejdsindsats. Og næsten hver anden lønmodtager erklærer, at fryns motiverer dem til at yde en større arbejdsindsats, end de ellers ville have præsteret.