På stående fod

Et godt kram

Et stort knus kan være et effektivt middel til at undgå stress og genskabe harmoni. Det gælder i hvert fald blandt chimpanser, men måske også blandt mennesker på en arbejdsplads, mener britiske forskere. Undersøgelsen blandt chimpanserne i Chester Zoo i England viste, at et velment kram var et effektivt middel til at dæmpe stress og uro i flokken, skriver Magasinet Arbejdsmiljø. Deltagere i skænderier og slagsmål blev trøstet af et af de øvrige gruppemedlemmer. Som regel i form af et kram, et lille kys eller lidt nusseri.

Det var tydeligt at trøsten var med til at sænke stressniveauet, så chimpanserne hurtigere kunne vende tilbage til deres daglige gøremål. Kan det overføres til vores arbejdsliv? Det mener en af forskerne, Orlaith Fraser. ”Chimpanserne bruger blandt andet trøst og forsoning mellem tidligere modstandere til at dæmpe de negative konsekvenser af en konflikt. Mekanismer, der er afgørende for at vedligeholde sammenhæng og samarbejdet i gruppen, og som er lige så vigtige for os som mennesker, især i sammenhænge hvor vi er nødt til at arbejde og fungere sammen som for eksempel på arbejdspladsen”, siger hun til Magasinet Arbejdsmiljø.

Glade ansatte smitter

Hvis ansatte i daginstitutioner og på plejehjem er glade for deres arbejde, bliver forældrene og ældre også mere tilfredse. Så klar er konklusionen i en ny undersøgelse, som Gallup har foretaget for FOA. En undersøgelse som altså dokumenterer en sammenhæng mellem tilfredse medarbejdere og glade borgere. Ikke at det sikkert kommer bag på de fleste, men det er altid godt at have det sort på hvidt.

Undersøgelsen baserer sig på 647 interviews, som Gallup har lavet med forskellige medarbejdergrupper og brugergrupper. Skåret ud i pap kan man altså regne med at gode arbejdsvilkår for de offentlige ansatte giver tilfredse borgere. Og hvad skaber glæde? Det gør bl.a. et godt samarbejde, udfordrende arbejdsopgaver og at kunne bruge sin faglighed.

Antifagforeningsfirmaer spreder sig til Europa

De såkaldte ’union busters’ spreder sig nu i Europa, skriver Ugebrevet A4. Det kan nemlig betale sig for arbejdsgiverne at få skræmt de ansatte fra at melde sig ind i en fagforening. Professor John Logan fra London School of Economics har forsket indgående i antifagforeningsindustrien. Han siger: ”Ingen fagforeninger betyder færre krav fra de ansatte, lavere løn og hurtigere omstruktureringer.” Og omvendt et godt argument for at være organiseret.

Unge i spillefælde

Næsten 33.000 unge er i risiko for at få problemer med pengespil. Det viser en undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Blandt de 12-17-årige er der nemlig 8 pct., der udviser risikoadfærd i forhold til at spille om penge, bl.a. at de spiller for flere og flere penge, de forsvinder ind i en lukket verden, de mister kontrollen, de har løjet eller spillet videre for at få tabte penge igen. Det er især drenge mellem 15 og 17 år der spiller, helt op til flere gange om ugen, og for 545 kroner om måneden. Poker og Odds-spil er nogle af de mest udbredte spil på internettet. Det gennemsnitlige tab på poker er 267 kroner om måneden. Rapporten siger dog også at det endnu er ”kun” godt 500 unge som har klare spilleproblemer. Undersøgelsen Pengespil blandt unge kan downloades på:

sfi.dk

Drik mælk

Siger Fødevarestyrelsen og anbefaler ca. 1/2 liter mager mælkeprodukt og ca. 25g ost dagligt til børn over tre år og voksne. De begrunder det med mælkens mange værdifulde næringsstoffer særligt kalcium, men også riboflavin, B12, fosfor og jod samt protein af høj kvalitet. Produkter som soja, havre- eller risdrik kan ikke kompensere for de mange næringsstoffer, der er i traditionelle mælkeprodukter, vurderer de.