Faglighed i centrum

Et nyt projekt skal styrke arbejdsmiljøet i de københavnske socialpædagogiske bo- og dagtilbud på handicapområdet gennem først og fremmest at styrke fagligheden og med udgangspunkt i det der virker.

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

Arbejdsmiljøet i de socialpædagogiske bo- og dagtilbud hører ikke til i eliten. Hvem har ikke hørt om indberetninger om vold og trusler om vold mod de ansatte og brug af magtanvendelser i forhold til beboerne? Hvem har ikke hørt om et tårnhøjt sygefravær og om besværet med at fastholde medarbejdere på området?

Det vil Socialforvaltningen i København gøre noget ved. Derfor har de sat et nyt projekt i gang fra årskiftet, som frem til slutningen af næste år skal styrke arbejdsmiljøet. Projektet styres af MR Handicap i samarbejde med LFS og konsulentvirksomheden Kubix.

Hvorfor er arbejdsmiljøet så specielt dårligt i byens bo- og dagtilbud? Og hvad kunne hjælpe? Hvad skal der til for at arbejdsmiljøet styrkes?

Projektet har sat sig fire hovedformål. For det første skal hidtidige arbejdsmiljøindsatser kortlægges, sådan at der skabes overblik. For det andet skal der udvikles metoder til at styrke den faglige identitet og den pædagogiske kvalitet med det formål at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø og forebygge stress og udbrændthed. For det tredje skal ledere, medarbejdere og andre relevante personer involveres i at udvikle brugbare og konkrete metoder, redskaber, rutiner og handlemåder, som gør folk gladere for deres arbejde og bliver der. Og for det fjerde at de erfaringer og redskaber der udvikles skal integreres og bruges på Socialforvaltningens andre områder.

Målet for projektet er naturligvis et væsentlig bedre arbejdsmiljø, og et af de vigtigste fokuspunkter er at styrke den pædagogiske faglighed. Ud fra holdningen at en stærk faglighed kan være en vej til et stærkt arbejdsmiljø. Men det er som bekendt vanskeligt at finde tiden og overskuddet til at styrke den fælles faglige identitet i en travl hverdag. Gode metoder og redskaber, sådan som dette projekt sigter mod at få udviklet, kan gøre det væsentligt lettere at styrke den pædagogiske faglighed og dermed det pædagogfaglige arbejdsmiljø.

Faglighed afsæt for arbejdsmiljø

At hovedhjørnestenen i projektet er fagligheden, den faglige identitet, den fælles faglighed, er der flere og gode grunde til, mener Pernille Bottrup, en af Kubix’ konsulenter på dette projekt.

”Vi har en forestilling om at hvis der er problemer på arbejdspladsen, så er det svært at opbygge en fælles faglighed. Måske er der ikke tid og ro til det i det daglige arbejde, der er ofte stor udskiftning af personale, og måske bruger de gamle meget tid på at oplære de nye. Vi tror at hvis det lykkes at skabe opmærksomhed på fagligheden, så kan man lettere fastholde personalet. Så får man et fagligt fællesskab, som holder længere, og som giver retning for arbejdet. Fagligheden er vigtig at få etableret for at skabe et bedre arbejdsmiljø, og den giver også bedre forhold for brugere og beboere. Så faglighed er projektets afsæt, og at det fungerer viser også andre projekter”, fortæller hun og henviser til et projekt om ældreplejen, ”Mening i arbejdet”, som har paralleller til handicapområdet. Dette projekt, som Kubix arbejder på i samarbejde med RUC, vil bidrage til Socialforvaltningens projekt med forskningsbaseret viden om forebyggelse og arbejdsmiljø.

Målgruppen for projektet er ledere og medarbejdere, herunder pædagogmedhjælpere, i socialpædagogiske bo- og dagtilbud i København. Det handler om i alt 2000 medarbejdere.

I selve projektet deltager syv bo- og dagtilbud i Københavns Kommune som caseinstitutioner.

Deltagerne fra de syv bo- og dagtilbud i projektet har sat sig for at udvikle og afprøve rutiner, metoder og redskaber, så de føler sig bedre klædt på til at tackle de vanskelige situationer, der fortsat vil opstå på arbejdspladsen, uanset projekter. De har også som et mål at arbejdsmiljøspørgsmål bliver mere integreret i diskussionerne på arbejdspladsen, ikke mindst i de pædagogfaglige diskussioner. Desuden vil de arbejde for at projektet fører til mere videndeling om vanskelige situationer, og hvordan man griber forskellige situationer an.

For dem og for Socialforvaltningen ser succeskriterierne således ud: hvis de oplever lavere sygefravær, færre indberetninger om vold, mindre behov for magtanvendelse, får styrket samarbejdet med de pårørende og i det hele taget oplever en øget trivsel blandt sig, ledere som medarbejdere, så har projektet været en succes.

Det der virker

Det er ikke første gang, man har kastet timer og indsats ind på at forbedre arbejdsmiljøet på handicapområdet. Men ofte har man gjort det ved at sætte spot på problemer, som skal løses.

Dette projekt, som i øvrigt kalder sig ”Fra belastning til berigelse i arbejdet med mennesker” sætter fokus på det der virker

”Vi tager udgangspunkt i de gode erfaringer. Hvorfor blev en situation ikke en konflikt, hvad gjorde man der, hvad kendetegnede den situation? Vi bygger på at der ligger megen viden ude på arbejdspladserne, men det kniber med at bringe den frem og systematisere den. Der mangler et analysearbejde”, vurderer Pernille Bottrup og tilføjer:

”Dette handler jo ikke om en sag, hvor nogen har gjort noget forkert. Dette har et andet udgangspunkt, nemlig hvordan kan de ansatte bedst agere i hverdagen? Vi skal have sat ord på retningen for arbejdet og på hvad der er fagligt forsvarligt at gøre. Det kan ske gennem analyse af hvordan man gennemfører møder, man får noget ud af, hvordan man bruger personalemøder bedst, det kan være måden, man arbejder med arbejdspladsvurderingen på, hvordan man udveksler i det daglige, at man ved hvem man kan gå til, hvis man har problemer. Altså at opbygge rutiner og strukturer, som man kan falde tilbage på.”

Midlerne til at nå resultaterne er flere. Først udarbejdes der en status over arbejdsmiljøet og de indsatser der hidtil har været, det skal danne grundlag for resten af projektet. Det skal være en grundig kortlægning, ikke blot af arbejdsmiljøet generelt på bo- og dagtilbuddene, men en analyse af hver enkelt bo- og dagtilbud med netop deres sygefravær, trivsel, indberetninger om vold og magtanvendelse som afsæt.

Dernæst etableres en projekthjemmeside, og der afholdes et inspirationsseminar, hvor erfaringer samles og idéer kommer på bordet. Fokus er på at styrke den fælles faglige identitet som vejen til et godt arbejdsmiljø. Til dette seminar er også pårørende, brugere og forvaltningsrepræsentanter inviteret; det gælder om at få så mange forskellige perspektiver med som muligt.

Workshops

Udover dette seminar vil der være fire fælles møder eller workshops, hvor det er deltagernes egne erfaringer og idéer der er i fokus, alt sammen inden for overskriften ”fælles faglighed og stolthed”.

Den første falder allerede her i foråret, hvor der også sættes en række lokale aktiviteter og projekter i gang med lokale arbejdsgrupper. Et eksempel kunne være hvordan videndeler vi i praksis, så vi forebygger vold og trusler. Disse lokale projekter skal involvere flest mulig af de ansatte, og brugere og pårørende hvor det er muligt. Og det er vigtigt at få præciseret hvilke egne succeskriterier og konkrete indsatsområder, hver arbejdsplads har.

Det er tanken at de syv bo- og dagtilbud skal besøge hinanden, så der udveksles berigende idéer på tværs af arbejdspladserne. Dernæst følger workshop nummer to, hvor man præsenterer tingene for hinanden. Og så tilbage til udviklingen af nye idéer og afprøvning og tilpasning. Her samarbejdes to og to, så arbejdspladserne parvis kan videndele og sparre med hinanden. På den måde kan man se hvordan andre griber vanskelige situationer an, og man kan afprøve hinandens idéer.

En ny workshop sætter fokus på metodeudvikling, så redskaber og metoder bliver konkrete. Samtidig evalueres der på det man har nået til da.

Forankring

Gode projekter har det med at løbe ud i sandet. Det sker især for dem, hvor resultaterne ikke forankres.

En af vejene til forankring er involvering. Involvering er en forudsætning for ejerskab, og ejerskab en forudsætning for forankring. Involveringen af både lederne og medarbejderne startede allerede, inden projektansøgningen var sendt. De var nemlig med til at udforme ansøgningen. Og den involvering fastholdes projektet igennem.

”Vi kan ikke drive processen, det skal de selv gøre ude på arbejdspladserne. Derfor arbejder vi med en projektorganisering på arbejdspladserne, en procesorganisering, hvor der inddrages så mange som muligt undervejs, bl.a. via idéseminaret og arbejdsgrupperne på arbejdspladserne. Det er vigtigt at så mange som muligt er med i det, ikke alle i det hele men alle i noget af det, sådan at så mange som muligt er engageret”, siger Pernille Bottrup.

Involvering kræver tid og rum, det kræver konstruktiv dialog, og det kræver ledere som sammen med medarbejderrepræsentanter tager det så alvorligt at de fastholder dialogen og diskussionerne på arbejdspladsen og tager initiativ til nye tiltag. Nogle af de idéer som bo- og dagtilbuddene allerede nu peger på er bl.a. videndeling ved vagtskifte, udvikling og formulering af fælles pædagogiske værdier, nye metoder i arbejdet med arbejdspladsvurderingen.

Forankringen af projektets kommende resultater skal der arbejdes videre med også på forvaltningsplan. Socialforvaltningen ansætter en projektleder, som er ansvarlig for spredningen af erfaringer og redskaber til de øvrige bo- og dagtilbud og døgninstitutioner i Københavns Kommune foruden til andre relevante områder, som kan bruge erfaringerne. Med støtte fra Kubix’ konsulenter.

”På forvaltningsniveau er der en opgave. Erfaringer og metoder skal også op i andre fora og spredes den vej. Det er vigtigt at forvaltningen bakker op og får det til at slå igennem.”

Forebyggelsesfonden har bevilliget 5,8 mio. til projektet.