Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Småt nyt
Københavnsk retssikkerhed?
Susanne Brink Andersen, LFS? socialrådgiver, fortæller i Politiken (23.4.) om borgeres mulighed for i ankesystemet at få prøvet en kommunal afgørelse i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, kontanthjælp etc. Hun peger på at kommunen ifølge loven må bruge fire uger på en genvurdering, som kan give borgeren medhold. Københavns Kommune bruger dog langt mere end de fire uger, et af LFS? medlemmer har således en sag kørende, som har ligget til genvurdering siden 27. februar ? uden at være genvurderet. Nu går der en 2. rykker af sted fra LFS til kommunen og til beskæftigelsesborgmester Jakob Hougaard (S), så han ved, at han på trods af leanprocesser og egen kvalitetskontrol fortsat har et problem med retssikkerheden i sin forvaltning.
Årets legeplads?
Hvilken legeplads skal kåres som årets bedste i 2009? Hvilken legeplads har de sjoveste legeredskaber, den bedste udformning, den største legeværdi eller den skønneste atmosfære. Det bliver afgjort i september, hvor byens børn og andre borgere har stemt om det, og offentliggjort på vinderpladsen med fest.
Arbejdsløsheden i København
Fra september 2008 har den sæsonkorrigerede ledighed i København været stigende. Fra 8500 ledige i september 2008 til 10.600 ledige i februar 2009 ? en stigning på 23 pct. På landsplan har stigningen i ledigheden været større ? svarende til næsten 45 pct. I februar 2009 var den sæsonkorrigerede ledighedsprocent i København 3,7. I januar var den 3,6 pct. I hele landet var der 69.800 ledige i februar 2009 svarende til en ledighedsprocent på 2,5.
Årets ERNA -pris til Lene Lind
Prisen fra Dansk Pædagogisk Historisk Forening tildeles et menneske, som har ydet en særlig indsats i forhold til foreningens mål og arbejde, eller som via sit virke har placeret sig i dansk, pædagogisk historie. Og årets prismodtager er tidligere børnehaveleder, forfatter og foredragsholder Lene Lind, som i en menneskealder i ord og handling har arbejdet for nødvendigheden af et tæt følelsesmæssigt forhold mellem pædagog og barn.
ERNA prisen er opkaldt efter Erna Juul Hansen (1845-1922), som i 1871 åbnede den første børnehave i Danmark ? godt 40 år efter asylernes start. Hun var Danmarks første uddannede pædagog.
Navneskift
Den Integrerede Institution Galaxen Øresundsvej 10A fylder 15 år den 1. april 2009 og skifter samtidig til et nyt navn, der følger deres identitet, som de skriver i en pressemeddelelse.
Deres faglige identitet er skabt gennem arbejdet med Reggio Emilia filosofien, teorien om de mange intelligenser og anerkendende relationer. Denne faglige profil kombineret med deres beliggenhed ved det fremtidige Musiktorv foruden samarbejdet med Børnekulturhus Amar´ har gjort at institutionen nu hedder Børne Kultur Institutionen Galaxen.