Fremtidens dagpleje

Verdens bedste job

Af Elisabeth Lockert Lange

Fremtidens dagpleje hedder et projekt, som dagplejeområdet i LFS er i fuld gang med. Formålet er at udvikle dagplejen, men så sandelig også at gøre opmærksom på den rivende udvikling der allerede sker på området og dermed få flere til at vælge at blive dagplejere. En meget vigtig del, ja den helt afgørende del af projektet, er naturligvis netop dagplejerne. Vi har derfor besøgt én af nutidens dagplejere, for hvem dagplejearbejdet er verdens mest meningsfulde arbejde. For hende går udviklingen af personlige og kollegiale kompetencer hånd i hånd med omsorgen for børnene.

Allerede inden man kommer inden for døren hos dagplejer Mette Lyager van den Tillart bliver man klar over at i dette hjem spiller børn og deres liv og glæde en afgørende rolle. For der står sko og støvler, navne skrevet i mange farver og med morsom skrift foran og på døren.

Indtrykket bekræftes, når man træder inden for i lejligheden i Farum Midtpunkt, hvor stuen er fyldt med farvestrålende legetøj.

Mette har lige lagt børnene (hun har fem i dag på grund af sygdom) ud i vogne på den store terrasse, og nu farer hun rundt for lige at rydde lidt op og give mig kaffe. Spinkel, med glimt i øjet, morsomme bemærkninger, et grin, nærværende og multitaskende. Midt i snakken vågner et forkølet barn, og samtidig kommer hendes egne hjem og kræver svar på det ene og det andet. Hun holder tråden, tålmodigheden og humøret.

Mette Lyager van den Tillart er 35 år og har været dagplejer i Farum i 12 år De sidste otte år har hun desuden været tillidsrepræsentant. Børn er på alle måder en integreret del af hendes liv, hun har selv fire styk fra 16 år og nedefter. Det med børnene har hun ikke fra fremmede, fortæller hun, hendes mor var også dagplejer, og allerede som barn tænkte Mette at sådan et dejligt liv med børn, det ville hun også selv have. Og sådan blev det. En dagplejer for livet.

”Jeg kunne aldrig tænke mig noget andet. At passe børn og se dem udvikle sig er skideskægt og fantastisk. Det er meningsfuldt og en fed udfordring. Man giver rigtigt meget af sig selv, og man får ti gange tilbage. Jeg afleverer et toptunet barn til børnehaven, de kan rigtig meget, når de er færdige her, så de kan have en skøn tid i børnehaven. Og så er det så spændende at følge dem de år, hvor der sker så meget udvikling. Det er med stolthed jeg siger at jeg er dagplejer.”

Ny dagpleje

Det skal nu ikke forlede én til at tro at dagplejen i dag overhovedet er som dagplejen i hendes mors tid. Tværtimod. Mette Lyager van den Tillart oplever at langt hovedparten af nutidens dagplejere har en professionel selvopfattelse og en sund kollegial kultur.

”Dagplejen har mildest talt ikke stået stille. Bare i de 12 år jeg har været her, har jeg set en rivende udvikling. Dagplejen er ganske vist fyldt med professionelle krav, men der tilbydes også en masse kurser med udvikling, både fagligt og personligt.”

Hun startede ellers med EFG, merkononuddannelse og arbejde hos en ejendomsmægler i tre år. Og det var et fantastisk sted og et sjovt arbejde, forsikrer hun, men da hun selv fik et barn og så hende kravle og rejse sig, besluttede hun, at det der måtte hun være en del af. Dagplejen blev et tilvalg af noget endnu bedre.

Da Mette startede som dagplejer, så meget anderledes ud. Legestuen var kun halvdags, hver dagplejer havde sine egne madpakker med, og hver passede sine børn.

Nu er det helt anderledes. Dagplejerne i Farum har taget et fælles ansvar. Økonomien kom ud i grupperne, dagplejerne tog selv ansvar for og styringen over budgettet for diverse poster, bl.a. juleting, teater, togkort og barnevogne. De åbner og lukker på skift legestuen på den ugentlige (hele) dag, hvor forældrene henter og bringer deres børn der, én dagplejer har på skift mad med til alle børnene, og alle føler sig ansvarlige for alle børn.

”Alt det betyder at vi alle sammen, og vi er seks dagplejere og 18 børn i min gruppe, kender alle børnene og møder alle forældrene. Det er fedt for os. Og når børnene på et tidspunkt skal passes af en anden end deres faste dagplejer, så kender både børn og forældre os. For forældrene betyder det også at de vænner sig til at det ikke nødvendigvis er den samme dagplejer, som tager imod deres barn, og som siger farvel til det. Forældrene i vores gruppe tager det helt roligt, de ved jeg kender deres barn, og børnene kender også alle hjemmene, for vi dagplejere besøger også hinanden.”

Planlægning og spontanitet

Så er der læreplanerne, som er kommet til her de seneste år. Det er spændende arbejde og har også været medvirkende til udvikling.

”Det tager selvfølgelig tid, men det har betydet at alle dagplejere er blevet meget mere bevidste om hvad vi gør, og om hvilket fantastisk stykke arbejde vi udfører. Læreplansarbejdet har løftet os, og det bliver bedre og bedre. Vi kan virkelig bruge det til noget.”

Planlægning er vigtig. Mette Lyager van den Tillart har sammen med sine kolleger været på kursus i at planlægge, tilrettelægge, evaluere og bruge det de kommer frem til. Det betyder at de kan fokusere, når de er midt i aktiviteten.

”Planlægningen betyder at vi ved, hvem der gør hvad. Hvis vi fx skal en tur til søen, så ved vi nu hvem der har hvilket initiativ, hvem der har ansvaret for hvad, fx hvem der står for fiskestangen, maden osv. Det tilrettelagte åbner for muligheder, og de muligheder træder tydeligere frem. I stedet for den forvirring, vi kunne opleve tidligere, når ingen vidste hvem der gjorde hvad. Det betyder at alt kører derudaf, og det giver plads til at improvisere og til det spontane og umiddelbare. Vores planlægning og tilrettelæggelse optimerer det pædagogisk faglige.”

Dertil kommer dokumentationen.

”Vi skriver og taler om alt, som indgår i læreplanerne og vi får dermed også vist de tanker vi gør os. Vi sætter ord på det fagligt pædagogiske indhold, uden at vi skal forsvare det vi gør.”

Den pædagogiske udvikling

Netop den pædagogiske vinkel har ændret sig meget, vurderer Mette Lyager van den Tillart. Hun giver et eksempel fra legestuen.

”Tidligere kunne dagplejerne hyggesnakke med hinanden fx under frokosten. Det gør vi aldrig mere, og slet ikke hen over hovederne på børnene. Vi har et fælles fokus nu, som har betydet en kulturændring. Vi taler med børnene. Det gælder også i alle andre situationer, at uanset hvad vi laver med børnene, så snakker vi med dem om det. Vi er der med børnene.”

Dagplejerne er da også rigtig stolte af deres arbejde, af hvad de gør med børnene, og hvad ”deres” børn kan.

”De kan meget mere end den standard, der sættes op i diverse screeninger. Sikkert fordi vi er meget bevidste om og opmærksomme på, hvad vi gør, og hvad børnene lærer. Når det falder naturligt i hverdagen, taler vi om farver, tal, genstande, hvad vi ser, hvad vi skal have til frokost osv. Og vi har tiden til det”, siger hun med et smil.

Udviklingen og fællesansvaret i legestuen giver sig flere udslag, fortæller Mette.

De laver nyhedsbreve og diasshow til forældrene, så de kan følge med i hvad der sker. Alt sker på edb, som alle dagplejerne er skarpe på, med mail og facebook, selvom det er Mette, som står for det fælles. Hun kunne det nemlig fra sin tid hos ejendomsmægleren, og den viden udfoldede hun i dagplejen. Delaver også en aktivitetsplan for et halvt år af gangen – med rum for spontane ændringer.

”Og vi laver virkelig alt muligt med børnene, også avancerede ting som olympiade og ret utraditionelle ting, fx fisker vi i søen og laver haveprojekt. Og så selvfølgelig mere traditionelle ting som forhindringsbaner og medaljer. Børnene var i øvrigt også med til selv at lave dragter til fastelavn, ingen købedragter her.”

Hun tilføjer:

”Dagplejerne er nogen seje tøser, også de gamle, der er ikke nogen som ikke vil og kan bruge mail.”

Fra tabu til åbenhed

Så mens der sker rigtig meget i dagplejen lige nu, er der også rigtig store forventninger til dagplejerne rundt om i kommunerne. Det betyder naturligvis noget – og positivt – for den kollegiale kultur.

”Vi er virkelig begyndt nu at tage den pædagogiske snak og den kollegiale snak. Det har været tabu indtil nu at være direkte kritisk over for en kollega, hvis hun fx irettesætter et barn, taler hen over børnene eller andet, som ikke svarer til vores nuværende kultur. Men det er ikke tabu mere, nu tager vi snakken åbent. Det gør vi også på personalemøder. Vi taler også åbent om, hvem der har en god kemi med et bestemt barn, uden at nogen så synes at det er da ”mit” barn. Vi tager barnets synsvinkel, hvor har barnet det mest spændende – og det er okay hvis det ikke er hos mig”, siger Mette Lyager van den Tillart.

Dette fokus på det faglige betyder at dagplejerne indbyrdes nu er rigtige kolleger. Der er ikke længere venindeskaber, og det er vigtigt. For så bliver det for alvor fagligt, mener Mette. Selvværdskurser har også været en succes for udviklingen hen mod større professionalisme.

”Selværdskurserne løftede os ud af, hvordan man lige er som person og satte fokus på at dette er professionelt. Og det sidste halvandet år har vi haft den diskussion meget”, siger Mette og fortsætter:

”Selvværd handler jo meget om, hvordan du har det. Kurset indebar bl.a. en typebestemmelse i introvert og ekstrovert. Og jobbet her er ikke til de meget introverte typer, sådan som det tidligere var. Uden dermed at at sige at der ikke også er masser af god energi i at være hjemme og give omsorg til de små pus. Selvfølgelig er der det.”

Kurset fik deltagerne til at se på sig selv og se på, hvordan de fungerer sammen med andre, hvordan de fx taler til andre.

”Det handler om vores egen personlige udvikling, og om hvordan vi forstår os selv, også professionelt. Hvordan vi samarbejder med kollegerne, og hvordan vi er forskellige, ganske som børnene er det. Alle tre dimensioner skal med: en selv, kollegerne og børnene. I det hele taget, dette er et job, og det er det vi er her for. Og vi bygger hele tiden op på et højere niveau.”

Og som Mette Lyager van den Tillart ser det, har alle i jobbet udviklet sig meget de sidste fem til seks år. Nogen af kollegerne har rykket sig helt enormt meget. Kurser, læreplansarbejde og åben snak har givet dagplejerne en ny holdning til sig selv og deres arbejde – og de sætter ord på det.

Kampagnen Fremtidens Dagpleje vil du kunne møde på Dagplejens Dag den 13. maj, hvor der bl.a. uddeles en folder om dagplejen som et meningsfuldt professionelt job. Formålet er at vise dagplejen som den moderne pasningsform det er. Og der er brug for flere dagplejere. Så giv idéen, denne artikel og folderen videre til mulige interesserede og egnede.