Aalborg sparker røv

Af Tine Bjerre Larsen

I øjeblikket besøger mange Fri-Stedet for at se, hvordan man laver ungdomsarbejde, som skaber integration og holder de unge væk fra gaden. Et fantastisk samarbejde med Politiet og alle instanser i kvarteret danner et net under de unge, forklarer klubben, der var på besøg i København.

Der var video og rapmusik og kaffe og croissanter, da LFS for nylig forsøgte at sætte fokus på den indsats, som for alvor rykker i forhold til unge med massive sociale problemer.

Politikerne skal få øjnene op for det forebyggende klubarbejde i stedet for at ty til kortsigtede løsninger som mere politi, hårdere straffe og sænkning af den kriminelle lavalder. Og når det gælder meningsfulde aktiviteter, der kan få de unge væk fra gaderne, så kan København lære af Aalborg, som der stod i pressemeddelelsen og invitationen til arrangementet med klubben Fri-Stedet.

”Vi kender ikke så meget til jeres virkelighed, men vil prøve at fortælle om vores”, sagde leder Jens Larsen til en mindre forsamling i LFS’ lokaler.

”Klubben ligger i et socialt belastet boligområde med mange etniske minoriteter. I Aalborg Kommune deler man børn og unge op i 80, 15 og 5 pct. børn/unge. 80 pct. gruppen består af såkaldte velfungerende med et almindeligt ungdomsliv. 15 pct. gruppen består bl.a. af børn og unge, som har fået problemer på grund af skilsmisser, familieproblemer eller misbrug. Denne gruppe af sårbare børn og unge er klubbens primære fokus. Så er der 5 pct. gruppen, som altid har støtte med sig, og som er der i stedet for en anbringelse”, siger Jens Larsen.

Han forklarer at Fri-Stedet ikke hedder en klub, men internationalt center for unge.

”Hvis vi kaldte os klub, så måtte mange af vores somaliske unge ikke kommer her, fordi ordet klub i mange afrikanske og arabiske lande er lig med et sted, hvor mænd mødes og drikker. Vi har 350 medlemmer med 21 forskellige nationaliteter. Vores unge kommer bl.a. fra højhuse og fra 17 forskellige sociale boligforeninger, og udover at være fritidsklub for de 10-14-årige, ungdomsklub for de 14-18-årige har vi også en specialgruppe. Og pædagogisk set er det gavnligt at se, at der er nogen, der er svagere end en. Det vokser man af”, siger Jens Larsen og sætter klubbens introduktionsvideo på.

Aktiviteter med afsæt i de unges interesser

”Fri-Stedet det er dit sted”, synger de unge på videoen, mens vi ser dem i aktion – når de spiller bold, laver perler, dyrker styrketræning og sport, danser og spiller og laver egen musik. I klubben, der har åbent hele ugen og i flere weekender, kan man lave alt, og på klubbens ranch, som ligger ved sø og skov, kan man køre cross, ae kaniner, ride og bygge huler, grille pølser og hygge.

”Især weekendturene på ranchen er noget, der rykker. Det betyder noget, at vi indimellem er sammen på en anden måde og kan sidde oppe og snakke hele natten med stearinlys. Det skaber en anden nærhed og åbner op for svære samtaler. At skabe de fortrolige rum og en tæt relation til de unge er altafgørende”, siger Jens Larsen.

Musik spiller en meget stor rolle på Fri-Stedet, og hvert år arrangeres en kæmpe musikfestival med flere hundrede orkestre fra hele Europa og omkring 25.000 unge. At tage afsæt i de unges verden og de unges musik er altid ambitionen, og rap er de unges musik. Rap er godt til svære følelser og problemstillinger, synes Lise Tuborgh, som har gået i klubben i 13 år og nu er ansat der som pædagog. Hun og Peter Kristoffersen, som også er pædagog og arbejder med musik og events, sidder sammen musikudstyr og en masse ledninger og teknik. Lise Tuborgh siger, at hun er ”lidt nervøs”, da hun går ud på gulvet og rapper om ”drugrape”, som man også har haft et eksempel på i klubben.

”Jeg var en overgang med i lidt pigebander. Ikke noget alvorligt, men det har betydet alt, at jeg er kommet i klubben i alle årene. Musikken var det, som tog mig tilbage. Jeg fik bearbejdet nogle ting, og det er også musikken, som har drevet mig i forhold til at få en uddannelse, siger Lise Tuborgh.

Afsæt i de unges interesser

Alt det fantastiske de unge kan foretage sig på Fri-Stedet – de ”identitetsskabende aktiviteter” – er et af klubbens store indsatsområder.

Udover ni fastansatte medarbejdere er der ansat en række dygtige timelønnede, som underviser og instruerer de unge i at danse, rappe og lave rollespil. På Fri-Stedet ser man det som sin opgave at hjælpe de udsatte unge med at få et positivt billede af dem selv og få styrket deres kompetencer, fortæller pædagog Iben Macdonald Larsen.

”Vi har fokus på, hvad for nogle rammer, vi kan skabe for at styrke de ressourcer, der er i de unge. I modsætning til i vuggestuer, børnehaver og sfo´er, hvor man kun har børnene i tre år, så har vi dem som medlemmer i op til otte år, og det er en periode, hvor der sker mange ting i forhold til udvikling af identitet, grupperinger, sex og rusmidler. De skal finde sig selv, og vi skal sørge for, at vi bliver et alternativ til gaden og bander. Det handler i høj grad om at give de unge følelsen af, at de er noget. Ved at tage afsæt i aktiviteter, som de unge gerne vil – i fx rollespil, dans og musik. For når man har stået på en scene overfor tusindvis af mennesker, så vokser selvfølelsen og lysten til at ville noget mere”, siger Iben Macdonald Larsen, som står for forskellige projekter og dokumentation.

Og så er der en kommentar fra salen.

”Det slår mig, at der er nogle ord, I ikke bruger. I København taler man kun om det kriminalpræventive arbejde. Man opererer med et mangelsyn og ser på de unge som potentielle ”Jønker”. Det er befriende at høre, at I griber det helt anderledes an. I har fat i den lange ende”, siger Jan Hoby, næstformand i LFS.

Rejser ud i verden

Det gælder om at lave ”drop-in-steder” til ”drop-out-unge” og det gør man ved at opbygge deres selvværd over tid. Væresteder er som at tisse i bukserne, er holdningen, for udover at være et sted hvor man kan tage hen og snakke, er der ikke aktiviteter, som giver de unge identitet.

På Fri-Stedet er der fællesskab og kontakt over tid med voksne, som godt tør møde de unge der, hvor de er, og som ikke tager afstand til deres ungdomskultur, men tværtimod tager afsæt i den.

”Vi synes ikke som nogle voksne, at det er forfærdeligt, at de unge hele tiden sms´er. Vi ved også, at hvis vi ikke har gang i nogle spændende aktiviteter, så sender de en sms til de andre om, at her sker ikke en skid, lad os mødes inde i byen. Derfor tager vi fat i de unge og hør, hvad de har lyst til, og de vil gerne fællesskabet”, siger Jens Larsen.

Mange unge har en drøm om måske at komme ud at rejse, til USA fx, og ingenting er umuligt, før andet er bevist, er holdningen.

”Det er vigtigt at sige ”go for it”. Så kan det godt være, at det ender med en tur til landskamp i København, hvis de taber energien. Men jeg har for nylig været med en stor gruppe i Thailand”, siger Jens Larsen.

”En gang om ugen holder rejsegruppen møde med en medarbejder, og det er meget vigtigt, at man har den kontakt og løbende taler om, hvordan man skal skaffe penge, for vi har det princip, at de unge ikke skal have penge op af lommen.”

Pengene skaffer de fra indtægter fra de mange fester og arrangementer, hvor der sælges mad og drikke og laves plakater og flyers. Der er altid en håndfuld rejsehold i gang, og det er ikke kun selve rejsen, men processen, som godt kan strække sig over nogle år, som er vigtig.

”Det at man er med i et fællesskab og bidrager med noget. De ugentlige rejsemøder gør, at vi som medarbejdere har kontakten til dem og kan gribe ind, hvis vi ser at de er på vej ud i noget. Hvis en begynder at ryge hash eller stjæle.”

På Fri-Stedet forsøger man at være et alternativ til den slags spænding, men nogen gange er man nød til at finde en undskyldning for de unge.

”Det er ikke sejt fx at være med i vores store Legeland, som vi arrangerer hver efterårsferie. Men hvis man får ansvaret og er på arbejde, så er det en anden sag. Ejeren af hoppepuderne bruger det som en udstilling, og vi tjener på entreen, mens børnene får en kæmpe oplevelse, de vokser af”, siger Jens Larsen.

Vi samarbejder med alle i kvarteret

Der er ikke mange regler på Fri-Stedet, men de få, der er, skal til gengæld overholdes. Fx er alle rusmidler forbudt. Mange af de unge kommer fra misbrugsfamilier, og den pædagogiske opgave med at vise, at man kan have det sjovt uden at drikke, lykkes uden problemer. Når der holdes store fester og event, er det altid i samarbejde med SSP og Politiets Ungegruppe.

”En af vores visioner er at lære de unge at feste uden alkohol og holde fredagsåbent, så de ikke søger ud i byen. Da man begyndte at skulle spare, så lukkede mange klubber om fredagen, men det giver kun problemer. Man havde halforeninger og sportsforeninger, der ville tjene penge på fester, men vi tilbød alkoholfri fester og sagde, at vi gerne ville komme med levende musik. Det gør noget andet. Musikken kan man identificere sig med og med musikerne, og man kan snakke sammen i pauserne. De unge får nogle gode oplevelser, når der fx er nogen, der klapper af dem. En af knejtene, som sidder i kørestol, havde været med ude at rappe, og sagde stolt til sin mor, at nu siger de andre: ”der kører ham rapperen”. Nu var han ikke længere bare den handicappede”, siger Jens Larsen.

Fri-Stedets socialpædagogiske indsats koordineres og struktureres ved, at personalet iagttager barnet eller den unge, skaber en positiv forældre kontakt og laver handleplan, hvis det er nødvendigt. Der følges op på det ved personalemøder, pædagogiske møder og deciderede handleplansmøder.

Socialpædagogik, Samarbejde og Netværksarbejde er fokusordene. Klubben fungerer i høj grad i kraft af et udbygget og velfungerende samarbejde med forældre, skole, rådgivere, politi, socialforvaltning og organisationer i området.

”Vi samarbejder med alle. Og målene og samarbejdet for de forskellige indsatser spænder vidt. Lige fra anbringelser til økonomisk støtte så børnene kan få et måltid varmt mad i klubben og lidt penge til at deltage i aktiviteter. Men det kunne også være familieunderstøttende foranstaltninger, intervenering ved misbrug, psykisk sygdom, mobning osv.”, siger pædagog Peter Kristoffersen.

Det er det solide netværk, som er fundamentet i det pædagogiske arbejde, og som er med til at forhindre, at de unge falder igennem.

”Hvor folk førhen flygtede, når politiet dukkede op, er de i dag vant til, at de er en del af mange arrangementer. Det er resultatet af et sejt træk og en samlet indsats gennem 8-10 år. Lederen Allan Jakobsen kan lide de unge, og hans positive indstilling har spredt sig til resten af personalet som ringe i vandet. Ungegruppen kender hver eneste ung her i kvarteret, og når der er ballade, så løser det sig, når de kommer. Hvis uroerne kommer, så går der først for alvor kage i den”, siger Peter Kristoffersen.

Den sorte dag i klubbens historie

Samarbejdet med politiet begyndte for alvor i år 2000, efter en voldsom episode, som lige var ved at lukke klubben. Ca. 40 somaliere var kommet til klubben, og mange af pigerne syntes, at de var nogle flotte fyre, hvilket deres kærester ikke var meget for.

”Nogle af fædrene med rødder i rockermiljøet fik hidset en gruppe tyrkiske, danske, arabiske og grønlandske unge op og en aften stormede de ind i klubben med køller. De havde hørt, at de somaliske unge holdt til i diskoteket, og de slagtede løs, så flere måtte køres på hospitalet. Hele arresten var fyldt op, og vinduer og inventar i klubben var smadret. Mange af dem var vores medlemmer. Det var den værste dag i vores klub”, siger Jens Larsen.

Kommunen ville lukke klubben, Fri-Stedets integrationsarbejde blev skudt i sænk og racismen blussede op, men Allan Jakobsen og andre fra Ungegruppen sagde, at de ville komme og være i klubben i to måneder, så personale og de unge ikke skulle føle sig utrygge.

”Vi fik alle tilbage og udarbejdede handleplaner på alle de unge, både voldsofre og voldsmænd, og det blev starten på den integration, vi har i dag. Fra dengang begyndte vi at betragte hele kvarteret som vores arbejdsplads, og vi arbejder stadigvæk på at gøre vores netværk finere og finere. Vi fik en million af Socialministeriet og brugte dem på at opkvalificere hele personalet. Vi tog i praktik de steder, hvor man var længst fremme med integrationsarbejde, og os, ja vi har endda haft besøg fra Australien til Grønland”, siger Jens Larsen.

Pengene fra Socialministeriet er for længst tjent hjem. Dengang distriktsdelte man gruppen af de unge i Aalborg, og ifølge politiet har der ingen problemer været med kriminalitet blandt de unge som kom til Fri-Stedet.

AKT -klasser har fanden skabt

I øjeblikket er der 65 børn med handleplaner i fritidsklubben, og i ungdomsklubben er der gruppehandleplaner for alle de ”utilpassede unge”. Det er dem, som personalet tager med på ture og laver aktiviteter med sammen med politiet, så de får skabt det fundament af tillid og gode relationer, som gør, at de senere tør komme til politiet, hvis de er i problemer.

Men man skal lade være med kun at samle på utilpassede unge, for det er de mange velfungerende unge, der er gode rollemodeller og kan fungere som katalysatorer, understreger Jens Larsen.

”Vi går altid efter at få fat i meningsdannerne. Dem, som styrer sjakket. De har ikke nogen forældre, der tager med dem til fodbold og støtter op, og så finder de ud af, at de er gode til at sælge stoffer eller ryge dem. Det er de barske fyre, som de andre ser op til, men det er i virkeligheden de afmægtige og dem, som har brug for hjælp fra andre voksne. Har vi først fat i dem, så kommer resten efter. Vi har en masse orkestre, de kan komme med i, og vi hemler ikke, før de har fundet deres verdensmesterskab.

På Fri-Stedet går man ind for aflastning i klubben i stedet for i private hjem, og for at løse problemerne der, hvor de opstår.

”AKT-klasser har fanden skabt. Det er at brændemærke børn og unge og opkvalificere dem i det, de ikke kan. Det har jeg set på i 30 år, og jeg har kun set eksempler på, at det ikke virker. Thomas var den bedste fodboldspiller, men forældrene havde det af helvede til og skolen mente, at han skulle i AKT. Så var der i hvert fald ingen, der var interesseret i ham længere. Tit handler det om at en lærer ikke magter en elev, og så er det nemmeste at sende problemet videre”, siger Jens Larsen.

Gode rollemodeller gør forskellen

Jens Larsen fortæller videre om Fri-Stedets værdier og visioner, og om at det, der virker, ikke koster særligt meget.

”Det, vi gør, er meget enkelt, og vores udgifter er ikke særligt store. Vi finansierer det meste selv, og det er småpenge, hvad det koster at have børn og unge gående her hos os i forhold til, hvad en anbringelse koster. Men samfundet gør det dyrt. Nu vil man sætte den kriminelle lavalder ned i stedet for at bygge på det arbejde, vi har lavet og gribe ind tide, mens det er billigt. Man igangsætter hele tiden nye tiltag, som ender med at blive dyrere og skabe større problemer”, siger Jens Larsen.

Der er klapsalver fra salen til Fri-Stedets indsats og resultater. Der er ingen tvivl om, at klubben og personalet, som alle har været ansat der i mange år, er med til at skabe et fantastisk hjem for mange unge.

Lise Tuborgh runder af med endnu en sang, som handler om hendes udvikling og mange rolleskift fra ung usikker ”gangsterbitch” til ”bare at være sig selv”.

”Klubben har betydet, at jeg fik en omgangskreds, fandt ud af, hvem jeg er og blev anerkendt for det, jeg laver. Når man er ung, så er der ting, det er svært at fortælle sine forældre, og der har man brug for andre voksne at snakke med. Det, at jeg har haft et fortroligt forhold til de voksne her, har givet mig selv lyst til at arbejde med unge. De har været gode rollemodeller”, siger den 24-årige Lise Tuborgh, der i dag er uddannet pædagog og har arbejdet på Fri-Stedet siden hun var 21 år. Efter besøget hos LFS var Fri-Stedet på besøg i First Floor på Nørrebro.