Netop nu

Mission Mindfulness

”Kan du forestille dig, at du lige er landet på Jorden. At du kommer fra en helt anden planet i stjernesystemet som hedder Star Attention. En planet som er meget anderledes end planeten Jorden. Væsnerne på Star Attention er udstyret med nogle helt specielle egenskaber, og du har en viden og kan noget, som du gerne vil bruge til at hjælpe de mennesker og dyr, der bor her på jorden. Først må du finde ud af hvordan det er at være på planeten Jorden. Du kan starte med at tage dine sko og strømper af.” Sådan indledes en cd om Mindfulness udviklet specielt til at lege opmærksomhedstræning, meditation og stresshåndtering ind i børn. Det er Eve Bengta Lorenzen som leder børnene gennem en fantasileg af kropsbevidsthed og opmærksomhed på sindet og sanserne i cd’en Mission Mindfulness. Hendes budskab om at være til stede i nuet og leve livet med fuld opmærksomhed kan afhjælpe børns stress. Cd’en sælges via Eve Bengta Lorenzens hjemmeside www.mindfullife.dk, og Fønix-musik oplyser nærmeste forhandler på tlf. 86 19 58 11.

Forskning i sammenhæng mellem arbejdsmiljø, aldring og sygefravær

Er et dårligt arbejdsmiljø skyld i at man bliver tidligt gammel eller har et højt sygefravær? Det vil forskere fra Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø nu undersøge med et femårigt forskningsprojekt, CAMB. Ca. 10.000 frivillige personer vil blive undersøgt.

CAMB står for The Copenhagen Aging and Midlife Biobank, hvilket kan oversættes med Københavns Aldrings og Midtlivs Biobank. Og formålet er netop at etablere en database inklusiv en biobank. Databasen og biobanken vil komme til at bestå af en række oplysninger om personer, der i 2009 er mellem 48 og 60 år. Formålet er at studere biologiske, psykiske og sociale faktorers betydning for, hvordan vi ældes. Bl.a. undersøges det om disse faktorer i barndom og ungdom gør, at aldringsprocessen går hurtigere hos personer med kroniske betændelsestilstande. Og hvordan de spiller ind på arbejdsevne, muskelskeletbesvær, sygefravær og førtidspensionering.

I alt 20.000 personer bliver inviteret til at deltage som forsøgspersoner, og mindst 10.000 forventes at sige ja til at deltage.

Dyrere og Dårligere

Sagsbehandlingen for ledige hos ”andre aktører” var i 2005-2006 en del dyrere end den var hos Arbejdsformidlingen. Faktisk det dobbelte. Det konkluderer en undersøgelse fra SFI.

Med reformen om ”Flere i arbejde” i 2002 blev det muligt at udlicitere offentlig sagsbehandling til andre aktører (fx konsulentfirmaer, fagbevægelsen og uddannelsesinstitutioner). Opgaven omfattede kontaktforløb med ledige med samtaler hver tredje måned for at få dem hurtigst muligt i job.

Men erfaringerne viser – og for mange ikke overraskende – at projektet var både dyrere og dårligere. Desuden levede deres sagsbehandling mindre op til intentionerne i arbejdsmarkedsreformen. Fx fokuserede konsulenterne hos andre aktører i mindre grad end Arbejdsformidlingen på, at de ledige hurtigst muligt fik et eller andet job og på at stille krav til de ledige. Men der er behov for at få dokumenteret, om andre aktører opnår bedre beskæftigelse med en blødere indsats end det offentlige, mener lederen af undersøgelsen, professor Søren Winter.

Bedre vilkåfor anbragte børn

En ny lov om kontinuitet i anbringelsen af børn skal bl.a. sikre børnene en bedre overgang fra plejefamilien og til det anbragte barn skal hjem igen. Samtidig skal plejebørn med et langvarigt forhold til plejefamilien have mulighed for at blive, selv om forældrene ønsker noget andet.

Det er de væsentligste ændringer i loven, som har som formål at give anbragte børn større ro og sammenhæng i deres liv. Den ret nyudnævnte indenrigs- og socialminister Karen Ellemann taler om ”et vigtigt skridt for at forbedre forholdene for de anbragte børn” og de redskaber kommunen dermed får.

Loven giver nemlig kommunen pligt til at fastsætte en hjemgivelsesperiode – det tidsrum barnet har til at tage afsked med de omsorgspersoner, som har draget omsorg for barnet under anbringelsen og tid til at sige farvel til skole og kammerater. Det skal sikre, at hjemgivelsen af anbragte børn ikke sker pludseligt og uden grundig planlægning. Det vil også give kommunen tid til at tilrettelægge eventuelle støtteforanstaltninger i hjemmet og til at finde en skole eller et dagtilbud til barnet, er tanken.

Loven giver også kommunerne mulighed for at anbringe helt små børn i tre år uden, at deres sag skal genbehandles. Og dermed mener ministeren at hun sikrer helt ro om anbringelsen i barnets første og meget vigtige leveår. Loven træder i kraft 1. juli i år.

Længere og sundere

Hvordan kan vi om ti år leve tre år længere? Det var opgave til Forebyggelseskommissionen, som har fremlagt 52 konkrete forslag. Og topscorerne? Ikke uventet er der fokus på rygning, alkohol, usund kost og for lidt motion. Disse er årsag til ca. 40 pct. af alle sygdomme og tidlige dødsfald.

Blandt de mest omtalte af kommissionens forslag er totalt forbud mod at ryge indendørs, undtagen i eget hjem, at alle skolebørn skal have en times daglig motion og gratis frugt, at aldersgrænsen for salg af alkohol til unge hæves fra 16 til 18 år, at afgiften på cigaretter hæves så prisen bliver 50 kr. pr. pakke og højere afgifter på sukkerholdige fødevarer.

Ikke alle forslag falder i god jord hos regeringspolitikerne, som fx ikke vil arbejde for højere afgifter. Og FOA kritiserer forslagene for at være sanktionerende snarere end motiverende. Det er handlinger der er brug for, mener forbundet, som efterlyser, at der handles på den viden, der allerede eksisterer, om, at det primært er de kortuddannede og ufaglærte, der ryger, har usunde madvaner og dyrker mindre motion og dermed har en lavere levealder.

Flere sindslidende i beskyttet beskæftigelse

Godt 8000 danskere arbejder på et af landets 200 beskyttede værksted. Et stigende antal er mennesker med sindslidelser, selvom de fleste fortsat er udviklingshæmmede mennesker.

En stor del af personerne i beskyttet beskæftigelse vil dog hellere være på en almindelig arbejdsplads, det gælder faktisk mere end en tredjedel af personerne i beskyttet beskæftigelse, og det er især de yngre. Det viser ny rapport fra SFI. Kun hver sjette kommune sigter mod at få de borgere, der er i beskyttet beskæftigelse ud på en almindelig arbejdsplads, men mennesker med sindslidelser er den gruppe, hvorfra der udsluses flest. For personer med sindslidelser kan beskyttet beskæftigelse altså være en vej til at komme ud på en almindelig virksomhed.

Forskellen ligger bl.a. i lønnen, som er meget lille i beskyttet beskæftigelse. Men hvis man ønsker flere ud i støttet beskæftigelse på almindelige virksomheder, så er det vigtigt at sikre en form for rettigheder for disse mennesker, der minder om rettighederne på det almindelige arbejdsmarked, mener seniorforsker Steen Bengtsson, der har lavet undersøgelsen. ”Det kunne fx være at udbetale hele beløbet som løn og stryge pensionen,” siger han.

Tre sager om depression efter stress anerkendt

Tre arbejdsskadesager om depression som følge af stress er blevet anerkendt af Erhvervssygdomsudvalget. Fælles for de tre sager er, at der konstant og i længere tid har været tale om et voldsomt stort arbejdspres med korte og vanskelige deadlines og manglende støtte fra kollegaer og chefer. Til gengæld kommer de involverede i sagerne fra vidt forskellige brancher og jobs. Den ene er servicechef, den anden farmakonom, mens den tredje anerkendte sag handler om en overlæge.

Baggrunden for udvalgets behandling af sagerne er en udredning på området, som viser at stress efter længere tids psykisk belastning på arbejdet kan udvikle sig til depression.