Historisk dom

Ulovlig

Ankestyrelsen har i årevis afvist at genåbne arbejdsskadesager. Men det er ikke lovligt, viser en historisk dom, som Højesteret afsagde for ganske nylig. Dommen giver FOA medhold i en principiel sag.

Højesterets dom er banebrydende, og den må betyde at mange sager nu kan genåbnes.

Inger Bolwinkel, forbundssekretær i FOA, er meget glad for Højesterets afgørelse, som hun ser som en stor sejr.

”Den vil få betydning ikke blot for FOAs medlemmer men for alle lønmodtagere. Dommen sikrer alle lønmodtagere en bedre retssikkerhed, når man altid vil kunne få genoptaget sin sag.”

Ifølge dommen fra Højesteret skal arbejdsskadesager altid genoptages, hvis den skadeslidte har oplevet en forværring af sin tilstand. Først når sagen er genoptaget, må Ankestyrelsen se på, om der er en sammenhæng mellem forværringen og arbejdsskaden.

Ankestyrelsen har ellers hidtil haft retningslinjer, der betød, at mange sager blot blev afvist. Men disse retningslinjer er altså nu blevet underkendt af Højesteret. I dommen hedder det, at retningslinjerne ”ikke anses for at være i overensstemmelse med loven.”

”Det glæder mig at Ankestyrelsen nu ikke længere vil kunne afvise sager i porten. Med loven i hånden vil alle, der har været udsat for en arbejdsskade og efterfølgende oplevet en forværring af deres tilstand, nemmere kunne få genoptaget deres sag. Sådan bør det også være. Jeg forventer derfor, at en række sager for FOAs medlemmer nu kan genoptages,” siger Inger Bolwinkel.

Baggrund

Højesteret har i en principiel dom af 22. april, i en sag anlagt af FOA mod Ankestyrelsen, taget stilling til Ankestyrelsens praksis, og herunder afgjort hvilke betingelser, der kan stilles for at få genoptaget en tidligere afgjort sag om erhvervsevnetab eller mén, hvis genoptagelse søges inden fem år fra første afgørelse. Ved dommen er det fastslået, at der i en sådan sag om genoptagelse inden fem år – modsat genoptagelse efter fem år – alene kan stilles en betingelse om, at forholdene har forandret sig væsentligt.

Der kan derimod ikke – som Ankestyrelsen ellers har udmeldt som praksis i form af to principafgørelser fra 2004 (SM U 2 og U 3 - 2004) – tillige stilles krav om, at der er årsagssammenhæng mellem den anerkendte arbejdsskade og forværringen, og at skadelidte pålægges bevisbyrden for en sådan årsagssammenhæng.

Højesterets flertal (5 af 7 dommere) udtaler udtrykkeligt om Ankestyrelsens praksis (udmeldt ved SM U 2 - 04 og U 3 - 04); at denne praksis ” ... kan således ikke anses for at være i overensstemmelse med loven.”

Tvivl om, hvorvidt et mén eller et erhvervsevnetab skyldes arbejdsskaden, skal dermed komme skadelidte til gode.

(Højesterets mindretal fandt, at der, udover betingelsen om at forholdene har forandret sig væsentligt, tillige kunne stilles krav om, at der er ”en vis sandsynlighed” for, at genoptagelse vil føre til yderligere erstatning; men at Ankestyrelsen ikke – som udmeldt i deres praksis – kan stille krav om, at skadelidte pålægges bevisbyrden for årsagssammenhæng.)

Arbejdsskadestyrelsens gældende vejledning om fastsættelse af erhvervsevnetab af 10. maj 2005, pkt. 2.12 og det i tilknytning hertil anførte eksempel 11, er således ikke længere gældende. Arbejdsskadestyrelsens vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager, pkt. 7.2 og 7.2.2, er heller ikke længere gældende.

Dommen vil nødvendigvis indebære, at de skadelidte, der har fået afvist en anmodning om genoptagelse indgivet inden fem år fra første afgørelse, vil have krav på en ny behandling af deres sag om genoptagelse af erhvervsevnetab, hvis de opfylder betingelserne. Hvor mange afviste sager, der vil kunne forlanges genvurderet, og hvorledes arbejdsskademyndighederne vil håndtere denne klare underkendelse af praksis, vides endnu ikke.