Historien om misbrug af børnenes penge, som ramte medierne i juni, byggede på fuldstændig forkerte tal. Fx er almindelige danske kroner blevet til dollars undervejs.

Talmagi

Skiferie for børnenes penge - Krisehjælp efter luksusferie

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

Mange fik sikkert morgenkaffen galt i halsen, da de læste disse overskrifter til historier i Politiken i juni måned om det vilde pengeforbrug i Børnehuset på Amager. 1,4 millioner kr. er de beskyldt for at have brugt på luksusrejser og dermed overskredet budgettet med, kunne man læse. Tårnhøje dollarsbeløb fløj rundt i teksten. Hvor er det bare for meget, tænkte man. Misbrug af offentlige midler.

Og det ville da også have været – hvis det altså havde været sandt. Hvis tallene bare havde været tilnærmelsesvis rigtige. Det er de ikke, og uden det påståede overforbrug på grund af påståede luksusrejser er der reelt ingen historie.

Når man kigger på institutionens faktiske forbrug, de faktiske beløb på rejserne, de faktiske regninger og bilag, og lægger bare en smule hovedregning ned over det, kan man med det samme seat det bare ikke kan være rigtigt. Det hænger ikke sammen. Af en eller anden uforklarlig grund var LFS de eneste, som ved at sjusse beløbene sammen i hovedet, så, at det her bare ikke kunne passe.
Fx blev almindelige kroner betalt over visa pludselig forvandlet til dollarbeløb – unægtelig noget af en forskel.
Vi skal spare jer for hele regnestykket, men vi taler reelt om 446.110 kr. for studierejser, teambuilding og personale- og politikudviklingsrejser for en opstartende institution med 120 børn og 37 ansatte – over en periode på tre til fire år.
Er det for meget? Bør man overhovedet tage til udlandet?

Uanset om det måske er billigere. (I dette tilfælde er der intet der tyder på at institutionens personalekurser har været dyrere at afholde i udlandet end tilsvarende personalekurser i Danmark.)
Bør man udforme alle politikker – og der er mange, når man starter en ny institution op – inden for institutionens egne fysiske døre? Eller er det okay at tage til Solrød men ikke til Berlin?

Københavns Kommune har i øvrigt ikke regler om at personalekurser ikke må afholdes i udlandet, og personalekurser bliver ikke pludselig til ferierejser, bare fordi de foregår i udlandet.
Prisen for skandaleturen, på luksushotellet i Berlin, var i øvrigt på 33.781 kr. fordelt på tre overnatninger og syv personer (det var den med overnatning til påstået 2000 dollars lig ca. 11.000 kr. pr. nat…).

Skal det rent faktisk tages alvorligt, alle de der ord om den vigtige personaleudvikling og teambuilding, ikke mindst for nye opstartende institutioner? Eller er det blot ord og skal forblive ord? Rejserne har været et led i at etablere og udvikle en spritny institution med personalepolitikker, arbejdspladsvurdering, udvikling af institutionens værdigrundlag, pædagogiske grundlag osv. osv. osv. Alle der har startet en ny stor institution ved at det kræver en masse samarbejde og en masse teambuilding.
Faktisk har det også givet pote, det har klart betydet noget for arbejdsmiljøet. Børnehuset er en af de institutioner i Københavns Kommune, som har et meget lavt sygefravær, et sygefravær som ligger langt under gennemsnittet i kommunen.

Om den positive statistik holder nu efter artiklernes anklager om misbrug af børnenes penge, det er så et andet spørgsmål.
Det er alvorlige anklager, som let smadrer en personalegruppe og en institution, som ellers er kendt for en god pædagogik, som Børnehuset er. Og det er et faktum at ingen af de ansatte, heller ikke ledelsen, har beriget sig på institutionens økonomi, eller begået noget kriminelt i øvrigt. Så  selvfølgelig kan der være brug for krisehjælp, når man vågner op til anklager af denne karakter.

Der er et budgetunderskud i institutionen, ja (og sikkert ikke den eneste daginstitution i Københavns Kommune, der har det); mindst 500.000 kr. af det skyldes udsving i børnetal med tvangsnednormering.
Det har ikke hjulpet på det at forvaltningen under hele forløbet ikke har formået at korrekse de forkerte beløb, har udtalt sig ukorrekt om den tidligere leders fratrædelse, har underkendt souschefen offentligt – og i øvrigt bragt yderligere forvirring gennem forkerte oplysninger til pressen.
Dette er den helt korte og sande historie om Børnehuset på Amager.

LFS (og FOA) har sendt en klage til ombudsmanden og bedt ham undersøge og vurdere kommunens udviste handlemåde i forløbet. Som selvfølgelig ud over tal også handler om leder, souschef og medarbejdere. Så en længere historie følger.