Eventyrland

Tekst: Mette Staal, journalist

Når de 65 børn i alderen tre til seks år møder i børnehaven Eventyrland om morgenen, er de ikke i tvivl om, hvad der skal ske i løbet af dagen. Børnenes forældre har nemlig et skema, som fortæller om ugens aktiviteter, time for time. LFS Nyt har besøgt en polsk, privat børnehave.

Set udefra ligner det ved første øjekast en almindelig rummelig villa, der ligger i et eksklusivt kvarter, tæt på centrum i Polens hovedstad Warszawa. Men ved nærmere eftersyn kan man bag træerne se en store have, hvor der er indrettet legeplads med rutsjebaner, klatretov, legehus – og kunstigt græs. På havelågen står der ’Przedszkole Jezykowe Bajkowa Kraina’. Direkte oversat betyder det ’Den sproglige Førskole Eventyrland’.

Der er ingen børn på legepladsen, men det skyldes måske, at det småregner? Når man går ned ad kældertrappen, kommer man ind i garderoben, hvor der – ligesom i danske daginstitutioner – er fyldt med overtøj, børnesko og skiftetøj på knager og hylder i børnehøjde. 65 børn mellem 3 og 6 år går i børnehaven, men der er endnu ikke nogen børn at se eller høre.

”Lige nu har børnene didaktik,” fortæller Magda Malysa, som er den ene af to ejere af institutionen og cand.phil. i engelsk. Hendes partner og medejer har en pædagogisk uddannelse. For at give et indtryk af, hvad didaktik dækker over i en børnehave, forklarer Magda Malysa, at de tre-årige børn f.eks. har mund- og tungegymnastik, eller de lærer om affaldssortering og økologi ved hjælp af historien om Den Lille Rødhætte og Ulven.

Alders opdelte grupper

Børnene i daginstitutionen Eventyrland er delt op i grupper efter alder:
En gruppe tre-årige, en gruppe fire-årige, en gruppe femårige og to grupper seks-årige. Der er 12-15 børn i hver af grupperne, som bliver sammensat hvert år i september. Alle grupper har tilknyttet en pædagog, der arbejder 40 timer om ugen.
De tre-årige børn har dog både en pædagog og en praktikant. ”Man skal være uddannet pædagog for at være lærer i en børneinstitution,” siger Magda Malysa, som konsekvent kalder pædagogerne for lærere. Pædagoguddannelsen i Polen varer fem år og gælder for både pædagoger i daginstitutioner og for lærere, der underviser børn i 1.-3. klasse i folkeskolen.

Eventyrland har åbent kl. 7.30-18.30. Om morgenen og om eftermiddagen er børnene samlet på nogle enkelte stuer, men fra kl. 10 til 16.30 er der skemalagte aktiviteter á 30 til 60 minutters varighed. Midt på dagen er der frokostpause og en periode med stille leg og højtlæsning bagefter.
”Forældrene må selv om, hvornår de kommer med børnene, og hvornår de henter dem. Men vi siger til dem, at børnene ikke har godt af at være her mere end otte timer om dagen. Og så vil vi helst have, at børnene er her til didaktik, for ellers får de måske svært ved at følge med,” siger Magda Malysa.

Læser tidligt

Ud over de fem pædagoger og praktikanten har børnehaven en daglig leder, og der er desuden tilknyttet nogle faglærere, som underviser i engelsk, musik, kunst, teater, rytmik, dans, gymnastik, jiu-jitsu, ballet, svømning og skak.
Nogle af fagene er obligatoriske for børnene at deltage i, f.eks. engelsk, musik og gymnastik, mens andre fag er frivillige og koster ekstra, f.eks. svømning og skak.
Når børnene bliver undervist af en ekstern lærer, bliver den faste pædagog i lokalet. Så kan hun enten være lidt med på sidelinjen, eller hun kan få tid til at skrive på sin ugeplan for næste uge.
”Her hos os skal alle lærerne lave en ugeplan, hvor de beskriver næste uges aktiviteter. Om mandagen sender lederen ugeplanen til forældrene, så de kan se, hvad vi skal lave. Vi gør meget ud af at uddanne børnene.”
”Min datter, som er fem år, går her, og hun kan allerede læse og skrive. Det kunne jeg ikke i den alder,” siger Magda Malysa og forklarer, at børnene lærer at læse hele ord i stedet for stavelser, og at det er en af grundene til, at børnene læser i en tidlig alder.

Sang og afrikanske dyr

Når man går en tur rundt i børnehaven, viser det sig, at der bag de lukkede døre er masser af aktivitet. Hos de tre-årige er det blevet tid til kunst og formning. Børnene sidder i en rundkreds og lytter opmærksomt på den ene af deres pædagoger, som sidder på gulvet med en bog foran sig. ”I dag skal vi på en rejse til Afrika. Hvad for nogle dyr er der i Afrika?” Nogle af børnene rækker en finger i vejret, andre taler/råber i munden på hinanden med deres bud på afrikanske dyr.

Bagefter lægger pædagogen nogle papirklip ud på gulvet og får børnene til at fortælle, hvilke dyr det forestiller. Og så skal børnene hver især vælge et papirklip og farvelægge det oppe ved de små borde. Det foregår stille og roligt, mens børnene småsnakker indbyrdes og får hjælp af pædagogerne.
Hos de fire-årige er der sang på skemaet, og det foregår i dag ved, at børnene sidder på gulvet og synger med på en børnesang, som skrattende kommer fra en ghettoblaster. Pædagogen styrer ghettoblasteren, så børnene kan lære sangen bid for bid. Hun synger også selv en smule med, men det virker ikke, som om musik og sang lige er hendes kernekompetence. Eller måske er hun bare genert, fordi der i dag er besøg af journalist fra et dansk fagblad?

En tur i det grønne

De fem-årige har lige nu didaktik og er i gang med at farve trafiklys, fodgængere og biler. Imens den ene lærer hjælper børnene, sidder den anden lærer og skriver lidt i sin notesbog – måske idéer til næste uges undervisningsplan, som jo skal afleveres ved ugens udgang til lederen af institutionen.
Den ene gruppe seks-årige har engelsk med en faglærer udefra. På sidelinjen sidder gruppens pædagog og følger med i undervisningen og tysser på de børn, der ikke kan holde sig i ro. ”PEARL IS YELLOW,” siger engelsklæreren meget tydeligt. ”Kalinka, can you repeat,” fortsætter læreren, som udelukkende taler engelsk til børnene. Mens Kalinka gentager lærerens sætning, sidder de andre børn og småsludrer, og det ser ud til at være i orden. Men da seks-årige Jarek bliver ved med at sidde og drille sin sidekammerat, sender pædagogen Jarek i ”skammekrogen” et par meter fra bordene, hvor han står smågrinende og genert et par minutter med front mod kammeraterne.

På legepladsen er der også kommet liv nu, og det er der i øvrigt en stor del af dagen, fortæller Magda Malysa. ”Børnene kommer ud i mindst en time om dagen, enten på børnehavens egen legeplads eller i den nærliggende park – med mindre det regner eller er under minus 15 grader.”
Så nu, da det er holdt op med at regne, løber den anden gruppe seks-årige rundt og leger på legepladsen. Til forveksling ligner det en gruppe danske børn, som løber fornøjet rundt på legepladsen i deres daginstitution. Måske lige bortset fra det kunstige græs?