Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Heldagsskoler:
Mindre leg – mere undervisning
Cand.pæd. Birgitte Barkholt, pædagog og medlem af LFS, afsluttede sidste år sin kandidateksamen med et speciale om heldagsskoler (LFS Nyt 10/08). Hun undersøgte i forbindelse med udarbejdelsen af specialet Rødt kort til leg hvad der sker med leg og fritidspædagogik, når fritidshjemmene rykker ind i skolen, og hun fulgte i den forbindelse starten af de to første heldagsskoleforsøg i København.
Bekymret over statsminister Lars Løkke Rasmussens udmeldinger om heldagsskolernes velsignelser, valgte hun at skrive et brev til ham.
Hun skriver bl.a.:
”Jeg bliver rigtig bekymret, når du udtaler, at du gerne ser heldagsskolen fremmet i Danmark og at du ikke forstår ”hvorfor børn absolut skal have fri klokken et og vi så skal have hele systemet med skolefritidsordninger og klubber ved siden af”.
Forskere bredt påviser, at børn har brug for at lege og fordybe sig i selvvalgte aktiviteter, hvilket ikke er kendetegnende for skolens arbejdsmetoder, der har stort fokus på fastlagte mål og struktureret undervisning. Det er derimod hvad der kendetegner børnenes liv i fritidshjemmene, hvor god fritidspædagogik defineres som en vekselvirkning mellem de enkelte børns initiativ og formåen og pædagogens bevidste indsats i relation hertil med vægt på venskaber.”
Hun peger i sit brev på at de 11 eksisterende heldagsskoler, som fungerer på forsøgsbasis indenfor normalområdet og som fremdrages af tilhængere som forbilledlige eksempler til efterfølgelse, er placeret i geografiske områder med en stor andel af socialt belastede, tosprogede børn fra ressourcesvage familier.
De har primært fokus på øget faglighed og integration, hvilket ikke nødvendigvis svarer til de behov børn bredt set har brug for, vurderer hun og fremhæver den konklusion hun kom frem til i sin undersøgelse: børnene får mindre leg og mere undervisning i heldagsskolerne.
”Fritidstilbuddet udsultes i takt med, at pædagogerne tildeles en dobbelt opgave i både undervisning og fritid. Samtidig viser studiet, at pædagogernes faglige identitet presses af en dominerende skolekode, samt at mange børn går hjem uden at benytte fritidstilbuddet, fordi undervisningsdelen føles lang.
Som noget specielt finder jeg i dette studie, at fritidsdelen yderligere i visse tilfælde tilrettelægges i direkte forlængelse af undervisningen, hvorved børnenes egne frie initiativer ikke blot får mindre tid, men også i den minimerede tid fratages deres egen platform.
Så legen og den tid, børnene har brug for til at organisere deres egne aktiviteter med hjælp fra de engagerede voksne omkring dem, minimeres i udpræget grad og det er præcis det, jeg bliver bekymret for, når du og venstre taler om, at heldagsskoler vil være til gavn for børnene.”
Birgitte Barkholt har sendt Lars Løkke Rasmussen specialet, Rødt kort til leg. Måske bliver han klogere.
Dyr og dårlig
Heldagsskole en dårlig og dyr idé – for børn og samfundet.
Med statsminister Lars Løkke Rasmussens udmelding om flere heldagsskoler er den politiske konsensus omkring vor tids stor mantra: helhed – endelig nået.
Helhed er et upræcist begreb. Men i den politiske debat bruges det som et entydigt begreb. I medierne tegnes der et udokumenteret billede af heldagsskolerne som en ubetinget succes, som bare venter på at bliver fotokopieret.
Heldagsskoler i København er en ekstremt dårlig og dyr ide.
De penge som bruges på heldagsskoler, kunne bruges langt bedre i fritidshjem og skoler til gavn for byens børn, uanset social baggrund. En righoldig kompetenceudvikling kræver mange rum, heldagsskoletankegangen er og bliver udtryk for det modsatte.
Heldagsskolen er en katastrofe for børns ret til fri tid og leg.
For statsminister Lars Løkke Rasmussen tager fejl. Set ud fra et fritidspædagogisk perspektiv, og set ud fra børns ret til ”fri tid”, så er der dømt rødt kort til de tre heldagsskoler i København: Hillerødgades heldagsskole, Klostervængets heldagsskole og Tingbjergs heldagsskole. Der er langt mindre tid til leg i de københavnske heldagsskoler end i alle andre fritidstilbud i København.
Fordi skoledelen udgør den største del af dagen.
Heldagsskolen som politisk konstruktion ligger i forlængelse af den nye folkeskolelov, der trådte i kraft i 2006. Den har knæsat en type individ: Et præstationsmenneske udelukkende med fokus på faglige kompetencer. Idéen om det demokratiske og sociale individ er gået tabt i den markedsgjorte skolelogik.
Heldagsskoler er med til at undergraver tanken om ”folkets skole” og vil føre til en kraftig social polarisering af landets skoler, som tilfældet er i København. I København har det forkromede politiske projekt ”Faglighed for Alle” fra 2006 medført en tredeling af den københavnske folkeskole: Flagskibe for de ressourcestærke børn, Den almindelige folkeskole for flertallet, Heldagsskole for børn, som lever i socialt belastede områder.