Den gode stemning åbner døre og muligheder

”Vær mod andre, som du ønsker andre skal være mod dig.” Sådan står der skrevet i et hav af gamle poesibøger, men indholdet er evigt aktuelt, og ifølge netværkseksperten Simone Lemming Andersen er den stemning, vi bringer med os, når vi træder ind i et rum, alfa og omega for, om vi får skabt en god kontakt til vores omgivelser – en kontakt, der kan give følelsen af både lykke og held.

Af Lene Outzen Foghsgaard

”Du kan jo starte med at tage en hurtig scanning af, hvem du bedst kan lide at være sammen med. Er det de mennesker, der får dig til at føle dig godt tilpas og betydningsfuld, eller er det de andre, hvor du ikke føler dig videre klog, køn eller værdsat?”

Simone Lemming Andersen, der er kommunikationsrådgiver og arbejder med netværksrelaterede projekter og kunsten at skabe gode relationer understreger, at selv om vi måske tror, at identitet handler om, hvorvidt vi er tykke eller tynde, smukke eller almindelige eller arbejder i mere eller mindre populære faglige sammenhænge, så viser undersøgelser, at andre mennesker i langt højere grad ser på vores kropssprog og vores evne til at få det bedste frem i dem. Ser vi ud, som om vi har overskud?

Sender vi en god feedback og stemning af sted til andre? De to faktorer er vigtigere end alt andet.
”Vores identitet skabes i et samspil med omgivelserne, og det betyder, at den måde, vi opfører os på og har kontakt til andre på, er utrolig bestemmende for, hvordan vi også selv går rundt og har det. Hvis ikke vores omgivelser giver os en positiv feedback, så føler vi os hverken særlig heldige eller lykkelige. Vi tror ikke på os selv”.

Simone Lemming Andersen taler om, at netop definitionen på held kontra uheld er nært beslægtet med fornemmelsen af omgivelsernes positive feedback.
”Hvis vi tager verdens befolkning som helhed, så føler 50 pct. sig heldige, 25 pct. føler sig decideret uheldige, mens den sidste fjerdedel hverken føler sig det ene eller det andet. Man kan læse ud af undersøgelser foretaget af den amerikanske sociolog Richard Wiceman, at de, der føler sig heldige og oplever, at de er gift med den rette, har søde børn, det rigtige arbejde, gode venner osv., også generelt har en meget stor kontaktflade med mange relationer, og de skaber hele tiden nye. De 25 pct., der derimod føler sig uheldige og oplever, at de har det forkerte job, er gift med den forkerte osv., har kun meget få kontakter og skaber ikke løbende nye relationer.”

For Simone Lemming Andersen er konklusionen klokkeklar:
Der er helt sikkert en sammenhæng mellem evnen til at skabe god kontakt til andre og følelsen af, hvor godt eller skidt vi oplever, at livet behandler os. For hende er det derfor vigtigt at slå fast, at netop kunsten at skabe en positiv kontakt giver mulighed for ikke alene at få et andet og bedre selvbillede, men også for at åbne døre til en lang række nye muligheder.

Job handler om relationer

Men hvorfor er kontakten til andre mennesker så vital, og hvad kan vi bruge den til. Eksperten forklarer:
”Ud over en stærkere selvfølelse, mener man, at mellem 70 og 80 pct. af alle job bliver besat via relationer. Selv om mange måske tror, at de får en fair behandling, når de sender en ansøgning af sted, så handler det om de personlige relationer.
Virksomhederne finder ofte selv en kandidat via netværk, der kender en, der kender en, der lige passer ind. På det faglige plan kan det derfor have stor betydning, hvis man har mange gode relationer. I gennemsnit har vi alle sammen hver især 300 kontakter – det vil sige mennesker, som vi har en enten tættere eller mere perifer kontakt til, men som vi ville kunne trække på om nødvendigt. I teorien bliver det til et svimlende antal mennesker, vi har inden for rækkevidde, fordi alle dem, vi kender, igen kender 300 andre.”

Men tilbage til den gode stemning og udgangspunktet for artiklen, for selv om vi måske har hundreder af kontakter inden for rækkevidde, så hænger verden nu engang sådan sammen, at skal vi anbefale en af vores kontakter videre, så skal det menneske have sat sig et positivt spor i vores bevidsthed. Vi skal på en eller anden måde opleve at kunne stå inde for det menneske vi anbefaler.
”Som der står i de gode gamle poesibøger, må vi behandle andre, som vi gerne selv vil behandles.” Simone Lemming Andersen forklarer, at hvad enten det er pædagogen i samspil med kolleger og børn i institutionen, eller det er dagplejeren i samspil med forældre og dagplejepædagogen, eller eventuelt lederen af værestedet, der holder møde med sin personalegruppe, så er hovedreglen for al god kommunikation præcis den samme:
Den, der skaber en god stemning, vinder prinsen eller prinsessen og det halve kongerige. Vedkommende gør under alle omstændigheder livet lettere både for sig selv og sine omgivelser.

Øv dig i køen

”Hvis jeg en morgen vågner i halvdårligt humør og tænker, det bliver tungt i dag, så ved jeg, at jeg må ud og gå en tur, hvor jeg giver mig selv den opgave at hilse på mindst tre tilfældige  forbipasserende – og vel at mærke hilse med et smil og et højlydt godmorgen. Det fantastiske er jo, at folk smiler igen og gør det svært at blive ved at være i dårligt humør. For mig er det en social vitaminindsprøjtning.”
Simone Lemming Andersen nævner også køen i supermarkedet som et oplagt sted at arbejde med den gode stemning.
Folk i kø går jo ingen vegne, så det er et dejligt uforpligtende sted at øve sig ved at indlede en snak og forsøge at skabe en god stemning. Når nogle for eksempel mukker over den lange kø, kan du forsøge at vende situationen ved at sige, at det kan være helt rart indimellem at være tvunget til at skulle stå stille nogle minutter – sagt med et smil. Du kan måske nævne, at kassedamerne gør et imponerende arbejde. En positiv stemning smitter – nøjagtig ligesom den negative gør det. Bussen er et andet godt sted at beskue verden på en lidt mere åben og positiv måde. Vi kunne begynde at tale med de andre passagerer – uopfordret.
Eksperten mener, at vi har brug for relationer for at skabe os det gode liv med indflydelse.

Frygten for at blive afvist

Men det er langt fra let at kaste sig over snakken i køen, til festen, i bussen, eller hvor vi ellers færdes. Simone siger:
”For mange mennesker, fagligt som privat, er det at skulle skabe kontakt til fremmede mennesker og indlede en naturlig samtale at sammenligne med en overlevelsesøvelse. Hvis man kommer på et kursus eller til en sammenkomst, hvor man ikke kender et øje, så gætter jeg på, at ni ud af ti tænker, at de aldrig skulle være kommet. Rigtig mange af os bliver grebet af panik, fordi vi føler,
at vi står helt alene. Ingen kender os, vi har ingen status.”
Men hvorfor opsøger vi så ikke bare nogle af de andre i lokalet, der står alene eller i mindre grupper? Simone Lemming Andersen svarer: ”Fordi vi ubevidst frygter at blive afvist. Vi tør ikke risikere et nej.”

Ifølge eksperten er risikoen for, at andre skulle afvise os dog yderst minimal. I stedet bør vi hellere tænke, om vi selv ville afvise en fremmed, der kom over til os. Ville jeg ikke tværtimod hilse vedkommende velkommen, lykkelig for, at vi nu er to og får en status, fordi vi har nogen at tale med. Det menneske, som tør tage kontakt til en fremmed, er derfor i virkeligheden en helt og næsten en endnu større en af slagsen, hvis vedkommende har ressourcer til at inkludere den, der står alene, i hans eller hendes allerede etablerede gruppe. Ikke kun den, som oplever at blive hilst velkommen, vil huske den inkluderende person for det gode. Også de andre i rummet vil stensikkert lægge mærke til det overskud, der lægges for dagen.

Smalltalk – en by i Rusland

Men hvad så, når man står der over for en fremmed eller flere?
Hvad siger man for at skabe en god stemning? For nogle mennesker er smalltalk forbundet med det værste, de ved, for de føler ikke, at de kan finde ud af det. Det kan også være, at de oplever det som spild af tid, men ifølge Simone Lemming Andersen må vi endelig ikke tage fejl af værdien i smalltalk, for selv om vi måske står og taler lidt om vind og vejr, så kan det være indgangen til en relevant snak. Smalltalk er vigtig, fordi vi har brug for en afkodningsfase. Hjernen har behov for lige at finde ud af, hvem personen overfor er. Vi skal have accepten af hinanden på plads, før vi kan høre ordentligt efter og eventuel komme i gang med dybere snak.

”Smalltalkens uskrevne regler går på, at vi i valget af samtaleemne skal være sikker på, at den anden kan være med. Vejret er et godt at starte med, fordi alle kan forholde sig til det. Det kan også være, at du spørger ind til, hvem vedkommende kender på stedet. Det kan være, du spørger, hvor vedkommende kommer fra. Der er i det hele taget tale om ufarlige spørgsmål, som skal få modparten til at føle sig tryg og tilpas. De mennesker, der derimod begynder med at udfordre den anden med svære spørgsmål om litteratur, kunst, faglig specialviden osv., får ikke modparten til at føle sig tryg – tværtimod. At være en god lytter er et andet must. Modparten skal have mulighed for
at tale færdig, før vi selv kommer på banen med vores egne betragtninger.”

Ifølge eksperten handler det om, hvordan verden ser ud i det menneskes hoved, som man gerne vil skabe en god relation til.
Vi er så tilbøjelige til at tænke ud fra os selv, men vil vi skabe gode relationer, må vi tænke på, hvordan vi får modparten til at føle sig betydningsfuld og interessant.

Det vigtige kropssprog

Simone Lemming Andersen taler også om, at kropssprog og stemme fylder mere end 90 pct. af den opmærksomhed, vi tildeler hinanden. Før vi kender hinanden, altså i smalltalkens fase, er det måden, vi gestikulerer på og stemmens lyd, der giver andre omkring os en fornemmelse af, hvem de tror, vi er.
”Det første, andre lægger mærke til, når vi træder ind i et rum, er vores kropsholdning. Er skuldrene trukket tilbage, har vi en rank holdning, eller kommer vi ind med sænkede skuldre og armene overkors. Arme over kors og hænderne i lommen signalerer lukkethed, hvorimod åbne arme og øjenkontakt signalerer:
Jeg vil jer gerne, jeg er til rådighed. Selv plejer jeg, når jeg skal være sammen med folk, jeg ikke kender, lige at tænke på, hvad jeg er allermest glad for her i livet. Her tænker jeg så som regel på min datter, og det giver mig straks en følelse af glæde – en følelse, som jeg uvilkårligt vil udstråle, når jeg går ind af døren.”

Men hvad så med stemmen, den kan vi vel ikke gøre så forfærdelig meget ved? Jo, faktisk, for ifølge Simone Lemming Andersen er der mange af os, der ikke lyder som vores grundtone, når vi bliver nervøse og utrygge. Stemmen kan blive både mere skinger og hektisk at høre på. Her gælder det om lige at trække vejret dybt ned i maven et par gange, for det tager en stor del af nervøsiteten. Eksperten er ikke i tvivl om, at der er rigtig meget vundet på den gode stemnings konto ved lige at bruge et minut eller to på mentalt at forberede sig på entreer på ukendt land. At få styr på vejret, vi trækker, og de positive tanker giver gode muligheder for at opnå kontakt og knytte gode relationer.

Blå bog

Simone Lemming Andersen er journalist, cand. phil. og forfatter til bogen: ”Få succes i netværk via smalltalk, kropssprog og kultur.” Hun er selvstændig og ejer kommunikationsbureauet Strategisk Kommunikation ApS. Hun afholder foredrag, kurser og workshops over hele landet med udgangspunkt i kunsten at blive en god networker og at skabe konstruktiv kontakt til andre mennesker.

Læs mere på www.strategisk.dk, hvor bogen ”Få succes i netværk via kropssprog, smalltalk og kultur” også kan købes.