Leder

Af Jan Hoby

En modig og politisk fagbevægelse er fremtiden

Den danske befolkning ønsker en modig og politisk fagbevægelse, undersøgelse ønsker 58,6 procent af danskerne en fagbevægelse, der direkte påvirker politikerne. Fagbevægelsen skal være en selvsikker, modig og samfundsforandrende kraft. Det viser resultaterne af en undersøgelse, som analysevirksomheden Interresearch har lavet for Ceveas tidsskrift Vision.

Påvirk politikerne – se mod Norge

59 procent af danskerne mener, at fagbevægelsens vigtigste rolle er at påvirke politikerne til fordel for deres medlemmer. Faktisk prioriterer danskerne i denne undersøgelse den politisk aktive fagbevægelse endnu højere end den traditionelle målsætning om at sikre højere løn og bedre overenskomster. Danskernes ønske om en mere politisk fagbevægelse, der direkte påvirker det politiske system, kan således være med til at ændre de nuværende prioriteter. Dette betyder, at fl ertallet af danskerne langt fra er politikforskrækket på fagbevægelsens vegne, så længe fagbevægelsen holder medlemmernes interesser for øje. Skulle fagbevægelsen dermed fi nde at støtte til bestemte politiske partier vil være i arbejdstagernes interesse, vil der umiddelbart være opbakning til en sådan støtte.

Undersøgelsens resultater udpeger en kurs for den moderne danske fagbevægelse, der baserer sig på fi re pejlemærker. Fire pejlemærker som er grundstenene i LFS:

1. Fagbevægelsen skal påvirke den politiske proces og kan legitimt støtte partier, der fremmer fagbevægelsens medlemmers interesser. Det kunne f.eks. ske efter norsk forbillede.
2. Fagbevægelsen skal engagere sig i den generelle samfundsdebat med selvstændige holdninger, som ikke altid behøver at i total overensstemmelse med medlemmernes.
3. Fagbevægelsen skal være et fagligt og politisk fællesskab – ikke blot en forsikrings- og serviceleverandør. Det betyder, at der grundlæggende er opbakning til den klassiske danske fagbevægelses grundværdier, mens de nye ”gule” fagforeningers model fi nder meget lidt opbakning.
4. Fagbevægelsen skal sætte kampen for ligeløn øverst på den politiske dagsorden. En fokuseret kampagneindsats som under den offentlige overenskomstkonfl ikt i 2008 kan give fagbevægelsen en central og legitim rolle i ligelønsdiskussionen.

Den nyliberalistiske politiske, ideologiske og økonomiske offensiv har i årevis sat den globale fagbevægelse under massivt pres. Men krisen betyder at det nu er de nyliberale logikker, som er under massiv kritik. Ceveas undersøgelse viser at fagbevægelsen har opbakning hos befolkningen og medlemmerne til at komme i offensiven og genopfi nde fagbevægelsen som politiske projekt.

Medlemmerne har talt: fagbevægelsen må kort og godt have en langt skarpere politisk, ideologisk og økonomisk profi l, der bygger på alternativer til nyliberalismen.