Årsmøde på Specialområdet

Håndholdt velfærd

Af Elisabeth Lockert Lange

Et livligt, varieret årsmøde i specialområdet sætter fokus på velfærd, markedsgørelse og kommunalvalg. FOA s Dennis Kristensen sætter tanker i gang

Formand for FOA Dennis Kristensen er indbudt til en peptalk. Og han går lige til det med en opfordring til specialområdets politikere om at bruge det kommende kommunalvalg til at gå de enkelte kandidater på klingen og få klarhed over hvad de vil gennemføre i det kommende år. Hvordan vil de sikre velfærdsydelse med kvalitet i? Og hvad med afbureaukratisering?

”Sæt dagsordenen og forpligt politikerne”, opfordrer han. (Og i parentes bemærket er LFS i gang med lige præcis den manøvre.) For ganske vist er alle kommuner bundet af den centrale økonomiaftale, men hvis man stiller op til kommunalvalget, vil man vel mere end blot at administrere Folketingets bud. Så vil man vel skabe bedre rammer og udnytte dem der er.

Pengene er knappe. De 500 mill.kr. som gives til børnene og de ældre er kun nok til at fremskrive befolkningsudviklingen, der er slet ikke mulighed for at tænke i kvalitetsudvikling, peger Dennis Kristensen på.

”Men specialområdet skulle jo vælte sig i guld, siger de. I hvert fald er det et område, som politikerne har svært ved at styre. Der er væltet 800 mill.kr. ekstra penge ned over det i 2009, og nu skal det holde i 2010. Så skal det handle om intern prioritering og effektiviseringer. Dér ligger en slagmark, I skal gøre det til en slagsmark, og tage fat i kraven på de kandidater som stiller op.”

Formand for LFS, Britt Petersen uddyber:

”Kommunerne har ganske vist fået penge på baggrund af dette område, men ikke præcis til området. Så de ca. 80 mill. kr. som Københavns Kommune har fået af de mange penge går ikke automatisk ud til området, de ligger i Økonomiforvaltningen og de kan ligeså godt blive prioriteret til et andet område. Pengene er med andre ord til egenfordeling i kommunen, og det har i årevis været det sociale område som tabte. Så hvordan får vi dem derhen, hvor de var tiltænkt?”

Dennis Kristensen nikker: ”Og her kan kandidaterne gøre en forskel. Så hvis pengene ikke lander på det tiltænkte område må politikerne tage ansvar for det.”

Specialområdet skal overveje hvordan det bliver en del af den politiske dagsorden, peger han på. FOA centralt har haft et vist held med at få det professionelle møde i fokus. Og her er flere hænder en forudsætning.

”Men desværre er borgere, forældre, pårørende stadig ikke bevidste om at de færre pædagoger og omsorgspersoner betyder at de ikke betaler nok i skat.”

Velfærd

42 af landets kommuner ønsker at hæve skatten, men kun få af dem får lov. Københavns Kommune er ikke en af dem der har søgt om skatteforøgelse. Men at så mange gerne vil hæve skatten i et valgår ser Dennis Kristensen som en klar indikator på at økonomien er strammet.

Velfærd handler grundlæggende om fordelingspolitik og om lige adgang og muligheder.

”Lige adgang fx til sundhed. Lige muligheder fx til at opnå forsørgelse. Og et fælles sikkerhedsnet. Ofte er dette sidste det eneste i fokus, men de andre er ligeså vigtige. Og denne lige adgang er samfundet i færd med at spolere”, fortæller Dennis Kristensen.

Det dur ikke i et moderne demokrati, for et sådant forudsætter velfærd: et højt uddannelsesniveau og højt vidensniveau, overskud i livsvilkår og tryghed.

Så er der Robin Hood, som er en meget vigtig faktor i velfærd. Velstand i sig selv skaber nemlig ikke velfærd, understreger han.

”For at velfærd lykkes, skal der smides noget på det fælles bord, så først når Robin Hood, altså fordeling, kommer på banen, kan vi tale om velfærd. Men i disse år er vi på vej ind i en tragt, hvor forskellen mellem velstanden i vores privatliv og velstanden i det offentlige øges. Og velfærden visner hvis den ikke afspejler velstandsniveauet i samfundet, både hvad angår lokaler og personalenormering.”

Det er helt nødvendigt at oppositionen kommer på banen, vurderer Dennis Kristensen, i forhold til bl.a. privatiseringer, skat, folkeskoler og sundhedsvæsenet. De to sidste er i fokus, og sundhedsvæsenet anser han som den kommende slagmark.

Et element i den økonomiske aftale bekymrer ham meget. Det er kommet med at for hver ny krone der gives skal den modsvares af en krone fra effektivisering.

”Det betyder altså at I fx skal aflevere en krone for at sygehusvæsenet kan bruge en krone.”

Privat vs. offentligt

Alle råber op om det privates lyksalighed, og at den offentlige sektor skal lære af det private. Men det er den offentlige sektor der er krumtappen, mener Dennis Kristensen.

”Se lige på det. Alt hvad de private virksomheder gør, har en hulens masse forudsætninger i den offentlige sektor. Også for det der opfattes som typisk privat. Fx vejbyggeri forudsætter undersøgelser om lovgivning, underlag og en række andre ting. Vi har lavet et blandingssamfund, hvor det offentlige går ind før og efter arbejdskraften, og passer børn, passer ældre, sikrer undervisning, infrastruktur osv.”

New Public Management med dens varegørelse af alt betegner Dennis Kristensen som et centralt illusionsnummer. Velfærd er ikke en vare. Velfærd er at fællesskabet påtager sig et ansvar. Og det er ikke konkurrence som udvikler velfærden eller opfylder Jensens behov. Velfærd er fællesskabets opfyldelse af individuelle behov, ikke en hyldevare.

”Tværtimod er der behov for håndholdt velfærd, for vi har forskellige behov og skal mødes forskelligt netop for at gives lige muligheder. Og dette håndholdte velfærd forudsætter kvalificerede ansatte og en engageret ledelse.”

Men lige nu ændres velfærd nærmest til erhvervsudviklingsstøtte. Både på ældreplejen og på sygehusområdet gør man alt for at opdyrke et privat marked, og det bruges der rigtig mange skattekroner på, siger han.

”Private sygehuse trækker tænder ud af de offentlige budgetter. Det private sundhedsvæsen har fået overpris for at kunne etablere et marked, af statsminister Lars Løkke Rasmussen, som dengang var Sundhedsminister. Jeg tror at velfærdsdebatten vil koncentrere sig meget om sundhed. Sundhed koster, og her har vi slagsmålet om omfordeling. Det er her retningen for samfundets udvikling udstikkes”, siger han og tilføjer med ironi:

”Man skulle tro der var pres på grænserne fra folk, som vil ud af det dyre Danmark, men sådan er det jo ikke. De som flytter, gør det sjældent af skattemæssige grunde.”

Og så skal der satses på velfærdsledelse: væk fra tidstyrani og bureaukrati, reel afbureaukratisering, tillid til medarbejdernes evne til at vurdere og skønne i stedet for at kontrollere dem.

Idéer

Dennis Kristensen forlader årsmødet, og formand for specialområdet Lisbeth Waidtløw beretter om områdets kampagne op til kommunalvalget: Alle har ret til… Om plakater, postkort, og ikke mindst et suppekøkken på Gammel Torv på Kulturnatten den 9. oktober. For er samfundet ikke ved at være skruet tilbage til hattedamernes tid?

Debatten går livligt om kommunalvalget og de muligheder og udfordringer det giver. Idéer kommer på bordet for at sætte dagsordenen og synliggøre det sociale område og de svageste i samfundet. Skal man skrive læserbreve, besøge lokale vælgermøder, tage kontakt til lokalpolitikere eller det hele? Måske bør venskabsaftalerne op igen? Måske bør politikerne forpligtes til at lave en visionær aftale for området?

Der udtrykkes et stort ønske om at den – måske – kommende overborgmester Frank Jensen får mulighed for at møde og forstår centrale problemstillinger på området. Han skal ud og besøge et par socialpædagogiske arbejdspladser.

LFS arbejder med synlighed på flere planer, bl.a. gennem nogle vox pop videoklip (vox pop = folkets røst), hvor en række i første omgang tillidsfolk engageret giver deres mening om hvordan det er at arbejde i Københavns Kommune. De vises af klubpædagog Søren Beha, som har ført kameraet. Disse klip laves der løbende flere af, og de lægges ud på YouTube under lfsmedie – kontinuerligt.