Spar på rockwoolen

Af Elisabeth Lockert Lange

Budgetforlig ser ikke dårligt ud for hverken det sociale område eller børne- og ungeområdet. ikke for et hurtigt blik i hvert fald. Lidt flere faldgruber og udfordringer er der når man går teksten på klingen.

Budgetforliget – som alle Rådhusets borgmestre er enige om – blev fremlagt på Rådhuset for alverden den 17. september. De grundlæggende tal er derfor sikkert nu både godt kendte og hyppigt omtalte. Men er det så rosenrødt for daginstitutionerne og for socialområdet, som Ritt Bjerregaard sagde ved sin fremlæggelse?

Hvad ligger der i de mange til tider lidt kringlede formuleringer i selve aftalens tekst? Hvad dækker ordene over? Og ikke mindst hvad betyder budgetforliget for næste år for LFS’ områder?

Kendsgerningerne kender vi. Efterslæbet af byggeri af institutioner til børn i alle aldre, ikke mindst vuggestuer. Merindskrivningerne, også tvungne. Udsultningen af det sociale område, som har ført til tilstande, som først har vakt opsigt, når de endte på forsiderne med diverse skandaleoverskrifter.

”Det sociale område har gennem 10 år været ekstremt nødlidende – uden den automatiske budgetregulering efter antal brugere, som daginstitutionerne trods alt har. Det niveau de er endt på er fuldstændig uacceptabelt, og det har vi italesat så politikerne er begyndt at forstå. Hjulpet af skandalerne”, siger Britt Petersen, formand for LFS.

Men pengene til det? LFS peger entydigt og klart på (over)administrationen i kommunen, på den omsiggribende brug af eksterne konsulenter (til at tage det politiske ansvar som politikerne selv burde tage…?), og ikke mindst på det såkaldte ”forvaltningsmæssige rockwoollag”, eksemplifi ceret gennem diverse kontorer i forvaltningen, som udvikler og pålægger arbejdspladserne opgaver, men reelt ikke bidrager til at kvalifi cere kerneopgaven.

Djævelen findes i detaljen

Lad os tage det udfordrende først. Djævelen fi ndes i detaljen, siger et gammelt ord – og det gør den også her. I forligsaftalens tekst – som først skrives efter beløbsrammerne er fastlagt – ligger et bomber.

Fx skal der undersøges en række ting ifølge forligsteksten. Om fritidsordninger kan dele lokaler med skolerne (reel opsigelse af KKFO-aftalen). Om vuggestuebørn kan rykkes op i børnehaverne en måned tidligere (de mener billigere plads). Om dagplejens og daginstitutionernes ledelser og organisation kan fusioneres (det vil sige lægge dagplejen ind under daginstitutionsledelserne). Om den private pasningsordning kan fremmes (en dyr ordning). Og om enhedsprisen på en dagtilbudsplads kan reduceres.

Enhedspris er et begreb som kommuner anvender, når de beregner prisen på en plads. Alt er med, puljer, løn, administration osv. I sammenligninger ligger Københavns Kommune højt på prisen for en daginstitutionsplads, 24.000 kr. mere pr. barn til dagpasning. Så enhedsprisen skal ned, det ligger klart.

”Det betyder ikke at det beløb ligger ekstra ude på institutionerne i København. Kommunen vil gerne skære i enhedsprisen, og det vil vi også gerne, men ikke i det der handler om barnvoksenrelationen”, siger Britt Petersen.

Disse ”undersøgelser” vil LFS naturligvis stå vagt ved.

Der er flere penge at hente mener kommunen, i dette tilfælde Økonomiforvaltningen, som har fået øje på en bunke penge afsat ved overenskomstforhandlingerne til lokal løn – og brugt til løntillæg. Dem vil Økonomiforvaltningen gerne bruge til kompetenceudvikling til medarbejderne.

”De penge er i aftaleforhold, vi forhandler central og institutionerne lokalt om brugen af disse penge, som er afsat i lønforhandlinger. Kan man forestille sig forvaltningen indfører resultatkontrakter og så bruger disse lønmidler til at undervise folk i det? Vi kan ikke. Vi fi nansierer ikke kompetenceuddannelse med lønmidler”, siger Britt Petersen med eftertryk.

Intet til klubberne

Det mere faktuelle. Børne- og Ungdomsforvaltningen får næste år 356,8 mill.kr. til områdets drift, og 263,8 mill. kr. til anlæg. De fl este af driftsmidlerne går til den automatiske regulering i forhold til antal børn.

Også madordningen er finansieret. Vuggestuerne kommer i ganske lille grad men dog alligevel til at betale noget af børnehavernes madordning (vuggestuernes takst er uændret, og kunne være faldet en smule, børnehavernes stiger og kunne være steget endnu mere). Langt de fl este børn vil få mad lavet i deres daginstitution.

Anlægsbeløbene går naturligt nok til de mange ekstra børn som kommunen, og lykkeligvis skynder alle sig at sige, har. Og Britt Petersen vurderer at midlerne er nok til at sikre børnene en plads og tænde håbet om en ikke alt for fjern fremtid med mindre gruppestørrelser og færre børn pr. ansat.

Børn bliver hurtigt større, og når de skal i skole har de også brug for et fritidstilbud. Det gav problemer i første omgang, for forvaltningens tanke går mod KKFO’er ved skolerne. Men selvstændige fritidshjem behøver da ikke ligge på skolerne…

Og klubberne? Der er intet afsat i anlægsmidler. Dybt mærkeligt i en tid med fokus på de unge, deres problemer og behov, bander og byens indsats. Det kan føre til tvangsudmeldinger lige om lidt, understreger Britt Petersen.

Man kan undre sig over at Sikker Bytemaet ikke naturligt førte til en bevidsthed om at attraktive klubpladser kan spille en vigtig rolle i målet om at gøre København tryg og sikker.

Jubl ikke

Socialforvaltningen får 147,4 mill.kr. til drift og 13 mill.kr. til anlæg. Det sidste tal ser ikke ud af meget, men der gemmer sig anlæg af almene boliger til socialområdet andre steder i forliget. De 147,4 mill.kr. er langt mere end området har fået de sidste ti år. Skal vi så juble?

Både ja og nej. Det er et meget positivt signal om at politikerne endelig har forstået at de ikke fortsat kan slagte socialområdet. Men samtidig er kun tale om hullapninger og brandslukninger. Det er penge til det ekstra antal brugere, som er kommet siden sidste optælling, og som området ikke har fået tilført penge til. Det er penge til at sætte en prop i ventelisten til fx boliger til voksne handicappede, så den ikke vokser. Der er ikke tale om at nedbringe ventelisten, som lige nu er på 2 1/2 år, heller ikke om bedre vilkår for den enkelte bruger på botilbuddet.

Alligevel er budgetforliget det bedste området har set de sidste ti år.

Men kan man stole på at når forliget bliver vedtaget, som det sikkert bliver, at det så er sådan det bliver? Ikke ifølge overborgmester Ritt Bjerregaard. Ved fremlæggelsen af forliget sagde hun at ”én ting er jo forliget, noget helt andet er når det skal føres ud i livet”. Og antydede dermed at hvor næste års budget reelt ender ved ingen endnu. Også LFS er meget opmærksom på at udmøntningen af forliget er den egentlige hurdle.

Hvis du vil granske de konkrete og præcise tal og ordlyden, så kan du finde materiale på mitlfs.dk