Borgmestre bakker op

Af Elisabeth Lockert Lange

Der er ros og løfte om opbakning tilLFS’ ungdomspædagogiske initiativ fra borgmestrene Bo Asmus Kjeldgaard, Mikkel Warming og Jakob Hougaard.

LFS har (som man kunne læse om i sidste nummeraf LFS Nyt) startet et initiativ med fokus på de unge i København og på den ungdomspædagogiske indsats i byen.

Der er ikke tale om et totalt planlagt eller fastlagt projekt, men målene er klare nok. Det er ikke at støtte de for tiden så populære håndfaste metoder over for de unge som mere politi, ja sågar militær. Og en centralt styret bandeenhed er heller ikke helt LFS’ vision for området.

Derimod ser LFS det som en farbar vej at få forvaltningerne, som arbejder med de unge, det vil sige Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen til at arbejde sammen, at få et tværfagligt samarbejde mellem de medarbejdere, som arbejder på området og som kender det, sat i værk. Og først og fremmest selvfølgelig at få de unges egen vurdering af hvad der skal til. Hvad er deres behov, hvad er deres ønsker?

Midlet er en bred debat, hvor alle kan komme til orde, og hvor der stilles skarpt på hvad det kræver af de pædagogiske medarbejdere, af forvaltningerne og af politikerne, som har ansvaret for at tilrettelægge og organisere indsatsen.

LFS sætter fokus på tre debattemaer. De unge og deres perspektiv: hvad er deres selvopfattelse, deres adfærd, bevidsthed og identitet. Hvad er deres behov og ønsker i og til en storby? Medarbejderne og deres perspektiv: modsvarer de tilbud, der er i forvaltningerne til de unge, også de behov de unge har. Og er medarbejderne gode nok til, og har de gode nok muligheder for, at samarbejde over for valtningsgrænserne. Forskerne og deres perspektiv: hvad har de at sige om de unge, og hvor de bevæger sig hen. Og hvad mener de det stiller af krav til kommunens tilbud.

I september holdt LFS møde med borgmesteren for Børneog Ungdomsforvaltningen, Bo Asmus Kjeldgaard, SF, Socialforvaltningens Mikkel Warming, Enhedslisten, og Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningens Jakob Hougaard fra Socialdemokraterne. Alle tre ser gode og konstruktive tanker i initiativet, som de varmt støtter.

Den 28. oktober holder LFS en stort anlagt konference med deltagelse af både de unge, medarbejderne, politikere og forskere. Og derefter fortsætter den gode arbejde.

Dialog og atter dialog

”Det er rigtig godt at LFS tager dette initiativ, det er helt i tråd med hvad jeg selv ønsker og også har gjort”, siger Bo Asmus Kjeldgaard. Han henviser til projektet Stop Balladen, med en ikke ulig skabelon.

”Og det er noget af det jeg politisk har været allermest glad for og har fået mest ud af med masser af gode idéer om bl.a. kontingentfrihed, ændrede åbningstider, opsøgende gadearbejde, nye roller for klubbernes arbejde osv. LFS’ initiativ ligger i tråd med det.”

Netop kontingentfrihed og klubber som holder åbent, når de unge har brug for det, er noget Bo Asmus Kjeldgaard rigtig gerne ville have haft med i år, men ressourcerne var ikke til det.

”Der ligger nogen penge i Tryg By, men ellers ikke. Ideelt skulle man indrette klubstrukturen, tilbuddene og åbningstidenså det hele tiden kan være i bevægelse sammen med de unge.”

Han ser det også som en yderligere styrke at initiativet skal støtte arbejdet på tværs af forvaltninger og fagområder.

”Når vi taler om barriererne på tværs af forvaltninger, mener jeg at vi skal tænke ny styreform. En driftsorganisation på tværs af borgmesterområderne, så man undgår silotankegangen med at når man er valgt for ét område så ser man kun dets interesse. Det er rigtigt tænkt at vi skal se opgaven på tværs og medarbejderne skal arbejde på tværs”, siger Bo Asmus Kjeldgaard og er helt klar over at en ny styreform ikke er lige her og nu.

”Derfor er et forløb som det LFS lægger op til sådan en god ting. Og så skal vi tænke i efteruddannelse og kompetenceforløb for alle medarbejdere som arbejder med unge. Sådan at fokus rettelig bliver på de unge. Og sådan et fælles kompetenceforløb arbejder vi på. Det er ikke med i budgettet i år, men vi håber til næste år.”– men en ting som vi vil tage op næste år.

I forhold til de unge handler det først og fremmest om dialog og om at lytte.

”Jeg mødes selv med de unge i klubber og skoler, og hver gang får jeg noget ud af det”, siger Bo Asmus Kjeldgaard og beretter om en gang han gentagne gange advarede nogle unge mod at gå ind i bander.

”Til sidst tog en af dem sig sammen og sagde stille og roligt, at det var nødt til. Ellers får de bank af dem der siger de vil beskytte dem. Hvordan vi forhindrer det, det skal vi også have en dialog om. Der kommer altid noget godt ud af dialog, så lad os få medarbejdere og socialarbejdere, klubber og skoler gearet til at lytte og inddrage de unge. Og det ligger også i dette initiativ så kun ros til det.

Målrettede tilbud

Mikkel Warming er begejstret for at LFS’ initiativ blandt meget andet også retter blikket mod om det rent faktisk er det rigtigetilbud klubberne har, om ”vi er helt moderne nok i vores tilbud.”

”Det er meget relevant at kigge på. Vi kan se med vores målrettede tilbud til de over 18 årige bl.a. med værestedet på Kapelvej, som er meget målrettet en helt bestemt gruppe, at når det er målrettet, så lykkes det langt bedre at få fat i dem, man gerne vil have fat i. Og spørgsmålet er om tilbuddene er målrettede nok i det almindelige klubtilbud”, siger han og tilføjer:

”Jeg glæder mig til og er meget spændt på bud omkring klubtilbuddene. Og det er et godt initiativ at se på det både med de unges øjne og med medarbejdernes, det er relevant og spændende at fagforeningen også går ud til medarbejderne for at få fat i deres konkrete idéer.”

Han bifalder også at de unges egne tilkendegivelser i så høj grad kommer i front. ”Vi som politikere sætter jo rammerne, men det er vigtigt at se på de unges ønsker”.

Det gør de også i Socialforvaltningen, hvor de for en måned siden har godkendt et projekt ved navn De Unges Stemme, som netop handler om at inddrage de unge. I dette tilfælde de udsatte unge som man gerne vil integrere i forhold til samfundets demokratiske processer og dermed i samfundet som sådan.

”Dette projekt er et konkret eksempel på, hvordan man kan inddrage de unge, få dem inkluderet og demokratiseret. Rigtig mange på tværs er også med i dette, Vilde Læreprocesser, og det er udarbejdet fra inspiration fra gadeplansmedarbejderne selv. Det er vokset op nedefra. Og det lyder som om LFS’ initiativ bygger på lignende idéer. Og forhåbentlig får det succes.”

Han lover at støtte det tværfaglige arbejde mellem forvaltninger, for det er forvaltningerne der skal gøre det muligt og give de nødvendige ressourcer. Men han advarer mod kun at se barrierer som noget mellem forvaltninger.

”Dem skal vi også have fat i, men barriererne er der måske især mellem faggrupperne. Jeg tror man snyder sig selv, hvis man ikke tager fat på dem der er mellem de forskellige fagligheder med meget forskellige traditioner og kulturer. Det ser vi jo også i store samlede forvaltninger. Så det er vigtigt at komme på tværs af faggrupperne, de skal ud og lære hinanden at kende, og forstå hinanden.”

Og det tværfaglige arbejde findes jo også allerede, peger Mikkel Warming på, men vil gerne skrue op for det i det ungdomspædagogiske arbejde.

”Konkret skal vi måske se på, hvordan socialarbejdere og socialrådgivere kan indgå i arbejdet i daginstitutionerne, uden at det bliver en plage, men sådan at man forstår hinandens kompetencer”, siger Mikkel Warming.

Håndslag om øget samarbejde

Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jakob Hougaard satser også forud for dette initiativ meget på at samarbejde om arbejdet med de udsatte unge. Han nævner Hotspot-projektet, hvor han ser selve essensen som bedre styring og samarbejde mellem alle parter involveret i arbejdet med de kriminalitetstruede unge.

”I beskæftigelsesindsatsen satser vi mere på den personlige kontakt og indgående samtaler om den enkeltes ønsker foruden virksomhedssamarbejde. Men selvfølgelig bliver klubpædagoger og andre, der arbejde med unge, involveret løbende.”

Det ligger i hans borgmesterrolles natur at hans arbejde mest drejer sig om beskæftigelse. Men han lægger stor vægt på den personlige kontakt med den unge.

”I forbindelse med beskæftigelsesindsatsen holder vi lange personlige samtaler med den unge for at lave uddannelses- og jobplaner. I de mere socialpædagogiske integrationsprojekter er det også den personlige kontakt med den unge, som er udgangspunktet for indsatsen. Og derfra har vi tæt kontakt til beskæftigelsesindsatsen.”

Der er god brug for at arbejde bedre på tværs af og sammen i forvaltningerne, vurderer Jakob Hougaard.

”Og jeg synes også vi i disse år i høj grad forsøger at arbejde bedre sammen i forvaltningerne. Der er SSP-samarbejdet, Hotspot, Sikker By og Projektrådet, som alle sammen er samarbejdsorganer på tværs af forvaltningerne inden for forskellige områder. Hos faggrupperne er der som hos forvaltningerne en vis træghed, som er naturlig i en tid, hvor behovene for en ungeindsats ændrer sig. Der er behov for en ny fleksibilitet som faggrupper, fagforeninger og forvaltningerne må arbejde sammen om at gennemføre på alle planer for at møde de unge, hvor de er. Men det bliver ikke let”, understreger han.

Og netop set i lyset af dette behov for en ny fleksibilitet og samarbejde i ungeindsatsen hilser han LFS’ initiativ meget velkomment.

”Ikke mindst på grund af bandekrigen kanaliseres der mange penge til ungeindsatsen i København, og det kræver både øget samarbejde, koordinering og styring at få brugt pengene optimalt til fordel for de unge. Det er meget positivt, at medarbejdere og faglige organisationer involverer sig i dette arbejde, og jeg ser frem til LFS’ konference, hvor jeg håber, der bliver udvekslet både ideer og håndslag om øget samarbejde.”