Skal børn spærres inde?

Af Elisabeth Lockert Lange

Indespærring i lukkede institutioner bringer ikke et kriminalitetstruet barn på 12 år på ret kurs. Det gør derimod en helhedsorienteret og sammenhængende social indsats. Men Socialministeriet har lavet et udkast til en bekendtgørelse, som i stedet handler om at etablere institutioner med mulighed for både at låse døre og vinduer og fastholde de unge.

LFS er dybt bekymret over Socialministeriets planer om at indespærre kriminalitetstruede børn helt ned til 12 års alderen i delvist lukkede institutioner.

Sådanne strafferetslige og disciplinære stramninger er hovedpointen i det udkast, som ministreret har udsendt, til ny bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet i opholdssteder eller døgninstitutioner.

LFS’ store bekymring er formuleret i et høringssvar til udkastet til Socialministeriet. Et udkast som tydeligvis er udformet på baggrund af nedsættelsen af den kriminelle lavalder.

Det primære i bekendtgørelsesudkastet er et ønske om at oprette en ny type institution, det de kalder delvist lukkede døgninstitutioner målrettet børn og unge mellem 12-17 år. Formålet med denne type institution skulle være ”at sikre et intens og struktureret socialpædagogisk behandlingsforløb med mulighed for i kortere perioder at aflåse yderdøre og vinduer.” Ud over de låste døre opereres der også med ”fastholdelse, hvis barnet eller den unge fx handler i affekt eller vrede og vil stikke af fra institutionen, begå kriminalitet, indtage euforiserende stoffer eller skade sig selv”, som der står i udkastet til bekendtgørelse. Indespærringen skal kunne foregå i op til 30 dage på et år.

LFS har tidligere været på banen med en dyb bekymring over den retspolitiske forråelse som fagforeningen mener at forslagene er udtryk for. Der er absolut intet forskningsmæssigt eller socialpædagogisk belæg for at sådanne stramninger og indskrænkninger over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge har nogen som helst gavnlig virkning i forhold til at bekæmpe ungdomskriminalitet. Tværtimod advarer alle ungdomsforskere imod det.

At blive spærret inde på en sådan aflåst institution er ikke det, der skal til for at børn og unge dropper kriminalitet til fordel for en konstruktiv ungdom med uddannelse etc. Det hjælper dem ikke på rette vej.

Det man derimod ved der virker, det er det Ungdomskommissionen foreslår, nemlig en tidlig, helhedsorienteret og sammenhængende social indsats. Hvorfor ikke bruge den viden der ligger her? Og støtte og udvikle kommunernes mulighed for at etablere mere af dette?

Udkastet opererer også med en udvidelse af opholdet i en sikret afdeling for børn ned til 12 år fra max. seks måneder til max. ni måneder. Men hvor er der belæg for det i behandlingen af lovforslagene, spørger LFS. Med hvilken hjemmel skal denne stramning indføres?

Som fagforening sætter LFS fokus på de nye problemstillinger i det socialpædagogiske arbejde, problemstillinger man ganske givet vil kunne se bliver resultatet af denne nye type delvist lukkede institutioner. LFS vurderer at disse institutioner på sigt kan medføre at de socialpædagogiske behandlingsstrategier og metoder bliver sat under pres, og fx mangler der at blive etableret en klageadgang for ansatte der vurderes at have overtrådt magtanvendelsesreglerne. LFS mener ikke at ministeriet har forstået, hvad konsekvensen af disse forslag er, og hvor negativt de kan påvirke mange børn og unges opvækstvilkår. EL