Budget 2011

Skidt og kanel

Med en ny model for tildeling af penge til Børne- og Ungdomsforvaltningen, som reelt finansierer dagtilbud til de mange nye børn i Københavns Kommune er et vigtigt slag vundet. Men der er stadig besparelser på budget 2011. De to vigtigste er klynger og ferielukning.
Det sociale område får tilført penge men kun lige til at holde skindet på næsen.

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

Det kunne have været værre, og det kunne have været bedre. En pressemeddelelse med det budskab gik afsted fra LFS til redaktionerne straks efter det pressemøde, hvor den samlede forligskreds i København orienterede om budgetforliget for næste år.

Med det budskab siger LFS at der bestemt er elementer i forliget at glæde sig over på både børneområdet og det sociale område. Men at der også er masser af opgaver at tage fat på, dels som følge af de nedslående nedskæringer, der også er i aftalen, dels frem til næste års forhandlinger, hvor LFS (igen) har kampe der skal vindes.
Hvis det lyder lidt kryptisk så læs med her.

Et af omdrejningspunkterne ”arvet” fra budgetaftalen 2010 er en beslutning om at enhedspriserne i dagtilbuddene i København skal ned. Det handler som bekendt meget om små og store institutionerne, en diskussion som afsluttes med den endelige vedtagelse af klyngestruktur og valg af ny budgetmodel til at understøtte strukturen.
For børn koster, og der kommer flere og flere børn i København.

Derfor kigger kommunen nøje på udgifterne og fx har de haft øjnene på at gøre vuggestuebørn til børnehavebørn (med børnehavetakst) fra to år og ni måneder, eller køre dagpleje og daginstitutioner sammen. Begge disse tiltag er man dog undsluppet i København.
”Men at diskutere enhedspriser, institutionsstørrelse og færre ledelser, det undgik vi ikke”, beklager Britt Petersen, formand for LFS, til en stor skare tillidsrepræsentanter fra både daginstitutioner, det sociale område og dagplejen, samlet for at høre om budgetforligets konsekvenser for dem.

Det gode

Til gengæld glæder hun sig over den demografimodel, som er en del af budgetforliget. Hun forklarer det sådan: i den hidtidige budgettildeling fik Børne- og Ungdomsudvalget ved årets begyndelse kun  tildelt penge til det antal børn, som var kendt i marts året før, men ikke til alle dem der kommer senere og aldrig det hele beløb. Deraf det evigt tilbagevendende underskud i Børne- og Ungdomsforvaltningen, som uretmæssigt er blevet kaldt rod i regnskaberne. Underskud som år efter år er indhentet gennem grønthøstere.

LFS har på den baggrund i en årrække sagt at ”byens børn er et fælles ansvar” og forklaret politikerne, hvad denne budgettildeling gør ved forvaltningen.
”Og denne gang lykkedes det at komme igennem. Fra næste år skal der til ethvert barn, som skal have et dagtilbud, være fuld helårskompensation. Det betyder rigtig meget, og det fjerner den gæld på 161,5 mill.kr. som ellers ville ende som besparelse”, siger Britt Petersen.

Byens unge under overskriften Sikker By er også en post på budgettet – en post som går på tværs af LFS’ fagområder, da ungearbejde dels findes i Børne- og Ungdomsforvaltningen, dels i Socialforvaltningen. I forslaget til budget for næste år var socialområdet hårdt ramt med lukning af adskillige tilbud. I den endelige aftale er nogle reddet, bl.a. Den korte snor, Exitprogammet (for unge kriminelle) og 2,5 mill. kr. til fortsat kontingentfritagelse i klubber i særligt udsatte områder.

Københavns Kommune får 28 mill. kr. fra satspuljen (en pulje som betales af overførselsindkomster som ikke reguleres ligeså meget som lønninger) mellem 2011 og 2014 til nye gadeplansmedarbejdere.
De skal arbejde med en ny gruppe 15-25 årige.
”Vi skal optrappe diskussionen om unge i København og de forvaltningsmæssige barrierer vi ved der er. Vi må forsøge at samle og koordinere arbejdet”, siger Britt Petersen og nævner som et positivt eksempel et tilsagn fra byens brandfolk om at inddrage unge fra særligt udsatte boligområder i diverse situationer ved brandslukning og redning og skabe reelle praktikker til dem.

Som bekendt blev fritidshjemmenes morgenåbning ikke flyttet til skolerne, det tæller absolut på plussiden. Og det gør også at pengene til mellemmåltider er bibeholdt. Frokosten skal forældrene selv afgøre om de vil have og betale for, siger den nye lovgivning på området.
Et hjertebarn af LFS’ er de eksterne konsulenter, som bruges i stor stil og er rigtig dyre. I forliget er der sparet 40 mill. kr. på dem, det betyder at en planlagt grønthøster på 37,5 mill. kr. ikke effektueres.

Socialområdet

Socialområdet får tilført 171,1 mill. kr. plus 70 mill. kr. i anlægsmidler.
Det holder lige skindet på næsen – og Britt Petersen retter i den forbindelse en særlig tak til De radikale, som holdt fast i det sociale områdes behov i budgetforhandlingerne og uden hvem området ikke havde fået tilført de midler.
At det er penge, som hurtigt får ben at gå på, er en anden sag. Alene regeringens beslutning om at nedsætte den kriminelle lavalder betyder at flere børn ender i det man kalder sikret forvaring, og det koster til ekstra pladser. Disse børn skal også undervises. I alt koster det små 45 mill. kr. ekstra i alt.

Handicapområdet er specialområdets største område og smertensbarnet. Her har der været besparelser i årevis, og området er tvunget længere og længere i knæ. Det er også dette område som har optrådt i medierne med diverse meget lidt flatterende historier. Problemet er det samme som det har været i Børne- og Ungdomsforvaltningen igennem årene: en tildeling af midler på baggrund af en befolkningsprognose som ikke holder i virkeligheden. Pengene tildeles ved at man beslutter at af så og så mange indbyggere er en bestemt procentdel handicappede.

Procentdelen er for lav, man har i årevis fået penge til færre voksne handicappede borgere end der er i byen. Sådan set kunne man jo også bare tælle antallet af voksne handicappede borgere i København… Desuden bliver disse borgere mere plejekrævende, fordi de lever længere og får diverse aldersrelaterede sygdomme som fx Alzheimers.
”Området er lovbundet og stort, og udgifterne påtvungne, det er en del af disse borgeres retssikkerhed. Men det betyder at andre i samme gruppe får dårligere forhold. Og at tilbud som ikke er lovbundne nedlægges”, fortæller Britt Petersen og fremhæver at disse grupper også er et fælles ansvar for byen.

Desværre lykkedes det ikke i budgetaftalen for næste år at ændre demografimodellen for dette område, som også omfatter det stigende antal børn med særlige behov. Men aftalens ord giver håb for næste år.
”Desværre oplever vi også en ulækker diskussion, som går på at de er for dyre er de, disse borgere med særlige behov.
Men velfærd omfatter mange mennesker med mange forskellig behov, og den holdning er også en del af vores faglige organisation.”
Væresteder til psykisk syge borgere var i spil i udkastet, men de er bibeholdt. Britt Petersen siger: ”Det er to mill. kr. vi taler om, men for denne gruppe kan det ændre deres tilværelse.”
Der gives også penge til udsatte unge, men de 18,4 mill. kr. dækker kun stigningen i antallet af anbragte børn og unge.

Det dårlige

Klyngerne betyder en besparelse på 40 mill. kr. – 80 mill. kr. over tre år.
”Og jeg forstår både usikkerheden og frustrationen”, siger hun og gentager at hun ikke ville have valgt den struktur, hvis hun var den der styrede. Men i det mindste sker der et bortfald af opgaver samtidig, påpeger hun.

For tvungen sommerferielukning i uge 29 og 30 tages 6,5 mill. kr. Besparelsen er ikke reel, forstået på den måde at institutioner ikke ved at holde lukket kan spare det beløb. Det er bare en teoretisk udregning, som ikke tager højde for at folk faktisk får løn i deres ferie, og at der i de uger alligevel skal tilbydes pasningsmuligheder.
Det er reelt en grønthøster og man kan vælge at tænke den som sådan, vurderer Britt Petersen.

”Det er også en tåbelig beslutning. En institution i klyngen skal jo holde åbent, og skal fritidshjemsbørn så over i vuggestuen, eller de små skiftes i fritidshjemmet? Hvis man havde valgt at ”fabrikslukke” helt, så havde der været mening i det, men ikke på denne måde.”
For dagplejen i København kan den tvungne ferielukning blive rigtig problematisk, da langt de fleste af dagplejerne her ikke har skolesøgende børn og traditionelt ønsker ferie i august.
Der ligger en balance i at afveje tvungen ferielukning og hensynet til personalets ferieønsker.

Fra kompensationsmidlerne tages der 15,4 mill. kr., men samtidig gives der 30 mill. kr. til bygningsmæssige forbedringer.
Desuden skal specialbørnehaverne spare 1,5 mill. kr.