Leder

Af Britt Petersen, formand

Velfærd – hvad vej?

I disse dage pågår forhandlingerne om regeringens velfærdsudspil – et udspil der ikke beskriver hvordan vores samfund skal udvikle sig, men et udspil med stramninger, nedskæringer og forringelser af det, mange af os samlet forbinder med et velfærdssamfund.

I udspillet rammes store områder som efterløn og pensionsalder, integration, vilkår i forbindelse med arbejdsløshed og uddannelse. Det betyder at udspillet både handler om de unges muligheder, om lønmodtagerrettigheder og om de ældres tilbagetrækning.

Vi har et rigt samfund, vi har et samfund der er bygget op om kollektive rettigheder og individuelle muligheder, vi har et samfund hvor vi hylder at tage vare på de svageste – hvorfor sætte det hele over styr?

Ældrebyrden, som ellers primært har været brugt som begrundelse for forringelserne i efterløn og pension, er åbenbart ikke så stor en byrde, som man havde regnet med. Godt nok bliver der flere ældre, men deres behov for hjælp er faldende – stik mod de økonomiske beregninger.

Handler det i virkeligheden om et borgerligt ønske om minimalstat? Et samfund hvor pengene ligger bedst i borgernes lommer (altså dem der har nogen), et samfund hvor det primære er skattestop og skattenedsættelser, mod at der kun er ganske få eller ingen skattefinansierede goder?

Det er ikke en udvikling jeg ønsker mig, gør du?

For min skyld kan skattestoppet godt ophæves, og min friværdi i min andelshave kan for den sags skyld også godt beskattes. Og muligvis de multinationale selskaber kunne bidrage med lidt også, så vi kan reetablere vores solidariske samfund, skabe udvikling og tryghed for alle, lade de unge få livserfaring samtidig med at de studerer og lade de ældre forlade arbejdslivet med værdighed.

Hvis vi vil en anden udvikling, så bliver vi nødt til at gøre noget nu. Så derfor skal jeg opfordre alle til at deltage aktivt i debatten, deltage i eventuelle aktiviteter og ikke mindst vise det i forbindelse med næste folketingsvalg.