ABA-træning

Af Tine Sejbæk

ABA giver resultater

Forsøgsprojektet med ABA-træning til børn med autisme har nu eksisteret i et år. Og begejstringen for metoden er ikke til tage fejl af hos flere af de pædagoger, der er tilknyttet projektet.

Et barn med autisme sidder over for sin ABA-pædagog. Barnet skal lære at imitere den voksne. Pædagogen klapper med hænderne eller peger sig på næsen - og derefter gør barnet det samme. Eller pædagogen kører en legetøjsbil hen til et legetøjshus, og barnet gør det samme. Sådan kunne træningen f.eks. foregå for et af de 24 børn, der siden marts 2005 har været med i forsøgsprojektet med ABA-træning til børn med autisme (se faktabokse for flere oplysninger).

En af dem, der har lang erfaring med ABA-træning, er pædagog Ida Friis Nielsen fra udflytterbørnehaven Vindsuset. Til 1. august er det to år siden, hun startede med at ABA-træne Lucas (navnet er ændret for at anonymisere barnet, red.). Hun blev spurgt, om hun ville træne Lucas, der dengang gik i vuggestue. Hun så ham træne med sin mor, der selv trænede ham under supervision. Han havde fået diagnosen infantil autisme som to et halvt årig. Nu var han tre år, og der var allerede sket store fremskridt.

“Det virkede så positivt, at jeg tænkte, at det dér ville jeg gerne prøve!” En supervisor fra firmaet TIPO kom og oplærte hende. Siden har hun læst ABA-modulet på diplomuddannelsen på CVU i Gladsaxe. Ida Friis Nielsen er dermed en af de 15 pædagoger, der blev færdig med modulet i marts i år. Og hun er begejstret.

“Hvert sekund, jeg har været sammen med Lucas, har han udviklet sig positivt. Vi er gået fra at træne otte timer om dagen alene i en skurvogn til, at han nu selv kan være i børnehaven én dag om ugen”. Ida Friis Nielsen kan godt lide, at ABA-metoden er så målrettet og struktureret samtidig med, at hun stadig bruger sin kreativitet.

“Jeg kan også godt lide at fordybe mig i ét barn og via supervision at få en masse råd og vejledning om barnet”. Da Ida Friis Nielsen i starten trænede Lucas 1:1 i skurvognen, lærte han f.eks. at imitere andre børn. Og fik trænet sit sprog, der var meget dårligt. “Vi trænede også leg, f.eks. en butiksleg. Når han kunne lege den med mig, lavede vi butiksleg med ét barn, der kom ovre fra børnehaven. Tilsidst kom Lucas over i børnehaven og legede butiksleg med de andre børn. Sidste skridt er så, at han skal kunne lege butiksleg alle steder, også hjemme og f.eks. hos morfar og mormor”.

Skal lære at lære
Lucas har ikke alene lært meget. Han er også blevet meget gladere, mener Ida Friis Nielsen.

“Han har bl.a. udviklet sin nysgerrighed. Det ultimative mål i ABA er, at barnet skal lære at kunne lære af de andre børn. Noget, der normalt er svært for børn med autisme. Og det kan Lucas nu”. Faktisk går det så godt, at teamet omkring ham håber, at han i 2007 kan starte i almindelig skole uden støtte.

“Måske skal han have lidt støtte i starten - men det er mere for at holde øje med, at det stadig går godt”. I ABA-træning får barnet belønning for sine fremskridt.

“I starten, hvor vi hele tiden trænede 1:1, fik han måske et lille stykke af en vingummibamse, når han gjorde fremskridt. Nu er det mere kun verbal anerkendelse og kram”, siger Ida Friis Nielsen. I starten var Lucas kun integreret med de andre børn, når han spiste frokost. Men trinvist begyndte Ida Friis Nielsen at have andre børn med oppe i vognen. Senere blev det sådan, at han var 40 % i børnehaven og 60% i vognen. Nu er han i børnehaven hele tiden. Én dag om ugen alene, en dag med sin hjælpetræner og tre dage med Ida.

“Jeg træner ikke længere med Lucas 1:1. Alt foregår med de andre børn. Min rolle er efterhånden mere at holde øje med, at tingene stadig er i orden”. Ida Friis Nielsen oplever, at de “almindelige” børn også har fordel af at blive brugt i ABA-træningen. “Bestemt! I starten stod der 20 børn og ville ind til os i skurvognen. De får også kendskab til dét at være anderledes. Og at man er god nok alligevel. Desuden giver man i ABA meget anerkendelse og ros. Og den atmosfære smitter af. De andre børn får også lidt ekstra anerkendelse”. Kritiske røster siger bl.a. om ABA, at det er lovlig mange penge at bruge på få børn. Men det argument har Ida Friis Nielsen ikke meget til overs for.

“Lucas koster mange penge - men det er over få år. Og hvis han ikke var blevet ABA-trænet, havde han måske været støttekrævende resten af livet. Og så ville det have været dyrt!”

Fordomme mod ABA
Pædagog Anja Hansen fra Utterslev Kirkes Børnegård synes også, at det er spændende via ABA at fordybe sig i ét barn. Hun har pt trænet seks-årige Linda (navnet er ændret af red.) i et år. Men har tre et halvt års erfaring med ABA, da hun tidligere trænede et andet barn i Århus. Hun er blevet oplært af en supervisor og har siden taget diplomuddannelsen på CVU.

“Uanset om det går hurtigt eller langsomt, sker der hele tiden noget i et ABA-forløb. Fordi det er så målrettet og intensivt. Og det er meget spændende at følge med i. Man arbejder med ABA i alle barnets miljøer; forældrene gør de samme ting som mig. Og det giver en oplevelse af helhed, siger Anja Hansen. Udviklingen med “hendes” barn har ikke været så hurtig som hos Lucas - hvilket er et udtryk for, at de børn, der bliver ABA-trænede, er ret forskellige. Derfor laver Anja Hansen stadig meget 1:1 træning med Linda.

“Vi træner meget sprog. 1:1 træningen kan f.eks. handle om, at barnet skal lære at sige bestemte ord som “kop”. Så bryder man ordet op i mindre dele. F.eks. “op” og sætter “k” på til slut. Så barnet hurtigt oplever en succes. Det handler om at være så tæt på det, barnet kan, at det hele tiden lærer noget nyt og får succes. Man træner typisk i små sekvenser og tager derefter pauser, hvor man sammen med barnet leger eller læser i en bog”. Ind imellem kommer andre børn fra børnehaven også over og træner med Linda. Lige som hun og Anja af og til er med i legene i børnehaven. Eller på legepladsen. Anja Hansen oplever, at det svære ved ABA primært er, at det er en metode, hun ofte skal forsvare!

“Jeg ser, at metoden virker. Men jeg oplever hele tiden, at jeg skal forsvare metoden, fordi den ikke er så udbredt, og der findes fordomme. Traditionelt set har man gjort andre ting i forhold til børn med autisme. Det tager energi, at man er den, der hele tiden forklarer”, siger Anja Hansen.

Hvad er ABA-metoden?
ABA er forkortelsen for Applied Behavior Analysis - anvendt adfærdsanalyse. Egentlig er det en pædagogisk metode til børn med indlæringsproblemer eller uhensigtsmæssig adfærd. Men for børn med autisme har den vist sig at kunne fungere som en behandlingsmetode. Barnet bliver trænet af en træner i institutionen 30 timer om ugen. Resten af tiden er en hjælpetræner - en af de faste pædagoger - tilknyttet barnet. Desuden bliver barnet trænet ca. ti timer af forældrene i hjemmet. Alle vigtige personer i barnets liv indgår i et team og samarbejder. ABA-træning består af intensiv træning, hvor de funktioner, der er hæmmede, systematisk bliver optrænet. Det kan f.eks. være kommunikation, indlæring, leg, motorik eller sprog.

Desuden træner man f.eks. koncentration og opmærksomhed. Og barnet lærer at skelne mellem forskellige ting, ord og mennesker. Hver uge er der et team-møde, hvor træner, hjælpetræner og andre fagfolk som f.eks. fysioterapeut deltager. Mødet, som forældrene også er med til, er omdrejningspunkt i behandlingen. På team-mødet viser barnet og trænerne sammen, hvad de har trænet i den forløbne uge, så alle kan gentage opgaverne sammen med barnet. Der er også en supervisor fra firmaet NOVA tilknyttet hvert barn - sådan at træneren og familien får supervision hver uge. Ialt er 3 supervisorer fordelt på de 24 børn. Pga de intensive 1:1 forløb kan ABA være sårbart over for udskiftninger, sygdom og fravær af pædagog. En ABA-behandling er individuelt tilrettelagt det enkelte barn. Man laver en analyse af barnets muligheder og problemer og planlægger et behandlingsprogram. ABA er samtidig baseret på data. Det bliver hver dag registreret, hvordan barnet klarer dagens øvelser - og dataene danner grundlag for, hvordan programmet løbende bliver revideret og videreudviklet. ABA bygger også på ideen om, at børn med autisme - under de rigtige betingelser - har flere udviklingsmuligheder, hvis de har legekammerater, der ikke selv er handicappede.

De “typiske” børn kan være rollemodeller, og derfor bliver ABA-børnene integreret i institutioner med gængse børn. Ideen er, at børnene skal lære at klare sig i det almindelige samfund. ABA-behandling kan ikke helbrede autisme. I bedste fald vil ABA sætte børn med autisme i stand til at klare sig i almindelig skole uden store problemer og med begrænset eller ingen støtte. Se evt. mere på www.abaforum.dk

Det siger skeptikerne
En af de ting, der har fået nogle til at være skeptiske over for ABA-behandling, er prisen. Er det rimeligt at bruge ganske mange millioner på relativt få børn? Nogle forældre og fagfolk mener samtidig, at ABAs menneskesyn er i strid med en af grundpillerne i dansk handicappolitik - nemlig, at man ikke skal forsøge at ændre på barnet, men skal arbejde på at ændre barnets omgivelser i mere handicapvenlig retning. Nogle fagfolk mener f.eks. også, at forældrenes centrale funktion i ABA indebærer en uheldig sammenblanding af rollen som forældre og terapeut. Kilde: “ABA-behandling til børn med autisme”.

Om forsøgsprojektet
Pt bliver 18 børnehavebørn og 6 skolebørn trænet efter ABA-metoden. Børnehavebørnene er fordelt på 14 institutioner. Der er 4 institutioner med 2 børn i hver og 10 med ét barn. Det er meget forskelligt, hvor velfungerende børnene er, og dermed hvor integrerede de er i den øvrige børnegruppe. ABA-forsøgsprojektet i Københavns kommune har “kørt” fra marts 2005. Det fortsætter resten af 2006, hvor efter det skal evalueres af Marselisborgcenteret. Politikerne i København overvejer pt, om projektet skal stoppe til den tid. Eller om det skal fortsætte enten som et forlænget forsøg eller som et permanent tilbud. ABA er en helt nye metode i Danmark. Og det er i høj grad pga forældrenes indsats, at projektet er kommet i søen. Tidligere har forældre til børn med autisme, der har ønsket ABA, selv betalt træningen. Det har kostet nogle familier op mod flere hundrede tusinde kroner om året - bl.a. til supervision - så motivationen for at gøre ABA-træning til et kommunalt tilbud har forståeligt nok været høj. Budget-tal fra 2004 viser, at hvert barn i ABA-træning minimum koster et sted mellem 6 og 700.000 kroner om året. Det skyldes, at ABA er en meget intensiv metode, hvor en voksen arbejder mange timer med et enkelt barn. Også behovet for supervison er med til at fordyre metoden. Forsøget i København er det mest omfattende forsøg for førskolebørn i Danmark indtil videre. Der har tidligere været forsøg flere andre steder, bl.a. i Århus.

ET HELT ANDET BARN

Fem-årige Max har været en del af ABA-forsøgsprojektet i et år. Forældrene oplever hans fremskridt som “gigantiske” - selv om det kræver en del at træne ham.

“Den ændring, vi har oplevet hos Max, kan slet ikke beskrives. Han er et helt andet barn. Han har udviklet sig så enormt. Og han har fået det godt. Han var jo ikke glad i sin hverdag, før han startede i ABA”, siger Tina Obel Lope. Hendes fem-årige søn Max, der for over halv andet år sid en fik diagnosen infantil autisme, kom med i ABAprojektet i marts 2005. Da Max var ved at blive udredt, hørte forældrene tilfældigt om projektet. Så da han fik diagnosen, vidste de, at det var dét, de ville. Forældrene spiller en meget vigtig rolle i et ABA-forløb. De skal selv træne barnet ca. ti timer om ugen. For uden, at de med det øvrige team deltager i et ugentligt mø- de.

“Når man først har fået metoderne ind på rygraden, så gennemsyrer det hele ens samvær med barnet. Det betyder dog i kke, at vi sidder ved bordet og træner fra morgen til aften. I øjeblikket er det måske et par timer i weekenden. Vores træning består mere af sprogtræning og social træning som en del af dagligdagen”. Når Max gør en ting rigt igt, får han en belønning i form af ros, som han responderer godt på.

“I starte n rose r vi ha m for små frems kridt. Side n roser vi ham mere for s tø rre ting. Og tils idst sk al han kunne kl are e n t ing u den ros, som norma le børn kan”. De lave r og så leget ræn ing med Max. For ha n kan go dt lide at lege, men ha n er ikke s å god ti l at udvi kle le gene.

“Hans lillesøster på to år er endnu for lille til at indgå i træningen. Så lege træningen foregår mest i børnehaven. Det er godt nok, at han lærer at lege med os , men det er vigtigere, at han lærer at lege med andre børn”. Den største ændring, efter ABA-træningen startede, er, at Max er blevet meget interesseret i sine omgivelser.

“Før i tiden havde han det - tilsyneladende - vældig fint ved bare at være overladt til sig selv. Nu kald er han hele tiden på os og tager initiativer til ting, vi skal være med i. Han har fundet sit sociale jeg. Men han skal stadig have meget støtte og hj lp”.

Max får ifølge sine forældre Tina Obel Lope og Ion Lope mere og mere ud af at være integreret med typiske børn.

“Før i tiden vid ste han ikke, hvad han skulle stille op sammen med andre børn. Han kunne ikke gennemskue de sociale spilleregler. Han er stadig ikke god til spontan leg uden regler, men bare dét, at han tør være med i de strukturerede lege er et gigan isk fremskridt. Samværet med de andre børn har givet ham meget selvværd”, siger Tina Obel Lope og forklarer, at Max´ behandlingsprogram har udvi let sig meget. Da han startede, var det mest kun ham og pædagogen i træningsr ummet. Nu er ha n meget mere sammen med børnehavens andre børn. Men selv om træningen efterhån- den bliver en del af dagligdagen, kræver det som forældre meget at indgå i et ABA-forløb.

“Man skal hele tiden tænke på, hvordan man griber tingene an. Hverdagen er fuld af ting, Max skal lære. Som man skal gøre på samme måde med ham hver gang. Det tager meget energi. Men det giver også meget energi. Før kunne vi være magtesløse og vidste ikke, hvordan vi kunne nå ind til et samvær med ham. ABA giver noget at være sammen om”.

“Vores hverdag er helt klart blevet bedre - men det kræver da meget. Med andre børn kan man lidt bedre overlade deres udvikling til dem selv. Sådan er det ikke med Max. Vi skal hele tiden kigge på “Hvad viser han os, at han er parat til at lære nu, som han ikke tager initiativ til?” Det er vores ansvar at bringe nye opgaver ind og sørge for, at han kommer videre”. For Max´ forældre er der ingen tvivl om, at tilbuddet om ABA-behandling bør fortsætte efter 2006.

Det håber vi da - vi tør slet ikke tænke andre tanker”.