Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Labyrinten og Ellepilen
Af Elisabeth Lockert Lange
Samarbejdets gave
Et vellykket integrationsprojekt mellem to institutioner i Valby er ved sin afslutning. Alle deltagerne håber inderligt at der ses velvilligt på fremtiden for det udbytterige samarbejde.
Gave er et ord, som går igen flere gange i samtalen om samarbejdsprojektet mellem Labyrinten og Ellepilen i Valby. Ordet beskriver det åbne gode samarbejde mellem de to personalegrupper og det beskriver ikke mindst børnenes glæde over mødet med andre børn fra en anden institution. Nye venskaber er knyttet, nye sproglige og motoriske kompetencer er udviklet og en ny integration er skabt.
Kort fortalt går projektet ud på at fem børn fra Labyrinten på skift i 14 dage af gangen har taget med Ellepilens bus til deres udflytter i Hundige ved skov og strand. I alt har Labyrintens 20 ældste børn deltaget i projektet, som har natur, sprog, bevægelse og udeliv som nøgleord. (Se boksen)
Baggrunden er behovet for integration. Børnehaven Labyrinten har i alt 48 børn, seks af dem er basisbørn fra hele byen, de 42 er lokale børn stort set kun fra det boligbyggeri på Sjælør Boulevard, hvor børnehaven ligger. I øjeblikket er to af institutionens børn dansksprogede, og de er på vej ud af institutionen. Der vil derfor meget snart kun være tosprogede børn i Labyrinten.
Sådan ønsker hverken institutionen selv, Distrikt Valby eller Københavns Kommune at det skal være. Tværtimod er mangfoldighed et højt prioriteret mål, og fra september vil en række projekter sætte fokus på det.
Projektet mellem Labyrinten og Ellepilen må derfor siges at være på forkant. Og det er da også det eneste integrationsprojekt i kommunen, hvor der er tale om et samarbejde mellem to selvstændige institutioner.
Valby er kendt for daginstitutionsledernes gode og brede samarbejde, og integrationsprojektet startede da også med et samarbejde mellem de to ledere, Labyrintens Lisbeth Haugaard og Ellepilens Martin Rosenquist. Ellepilen har ganske vist også tosprogede børn, men det er ikke børn med et helt andet sprog og kulturbaggrund.
”Vi besøgte Ellepilens udflytter. Det har altid været en drøm for os her i børnehaven at have en udflytter”, siger Lisbeth Haugaard. Sammen udformede de et samarbejdsprojekt, og fik midler til tre måneder af Distrikt Valby. Midlerne lagde de i Labyrinten.
”Ellepilen valgte at indgå helt åbent. Det er så flot at de har villet dele deres udflytter, det gav projektet så gode muligheder”, tilføjer hun.
Positive medarbejdere
Eva Boserup er tosprogsvejleder i Distrikt Valby. Hun har fulgt projektet fra centrets side.
”Jeg har fra første til sidste møde tydeligt fornemmet at begge institutioner ser fordele ved det. Selvfølgelig er der også fra Ellepilens side et ønske om at støtte op, men de har også selv noget ud af det. Det er vigtigt at understrege, at den mangfoldige børnegruppe er for alle børn og voksnes skyld. Alle børnene skal have det udvidede møde. Derfor var der heller ikke nogen, som skulle stå med hatten i hånden og spørge om lov til at være med. Dette projekt er tænkt positivt, det tager ikke udgangspunkt i en mangel, men har som mål at give mere til alle. Og så tager det oven i købet udgangspunkt i institutionernes årsplaner, altså det de gør i forvejen, det er flot.”
Medarbejderne har naturligvis været de primære medspillere, og det skorter ikke på ros til dem. Det er dem, der har formået at binde det sammen i et positivt samarbejde.
”Det er fantastisk at de to medarbejdergrupper i den grad har fundet hinanden i samarbejdet. Det har været alles holdning at børn er børn uanset hudfarve og sprog. Vi kan lave samme aktiviteter med dem uanset etnisk herkomst. Der skal klappes af medarbejderne for at have været så positive i samarbejdet”, fremhæver Martin Rosenquist og fortsætter: ”Vi har jo taget én kultur og sat den ind i en anden. Labyrinten har været en del af vores pædagogik i udflytteren, og ingen har været sure over det. Tværtimod har alle gjort et godt stykke arbejde, været åbne, lyttet og lært noget.”
Lisbeth Haugaard nikker: ”Personalet har gjort en stor indsats. Og vores børn og forældre er blevet rigtig glade for det. For vores forældre er dette et meget vigtigt projekt, fordi det giver deres børn mulighed for at se noget andet og lege med andre børn.”
Richard Nielsen er pædagogmedhjælper i Labyrinten, hvor han har været institutionens primus motor i udflytterdagene. Han bekræfter: ”Det har været en gave dette samarbejde. Hele vejen igennem har det været rigtig godt.”
Forældreforberedelse
Det er en almindelig og ofte bekræftet forestilling at indvandrerforældre sjældent griber tanken om en udflytter til deres barn. Ofte er det for ukendt og for utrygt, hele idéen om den vilde natur og barnet som er langt væk hele dagen.
Med dette projekt er denne forestilling gjort helt til skamme. Alle forældrene til de 20 børn tog imod tilbuddet om dagene i udflytteren. Selvfølgelig skulle der overvindes noget i begge forældregrupper, men det faldt hurtigt på plads. Det handler selvfølgelig meget om det store benarbejde, der blev lavet inden.
Labyrinten startede med at tage idéen op i forældrebestyrelsen, og derefter holdt de et forældremøde med tolke og fortalte om projektet.
”Forældrene lyttede og spurgte meget ind. Vi var derefter på besøg i Ellepilen og viste børnene billeder af udflytterstedet. Med de forældre som i starten var forbeholdne holdt vi ekstra møder, og forældrene var også på besøg i Ellepilen. Der blev de tvivlende omvendt, der var en meget positiv stemning, og alle endte med at tilmelde sig projektet”, fortæller Lisbeth Haugaard og tilføjer:
”Nu skal vi snart på koloni, og det har tidligere været svært at få børnene med. Når de hører at koloni er ligesom i udflytteren, så vil de med. Også det at de har fået en anden slags mad har været en god oplevelse, og forældrene har været trygge ved det. Al usikkerhed har vi taget hånd om i processen.”
Eva Boserup indskyder: ”Noget af det der er fint i dette projekt er, at man har arbejdet seriøst med at inddrage forældren frem for at læne sig tilbage og tænke, at det nok ikke ville kunne lade sig gøre at få forældrene med.”
Martin Rosenquist supplerer: ”Og så må vi lige tilføje at Påske Bus har været exceptionelle undervejs, de har været så large.”
Kun gode erfaringer
Fordelene i projektet har været mange. Lonnie Westh er afdelingsleder for børnehaveafdelingen i Ellepilen og relativt nyansat.
”Der er sket så meget både sprogligt og motorisk. De har udviklet sig meget i forhold til balance, til at klatre, løbe og sparke bold bare den måned jeg har været med. Også finmotorikken er udviklet, bl.a. når børnene har undersøgt, rørt ved mudder og jord og bagt kager”, siger hun og fortsætter:
”De har brugt hinanden, det har hele tiden været et vi. De har siddet sammen og fået nye venner. Jeg har ikke set noget negativt i al den tid, ingen mobning, ingenting. Og vi er selvfølgelig gået ind hvis vi har set at et barn har haft det svært. Vi har virkelig kunnet mærke de sidste 14 dage at ”øv nu er det snart slut, hvor er det ærgerligt at Labyrinten ikke kan være med i vores vikingeprojekt”.
Richard Nielsen supplerer: ”Vi har fået børn hjem som er rigtig glade, har leget sammen og formet nye venskaber på tværs. De har brudt grænser, fx de ”fine” piger var først forsigtige men endte med at tæske rundt i mudderet. De springer ud i det når det er der. Drengene har lært at der er andre lege end slåslege.”
Ellepilen ”satte” studerende Dorthe Härtel på den sproglige del med eventyr, sange, observationer og dokumentation. Og hele tiden har de taget udgangspunkt i, hvad der interesserer børnene og lavet sprogstimulering i det. Fx laver de skattejagt som en del af deres sprogstimulering, ikke kun i dette integrationsprojekt, det er en del af hverdagen i udflytteren.
”Det har været imponerende at børnene har lært at se og lytte på så kort tid. Man skal også huske at uanset bevidst sprogstimulering, så giver børnene også hinanden rigtig meget sprogligt, som vi ikke kan give dem”, peger Lonnie Westh på. Hun fortæller at børnene en dag hver især stod frem og sang en sang på deres eget sprog.
Eva Boserup er imponeret: ”Det viser stor tryghed. Og jeg er enig i at sprogstimulering er svær i de børnegrupper, hvor det kun er voksne, som bærer det danske sprog. Omvendt er det heller ikke nok kun at satse på sproget børnene imellem. Begge dele skal til. Og I har en meget fin balance mellem sange og sprog og så det at se og bruge naturen.”
En succes med fremtid?
Spurgt om projektets succes breder smilene sig. Når de kigger på de mål og visioner de satte op for projektet har de faktisk nået dem alle.
”Da vi startede tænkte jeg at det her er store forventninger, kan det lade sig gøre, kan vi leve op til det. Og vi havde da også forberedt os på at der kunne ske noget undervejs. Men det gjorde der ikke. Dette samarbejde er en gave, hvor vores børn får mulighed for at stifte nye venskaber, og så er det også vigtigt at vi indbyrdes nedbryder faggrænser og lader andre få del af det vi har. Der er jo tre niveauer i det: børnene, personalet og fagligheden”, fortæller Martin Rosenquist og tilføjer: ”Og derfor vil det være synd hvis dette ikke får lov til at fortsætte.”
Børnene undrer sig. Flere af Ellepilens børn har spurgt, hvor de andre børn er henne, og Labyrintens børn har spurgt om de ikke kan komme i udflytteren igen.
”Dette samarbejde er lykkedes for alle parter. Det har haft stor værdi, og ethvert projekt koster penge. Kommunen mener jo også at det er vigtigt at give penge til integrationsprojekter, så vi kan slet ikke se hvordan de kan undgå at give midler sådan at dette samarbejde, som har været positivt hele vejen rundt, kan fortsætte. Det er en fuldstændig vind-vind situation”, siger de som med én mund.
De håber alle på en varig løsning, så Ellepilen kan have en mobil vogn på ud- flyttergrunden til 12 børn fra Labyrinten. I første omgang låner Labyrinten udflytterhuset, mens Ellepilen er på koloni. Og Ellepilens største børn er inviteret til fest i Labyrinten.
Som de siger:
”Det er synd at nedlægge børns tanker og følelser.”
Box
I beskrivelsen for Projekt om natur, sprog, bevægelse og udeliv står bl.a. om mål og visioner:
- at børnene har det sjovt og oplever glæden ved at bruge deres krop og oplever nye spændende ting
- at børnene får kendskab til og glæde ved naturen og miljøet
- at børnene styrkes sprogligt og danner nye begreber
- at børnene udvikler deres motorik
- at alle børn har eller får en ven på turen og gode oplevelser i børnegruppen
- at børnene bliver styrket i at kunne fortælle om ting de har oplevet
- at forældresamarbejdet bliver styrket omkring det konkrete projekt
- at de ældste børn bliver mere skoleparate
Aktiviteterne tager udgangspunkt i børnegruppens interesser, de er selv med til at planlægge og vælge. De tager udgangspunkt i de mange muligheder der er på stedet: stranden, grunden, skoven, træerne, dyrene, små som store, havnen, årstiderne, vejret, sportsaktiviteter. At de danner venskaber. At de bruger alle sanser: ser, hører, lugter, mærker, får sat ord på og danner begreber. Oplever sammenhænge i ord, billeder og handling og meget meget mere.