Netop nu

Hver sjette FTF’er bliver syg af stress hvert år

FTF har undersøgt omfanget af stress på FTF-arbejdspladserne, konsekvenserne af det høje stress-niveau og baggrunden for, at så mange ansatte føler sig stressede. Resultaterne bygger på første del af en stor undersøgelse om »Stress på arbejdspladsen«, hvor godt 7.300 FTF’ere har besvaret en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er interessant i LFS sammenhæng også, da en del af de adspurgte er pædagoger, lærere og lignende grupper. Man kan sagtens trække paralleller.

Undersøgelsen viser, at FTF’erne i høj grad føler sig stresset. Knap 30 pct. af de adspurgte føler sig i meget høj grad eller i høj grad stresset, og næsten 50 pct. føler sig delvist stresset. 25 pct. er stresset i ringe eller meget ringe grad. Undersøgelsen viser, at det høje stressniveau har konsekvenser for sygefraværet. 17 pct. har således været sygemeldt som følge af stress inden for det seneste år. Der en klar sammenhæng mellem sygefraværet som følge af stress og de krav, der bliver stillet i arbejdet. Blandt FTF’ere, der altid, meget ofte eller ofte har for meget at lave på arbejdet, har 20-30 pct. været sygemeldt som følge af stress. Det er kun tilfældet for 7 pct. af de, der sjældent har for meget at lave.

Samme form for sammenhæng ses mellem omfanget af kompromis med kvaliteten og stress-sygefravær. Blandt ansatte, der altid eller meget ofte må gå på kompromis med kvaliteten i arbejdet har næsten 40 pct. været sygemeldt som følge af stress inden for det seneste år. Det er kun tilfældet for 7 pct. for de FTF’ere, der sjældent må gå på kompromis med kvaliteten.

Deltagere i undersøgelsen som i høj grad oplever følelsesmæssige belastende situationer har også i høj grad sygefravær betinget af stress. Blandt dem, der altid eller meget ofte oplever følelsesmæssige belastende forhold i deres arbejde, har næsten 1/3 haft sygefravær som følge af stress. Det er en langt højere andel end blandt de ansatte, der sjældent oplever følelsesmæssige situationer, hvor kun 6 pct. har været sygemeldt som følge af stress. Tilsvarende sammenhæng ses mellem stillingstagen til andres menneskers problemer i arbejdet og stress-sygefravær. Sygefraværet som følge af stress er højest blandt ansatte, der oplever den højeste grad af involvering i menneskelige problemstillinger. Såsom pædagogisk personale af alle slags.

Over halvdelen af deltagerne i undersøgelsen har altid, meget ofte eller ofte for meget at lave på arbejdet og over hver tredje oplever altid, meget ofte eller ofte at gå på kompromis med kvaliteten for at nå arbejdet. Det er kun 7 pct. der sjældent eller aldrig har for meget at lave og ca. 25 pct., der sjældent eller aldrig må gå på kompromis med kvaliteten.

FTF’erne kommer i kraft af deres arbejde i tæt kontakt med mennesker (borgere, brugere, patienter, klienter m.m.) og deres problemstillinger. Undersøgelsen viser, at 62 pct. altid, meget ofte eller ofte skal tage stilling til andre menneskers problemer i disses arbejde. Samtidig viser undersøgelsen, at 44 pct. af deltagerne altid, meget ofte eller ofte bringes i følelsesmæssigt belastende situationer.

Alligevel er de adspurgte generelt glade for deres arbejde. Over 90 pct. mener således, at arbejdet altid, meget ofte eller ofte er meningsfuldt. Tilsvarende mener over 80 pct. at deres arbejde altid, meget ofte eller ofte har positive udfordringer. Kilde: FTF-undersøgelse om ’Stress på arbejdspladsen’. Spørgeskemaundersøgelsen er besvaret af 7.348 medlemmer af FTF-organisationer.

Naturen helbreder stress

Det mener forskere på Alnarp Rehabiliteringsträdgård i en grad så de vil finde ud af hvordan naturen virker helbredende på stressramte. Magasinet Arbejdsmiljø skriver at de svenske forskere er tilknyttet landbrugsuniversitetet ved Alnarp Slot, der i 2002 etablerede en terapihave på 20.000 kvadratmeter.

I terapihaven har man succes med at behandle stressramte, men til forskel fra andre rehabiliteringshaver, hvor man bliver sat på havearbejde, så lægger svenskerne vægt på opholdet i haven. De har valgt at lave en indbydende have med masser af dufte.

”Her i haven kan du være i fred med dig selv og mærke dine egne behov. Gnid hænderne i en rosmarinbusk og mærk duften – det bringer dig ind i nuet og får dig til at mærke din krop”, forklarer Patrik Grahn, professor og initiativtager til Alnarp Rehabiliteringsträdgård.

De har gode resultater. Når de stressramte patienter starter det 12 uger lange forløb på Alnarp Rehabiliteringsträdgård, har de ofte været sygemeldt i flere år, men efter behandlingen i terapihaven har mere end 70 pct genoptaget et arbejde på enten del- eller heltid.

Også i Stockhom er der nu åbnet en tilsvarende terapihave i Stockholm, og der er terapihaver i Umeå og i Östersund. Alle er tilknyttet universiteter og et hold af forskere.

”Lige nu undersøger vi blandt andet, hvordan vores hormoner bliver påvirket af naturen. Aktivitetshormonet corti- sol er normalt højt om dagen og lavt om natten. Hvis du er stresset, er det konstant højt, indtil du brænder ud – så kan hormonet ikke komme op igen. Vi ved, at cortisolniveauet bliver normalt af at arbejde i haven, men vi ved rent faktisk ikke, hvad der sker i kroppen,« fortæller den svenske professor.

I dag har godt 100 patienter været igennem det 12 uger lange forløb på Alnarp Rehabiliteringsträdgård.

Regeringen svigter psykisk arbejdsmiljø

På verdensplan dør hvert år 2,2 millioner arbejdstagere som følge af arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser. Det svarer til 6.000 mennesker om dagen. Farlige stoffer dræber årligt omkring 438.000 medarbejdere, herunder dør alene 100.000 på grund af arbejde med asbest og 200.000 lønmodtagere dør på grund af passiv rygning på deres arbejdsplads. De fleste af de resterende dødsfald skyldes forskellige former for kræft samt silikose, der er en lungesygdom, som opstår ved indånding af partikler under produktion i sten- eller glasindustrien.

Også i Danmark lever mange lønmodtagere livet farligt. I 2004 døde 43 danskere som følge af ulykker på jobbet, skriver LO i en pressemeddelse. Det var det laveste tal i 25 år. Men nu går det igen den forkerte vej. I 2005 var der alene indtil 21. september hele 64 dødsulykker. Også antallet af arbejdsulykker stiger.

Samtidig er der alt for mange arbejdsskader på grund af vold, dårligt psykisk arbejdsmiljø og fysiske belastninger. Og det er her fremtidens udfordringer kommer til at ligge, vurderer LO. Og derfor ser de det som stærkt bekymrende, at regeringens nye arbejdsmiljøreform ikke har de nødvendige redskaber til at løse problemerne.

”Det lyder jo flot, at samtlige danske arbejdspladser skal ”screenes” af Arbejdstilsynet. Men et besøg på halvanden time levner ikke en Kinamands chance for at trænge ind i det psykiske arbejdsmiljø. Det betyder, at tusindvis af medarbejdere, der lider under stress, mobning og andet dårligt psykisk arbejdsmiljø, efterlades på Herrens mark. Vi har simpelthen brug for en helt ny arbejdsmiljøpolitik, der også rummer det psykiske arbejdsmiljø”, siger LO-sekretær Tina Møller Christensen.

Cirka hver tiende lønmodtager på det danske arbejdsmarked lider af konstant stress. På europæisk plan angiver flere end 40 millioner mennesker, at de har arbejdsbetinget stress. Kun rygsmerter er et større problem for de europæiske lønmodtagere.

Lang tid foran computeren belaster

Brug af computer i længere tid kan give øjenirritation og ondt i skulder og nakke. Det viser en gennemgang af litteraturen på området, som Arbejdsmiljøinstituttet står bag.

Arbejdsmiljøinstituttet kommer i den sammenhæng med en række gode råd, som især daginstitutionsledere, som tilbringer meget tid foran computerskærmen, kan skrive sig bag øret.

Skrivebordet må ikke være for lille, og det skal være optimalt indstillet i højden i forhold til skulder og nakke. Det er en af rapportens delkonklusioner. Ellers kan det medføre dårlige og fastlåste arbejdsstillinger og ondt i skulder og nakke. Bordet skal være så stort, at underarmen kan understøttes. Bordets højde må gerne være 2-3 cm lavere end afstanden fra gulv til albue, når man sidder ned. På den måde kan man arbejde i en afslappet stilling uden at skulle spænde skuldernakke- muskulatur for at løfte armene op til arbejdshøjden. Samtidig undgår du at skulle runde ryggen for at nå ned til bordet.

Hold mange, korte pauser er et af de helt grundlæggende råd. Jo længere tid man sidder foran computeren, jo større er risikoen for at få ondt. Efter fire timer er der typisk tegn på træthed. Derfor er det en fordel at holde mange, korte pauser. Og det er bedre med mange små frem for få, men længere pauser. Fysisk aktivitet i pauserne giver øget produktivitet og velvære.

Det rigtige lys er også vigtigt for at undgå at belaste øjnene, fx er loftsophængte lamper, der lyser opad, hensigtsmæssige. Vigtigst er dog et fleksibelt lys, der tilgodeser den enkeltes behov. Der kan være mange årsager til, at øjnene klør, og nakken er øm. Arbejdsmiljøinstituttets litteraturgennemgang fokuserer på de ergonomiske faktorers betydning.

Rapporten »Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakke-skulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang« kan downloades på Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside http://www.ami.dk/upload/oejenirritation.pdf eller købes i Arbejdsmiljøbutikken (link virker ikke længere, red.).

Arbejdspladsvurdering (APV) målrettet daginstitutioner

FOA har udgivet et APV-materiale sammen med BUPL.

Materialet, der består af fire hæfter, er målrettet daginstitutioner og skolefritidsordninger:

• »APV -Et arbejdsredskab«, giver et overblik over hvad en APV er, og hvad den skal indeholde.
• »Tjek det fysiske arbejdsmiljø« gennemgår de fysiske forhold på arbejdspladsen.
• »Tjek det psykiske arbejdsmiljø« angiver forslag til metoder til de processer der kan anvendes for at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø.

- »Inspiration til handling« giver et godt fælles udgangspunkt for diskussion og vurdering af det psykiske arbejdsmiljø.

Hæfte 4 anbefales som baggrund for behandling af, »Tjek det psykiske arbejdsmiljø«. Kan bestilles på https://www.foa.dk/sw141054.asp (link virker ikke længere, red.).

Indflydelse på vagtplanen gør livet lettere

Skiftearbejde påvirker mennesker forskelligt, derfor er det vigtigt at vagtplaner bliver udviklet sammen med de ansatte. Der findes ikke én rigtig måde at planlægge arbejdet på. 3F og AMI har udgivet en pjece om skæve arbejdstider og konsekvenserne for helbred og det sociale liv. Pjecen peger på mange muligheder, der kan forbedre virksomheders arbejdstidsplaner og medarbejdernes liv.

Flere af rådene handler om roterende skiftesystemer. Generelt er det godt med et skiftesystem, der roterer hurtigt med uret. Fx 2 dage, 2 aftener og 2 nætter. Der er også råd om at gøre nattevagter korte og sikre flest mulige friweekender.

Den enkelte medarbejder får råd om, hvordan man skaber gode søvnvaner. Ørepropper og en afbryder til dørklokken er konkrete forslag. Pjecen »Natarbejde. Hvad gør det ved dig – og hvad du kan gøre ved det« på http://shop.3f.dk/catalog/documents/3Fskiftehold_ natarbejde.pdf. Pjecen kan også rekvireres hos 3F (link virker ikke længere, red.).

Pædagoger søger hjælp

Psykiske problemer fylder mere og mere på de arbejdsmedicinske klinikker landet over. Det er den klare tendens, som Magasinet Arbejdsmiljø kan afdække på baggrund af en rundringning til samtlige klinikker i Danmark.

På de fleste klinikker udgør patienter med psykiske belastningsreaktioner nu mere end 10 pct., og nogle steder drejer det sig om næsten 20 pct. af alle henvendelser. Næsten alle henvises med stressrelaterede lidelser, udbrændthed og en del med Post Traumatic Stress Disorder. Nogle lider også af depression.

Hovedparten af patienterne er kvinder, og den største grupper udgør ansatte fra de offentlige arbejdspladser. Det er typisk socialpædagoger, børnehavepædagoger, socialrådgivere og fængselsbetjente, der henvises til behandling. Men uanset om patienterne kommer fra private eller offentlige arbejdspladser, så er der ofte tale om de samme helbredssymptomer.

Blandt årsagerne til at flere patienter henvises med psykiske lidelser er arbejdspres, vold og trusler og konflikter på arbejdspladsen, men også angsten for at miste jobbet spiller ind. Andre forklaringer er, at det er blevet mere accepteret at søge hjælp, når det drejer sig om psykosociale belastninger, og at der er større fokus på arbejdsbetinget stress.
Kilde: Arbejdsmiljøinstituttet.

FOA: Nedsat tid til efterlønsmodtagerne

Regeringen er klar til at hæve efterlønsalderen til 63 år og pensionsalderen til 67 år. Selvom den senere efterlønsalder først vil gælde fuldt ud fra 2021 er det ikke nok for FOAs formand Dennis Kristensen.

Han vil hellere bruge en gulerodsmetode: ”Vi skal bruge efterlønsmodtagerne mere aktivt. Ved at give seniorerne ret til at gå på nedsat tid med en lønkompensation, som betales af de efterlønsmidler, man ikke bruger, kunne de blive på arbejdsmarkedet. Det tror jeg, der ville være meget mere idé i”, siger Dennis Kristensen til radiomagasinet NyhedsXpressen.

76 procent af FOA’s medlemmer vil overveje at udskyde overgangen til efterløn, hvis de kunne fortsætte på arbejdspladsen med nedsat arbejdstid og uden væsentlig lønnedgang, viser FOAs egen medlemsundersøgelse. I det hele taget indeholder regeringens velfærdsudspil alt for megen pisk og alt for få gulerødder. For FOAs mere end 200.000 medlemmer betyder velfærdspakken et meget synligt tab af velfærd.

Det er ikke kun de ældre der skal lægge ryg til, også de unge, de ledige og de nedslidte skal ændre adfærd.

Ny forskning skal forebygge mobning

Til efteråret sætter Arbejdsmiljøinstituttet gang i det første store danske forskningsprojekt om, hvordan man kan forebygge mobning på arbejdspladsen.

Instituttet vil lave en stor undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i virksomheder og organisationer som led i forskningsprojektetet ”Samarbejde og Arbejdsklima – Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen.” Det er et treårigt projekt, der løber fra 1. januar 2006 til 31. december 2008.

Projektets overordnede formål er at udvikle, afprøve og evaluere redskaber til forebyggelse af mobning. Ligesom der skal indhøstes ny viden om årsager og konsekvenser af mobning på arbejdspladsen.

Projektgruppen inviterer både større og mindre, offentlige og private virksomheder inden for alle brancher med mere end 30-35 ansatte til at deltage. Det kan også være dele af større arbejdspladser, for eksempel et afsnit, en afdeling eller et område. Og det er ikke et krav, at mobning finder sted.

Konkret skal de bruge cirka 6.500 personer, der primært skal afsætte tid til at besvare projektets to spørgeskemaundersøgelser om det psykiske arbejdsmiljø.

De medvirkende arbejdspladser kan bruge de to undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø som Arbejdspladsvurdering (APV). Eksempelvis får de også en rapport med en præsentation af arbejdspladsens egne resultater efter hver spørgeskemarunde.

Udvalgte arbejdspladser vil endvidere få mulighed for at være med til at teste konkrete redskaber, som kan forebygge mobning. På projektets hjemmeside
http://www.ami.dk/ Aktuel (link er ikke længere aktivt, red.) kan interesserede downloade invitation og tilmeldingsblanket. Tilmeldingsfrist er den 30. juni 2006, og alle der melder sig får besked i begyndelsen af juli måned.