Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Småt nyt
Enhedslisten: flere pædagoger
I forbindelse med forhandlingerne om finansloven kræver Enhedslisten ansættelse af 3.000 nye pædagoger og medhjælpere i kommunerne, som finansieres med et beløb på 900 mio. kr. med virkning fra næste år. Det varslede de inden forhandlingerne og fastholder de. Dertil kommer et krav om minimumsnormeringer i daginstitutionerne, som på længere sigt skal føre til højst tre børn pr. voksen i vuggestuerne og seks børn pr. voksen i børnehaverne.
Kravene er oprindeligt helt i samklang med de radikales ønsker og krav, men de trækker noget på det nu.
Mere privat norsk børnepasning
Det forlyder at den norske virksomhed Acea vil udbyde private børnehaver i fire kommuner i Nordsjælland (nu hvor de med en ny lovgivning kan trække profit ud af foretagendet). Det er Hørsholm, Hillerød og Helsingør, der står for tur, efter at firmaet allerede er i gang med at etablere en privat børnehave i Gentofte.
Der er grobund for at etablere flere private børnehaver i Danmark, mener Acea. Men det er en dårlig idé at lade private firmaer drive daginstitutioner, hvor hovedformålet er at tjene penge på børnene. Det mener LFS og det mener FOA. For det handler jo reelt om at tjene endnu flere penge, end de allerede gør på de daginstitutioner, de driver i Norge og Sverige. FOA opfordrer derfor regeringen til at ændre på dagtilbudsloven, som de i sin tid under det forrige flertal stemte imod.
100 pct. økologi
Nye indkøbsaftaler skal sikre, at de københavnske daginstitutioner og skoler får billigere økologiske fødevarer, skriver dknyt.dk. Valgmulighederne bliver også gode, med omkring 1.300 varer af 100 pct. økologi at vælge mellem for Børne- og Ungdomsforvaltningens institutioner. Borgmester Anne Vang glæder sig over de favorable aftaler ”til gavn og glæde for byens mange institutioner og skoler.”
Hun mindes de ”alt, alt for dyre agurker, vandmeloner og mælk” fra tidligere. Med de nye optimale aftaler sikres både en god pris og kvalitet.
Lederens ti ”burde”
Tænker du ofte: ”det burde de vide”, og ”jeg burde ikke sige det mere end en gang” om dine medarbejdere? På lederweb kan du læse ledernes ti mest almindelige antagelser om medarbejderne, og hvordan du undgår, at det fører til frustrationer.
For forud antagelser om medarbejdere skaber let et vanskeligt forhold, som kan føre til dårligt arbejdsmiljø, konflikter, frustrationer og i værste fald stress. Nøglen, skriver de, er at afsløre dem. Som fx ”jeg burde kun skulle sige det én gang”. Accepter at gentagelser er en del af jobbet. Eller ”de burde ikke lave fejl”. Men mennesker, der ikke laver fejl, laver ikke noget. Eller ”de burde kunne lide mig og værdsætte mig”. Du skulle ikke have været leder. Eller ”de burde vide, at jeg sætter pris på dem”. Lær at sige tak og påskøn så ofte som muligt, det er en essentiel del af at være en effektiv leder. Læs selv flere på lederweb.dk
Tidligere anbragte klarer sig dårligere
En anbringelse har en række negative konsekvenser, viser en SFI-rapport, som afdækker langtidsvirkningerne af at have været anbragt uden for hjemmet som barn. Det er nedslående læsning, for tidligere anbragte unge voksne har højere sandsynlighed for ikke at være i beskæftigelse eller have uddannelse ud over grundskolen. Tidligere anbragte har desuden større sandsynlighed for at få kontanthjælp og førtidspension som 24-årige.
Også helbredet påvirkes tilsyneladende negativt af en anbringelse uden for hjemmet, både fysisk og psykisk. Især er der psykisk oversygelighed hos unge voksne, der tidligere har været anbragt. Samme billede ser man på både voldsdomme og domme for berigelseskriminalitet.
Kort sagt: som 24-årige har tidligere anbragte børn dårligere helbred, lavere uddannelse og er mere kriminelle end børn med samme vilkår, der ikke har været anbragt.
Så nytter anbringelse? Spørger SFI. Og svarer at selvom resultaterne er nedslående, kan man ikke undlade at anbringe børn, der har behov for det.
”Mange børn har så vanskelige opvækstbetingelser, at de har brug for andre omgivelser. Udfordringen må være at skabe bedre anbringelser, der kan imødekomme de helt særlige behov hos børn, man ikke kan forsvare bliver derhjemme,” siger programleder Tine Egelund. Læs mere om rapporten ”Tidligere anbragte som unge voksne” på sfi.dk.