Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Der skal nytænkes
Fagbevægelsen svinder ind. Det er ingen nyhed, at især de unge vælger fagbevægelsen fra. Men det underminerer den nordiske model til skade for hele samfundet.
Arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet Flemming Ibsen tegner i sin nyligt udgivne bog Kollektiv handling et billede af en skamskudt fagbevægelse, som på 15 år har mistet en fjerdedel af sine medlemmer. I bogen giver han en analyse af både medlemsflugten og klare bud på hvad der skal til for at vende udviklingen.
Fagbevægelsen taber terræn til de gule fagforeninger, som er billigere, primært fordi de ikke har udgiften til hverken overenskomstforhandlinger eller medlemsdemokrati. Og så er der noget i tiden, som er imod de kollektive bevægelser, de unge vil være unikke og individuelle og forventer ikke at de overhovedet har brug for en fagforening.
Bogen er bl.a. skrevet på baggrund af en undersøgelse blandt over 4.000 lønmodtagere, som er blevet spurgt om hvorfor så mange vælger at forlade LO-fagforeningerne.
Første bud til fagbevægelsen er at den skal genopfinde sig selv. Det vil først og fremmest sige en omorganisering, der giver besparelser, som kommer medlemmerne til gode. For selvom Flemming Ibsen absolut har øje for den forskel der ligger i fagbevægelsens arbejde med overenskomster i forhold til de gule fagforeningers arbejde, så mener han også at forskellen i pris er for stor. Og prisen er hovedårsagen, deltagerne i undersøgelsen giver som grund for at have skiftet.
Så spares skal der. Men det er vigtigt at det ikke sker defensivt, vurderer han. For sammenlægninger af forbund og sparerunder som giver dårligere medlemsservice er kun vejen til endnu større medlemsflugt. Som i sidste ende til føre til at de kollektive overenskomster forsvinder undtagen på
det offentlige område, mens individuelle kontrakter overtager det private. Det er heller ikke nogen løsning at lægge sig op af de gule, mener bogen, det vil sige sætte både pris og ydelser på laveste niveau.
Det er på høje tid med offensiv revitalisering, som Flemming Ibsen kalder det. Genopfinde medlemsdemokratiet og blive den fagforening med den rette kombination af aktivisme og faglige ydelser, som medlemmerne vil have.
Fagforeningerne skal tænke mere i arbejdspladserne, peger han på i Kollektiv handling. Det skal der afsættes ressourcer til. De skal komme højere oppe fra i LO-fagbevægelsen, mener han. For der skal omorganiseres, for som organiseringen og organisationen er nu er den alt for dyr.
Men det handler ikke kun om penge. Mange af de lønmodtagere som har skiftet til en gul fagforening peger på dårlig rådgivning, at de ikke føler deres interesser varetaget eller direkte føler sig dårligt behandlet. Og så er der dem, der føler de sagtens kan klare sig selv, de forhandler alligevel
deres løn selv.
Men denne udvikling har følger for hele samfundet, mener bogen. For alternativet er at det er mere lovgivning der regulerer forholdene på arbejdsmarkedet. Og det er heller ikke i virksomheders og arbejdsgiveres interesse at aftalemodelen forsvinder.
Kollektiv handling har Flemming Ibsen skrevet sammen med Steen Scheuer, professor og forskerkollega på Syddansk Universitet og videnskabelig medarbejder på Aalborg Universitet, Laust Høgedahl.