Den tidlige indsats skal styrkes

Af Lene Outzen Foghsgaard

En lang række partier, de såkaldte Satspuljepartier, indgik ved årsskiftet 2011 en ambitiøs aftale om Barnets Reform. Formålet med reformen er først og fremmest at styrke den tidlige indsats over for udsatte børn og unge og samtidig forbedre deres rettigheder og kvaliteten i indsatsen.

Tal fra Børnerådet viser, at mellem 15-20 pct. af danske børn og unge mistrives. Det er rigtig mange. Samtidig mener otte ud af ti fagfolk, at underretningerne sker for sent, og der er desværre nok af skrækeksempler. Senest har blandt andet tragedien fra Brønderslev i Nordjylland rystet landet, en sag, hvor fagfolk og myndigheder ikke i tide fik grebet ind overfor 10 udsatte børn. LFS Nyt har besøgt Servicestyrelsen i Odense og talt med Dorte Hansen og Adam Paaby, begge medarbejdere i projektet

Task Force, der er én af de implementeringsaktiviteter, der blev igangsat, da Barnets Reform blev vedtaget. Reformen har til hensigt at øge kvaliteten i indsatsen overfor udsatte børn og unge og samtidig medvirke til, at underretninger og dermed indsatsen kan ske så hurtigt som muligt. Samtidig er der fokus på det tværfaglige samarbejde for at sikre en fagligt bedre og hurtigere sagsgang.

Et af de nye tiltag i Barnets Reform, der netop skal understøtte det tværfaglige samarbejde, er SSD-samarbejdet, formuleret i § 49 a. SSD-samarbejdet er et samarbejde mellem socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud, der gør det muligt for f.eks. pædagogen og dagplejeren at udveksle fortrolige oplysninger med andre fagfolk uden først at indhente samtykke fra forældrene. Tiltaget er en undtagelsesparagraf og kan bruges i de situationer, hvor den ene eller begge forældre er umulige at få fat på, og processen derfor trækker i langdrag, eller i de tilfælde, hvor det vurderes, at forældrene er kilden til mistrivslen. Et andet tiltag er en ny lov, der forpligter kommunerne til fremover at give mindst én tilbagemelding i forløbet. Tidligere fik institutionen et kvitteringsbrev, men nu kan underretteren på eget initiativ ringe ind og få svar på, om underretningssagen er gået videre.

På gadeplan

Task Force består af repræsentanter fra Servicestyrelsens VISO og Børne-og Ungeenhed og Ankestyrelsen. Gruppens medlemmer har bogstaveligt talt rejst landet tyndt og fyldt sale med fagfolk, der har villet høre om Barnets Reform. Siden efteråret 2010 er det blevet til besøg i 62 kommuner og 67 afholdte informationsmøder.

”Vi har brugt en del tid på at få samlet de spørgsmål op, som vi fik undervejs, så de fremadrettet kan bruges konstruktivt”, forklarer medarbejderne bag Task Force, og gør opmærksom på, at Task Force jo ikke kan tages til indtægt for, hvordan den enkelte kommune arbejder med den nye reform. Missionen er, at indsatsen optimeres over hele landet ved at flest mulige fagfolk har fået besked om reformen og dens indhold, så mange flere kan tage loven i brug.

I forbindelse med Barnets Reform har politikerne valgt at afsætte endnu flere midler til oplysning og uddannelse, så der i dag er gratis kurser om alt lige fra plejefamilier og efterværn til det vanskelige forældresamarbejde. Nogle kurser henvender til direkte til pædagoger, dagplejere osv., men ingen af de to faggrupper har hidtil besøgt kurserne nævneværdigt.

Håbet er, at det ændrer sig, hvis pædagoger og dagplejere får øjnene op for det store udbud, der findes. Intentionen er at tilbyde så meget viden til så mange som muligt, så de fagfolk, der arbejder med børn og unge til daglig, er klædt på til at opdage, når barnet har det skidt og snarest muligt også handler på bekymringen.