Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Fodbold? Næh, jeg går til brandmand!
Af Elisabeth Lockert Lange
Andet hold brandkadetter i København er i gang med undervisningen. Projektet er en succes for alle parter.
Brandbilen står midt i gården på Dæmningens Brandstation, og de to brandmænd ruller siderne ned, så de otte halvstore teenagedrenge kan se slangerne og alt det andet udstyr.
De deler sig i to grupper og undervisningen begynder. Slanger rulles ud, sættes på haner, stille og roligt, og alt sammen under kyndig og kontant vejledning af de to brandmænd.
Alle, også de otte drenge, er klædt i det fulde udstyr, med handsker, beskyttelsesdragt, støvler og hjelme. Alle er også 100 pct. opmærksomme. Tonen er ligefrem, instruktionerne indtrængende, for dette er ingen spøg. Når det alvor, så er det et spørgsmål om liv eller død. Det smitter af på de unge brandkadetter. ”Hvad gør nr. 1?” Den dreng som er nr. 1 svarer så godt han kan. ”Hvad siger nr. 2?” Og nr. 2 svarer. Hver mand har sin plads og sin opgave. Brandmanden korrigerer og forklarer, hvorfor det fx er så vigtigt at brandmanden med slangen på toppen af stigen gentager det, ham på jorden siger. Det betyder noget at det er den rigtige slange, der åbnes eller lukkes for. Alt på vognen og i brandslukningen er logisk og systematisk opbygget, der må ikke ske fejl.
De nyder det, de otte drenge, det er helt tydeligt. De tages alvorligt, uddannede brandmænd behandler dem som ligemænd, som det er værd at bruge tid på at lære noget.
Dette er andet hold brandkadetter, som for tredje gang har undervisning og øvelser. Indenfor i uddannelsescenteret er der seks unge piger, nemlig den anden del af holdet, de er ved at øve førstehjælp. Senere bytter de, så pigerne kommer ud i gården, og drengene øver hjertelungeredning. Og dette er i øvrigt sidste gang holdet er delt op i drenge- og pigegrupper, resten af tiden vil de være blandet, understreger en af brandmændene for dem.
De starter undervisningsdagen i klasselokalet, hvor de mødes og hilser pænt på alle, inklusiv mig. Spørgsmål bliver stillet og besvaret, og de unge får klar og kontant information. Bl.a. får de besked om, at de for fremtiden vil blive anvist en plads i klasselokalet, for som en af brandmændene siger, så ved man jo aldrig, hvem man kommer til at arbejde sammen med. Det er nemlig også en del af træningen til brandkadet, at man lærer teamwork på en arbejdsplads: går der to mand ind i en ildebrand, kommer der også to mand ud.
Brandkadet
Det hele startede som en reaktion på de konfrontationer brandmændene havde med unge, især i bestemte kvarterer. Brandmænd oplevede at få sten og andet smidt i hovedet, når de kørte ind i områderne for at passe deres arbejde. Situationen var uholdbar, noget måtte gøres. Så for halvandet år siden satte Københavns Brandvæsen og FOA sig sammen for at få idéer til hvad det kunne være.
De besluttede at de ville starte noget fælles op, centreret omkring Brandkorpset, og i 2010 sendte de en ansøgning afsted til Borgerrepræsentationen med en idé om et projekt med uddannelse af brandkadetter.
”Det er først og fremmest den sociale side i projektet, relationen mellem brandmændene og de unge, som er det allervigtigste, endnu vigtigere end branddelen af det”, fortæller Ole Gammelby, stationschef på Vesterbro Brandstation. Derfor er der udviklet en mentorordning.
”Det er relationen og samarbejdet mellem brandkadetterne og mentorerne, som rykker noget. Derfor giver vi også nogle af brandmændene undervisning bl.a. i anerkendende kommunikation, så de bliver endnu bedre til at forstå og tackle de unge. Der er nu en uddannet supermentor på hvert hold.”
Borgerrepræsentationen tog godt imod idéen, og projektet blev forankret under Sikker By med en bevilling på 0,9 mill. kr. i 2010 og 1,4 mill. kr. i 2011. I 2012 er der afsat 1,8 mill. kr. Langt de fleste af pengene går til lønninger af folk, for der bruges mange både ressourcer og manpower på det. Bl.a. er der ansat en brandmand ekstra som leder af Ungdomsbrandkorpset. Det korps som de uddannede kadetter efterfølgende optages i.
”Så nu kan disse unge ”gå” til brandmand som andre går til fodbold eller hen i klubben”, siger Ole Gammelby med et smil.
Ikke at alle unge bare kan melde sig som brandkadet, sådan er det trods alt ikke. Idéen er at man udvælger skoler i de områder, hvor man har problemer, og fra disse skoler og i samarbejde med dem udvælges brandkadetterne mellem de elever mellem 13 og 16 år, både piger og drenge, som har lyst til udfordringen.
”Det er især dem uden særlige fritidsinteresser, de som ikke er medlem af en klub, vi gerne vil have fat i, de som måske har det svært med skolen eller som har en dominerende storebror. Det er også bedst med en blanding af ressourcesvage og mere ressourcestærke unge, og det er skolerne gode til at udvælge.”
Det første hold med 12 brandkadetter blev færdig i oktober, og nu er som sagt andet hold i gang med 14 deltagere.
Uddannelse og eksamen
Selve uddannelsen varer tre måneder med undervisning hver tirsdag eftermiddag til omkring ved seks-tiden på uddannelsesskolen ved Dæmningen Brandstation. De unge bliver hentet på skolen og kørt derud, de spiser sammen, ernæringsrigtig sammensat mad, og så kører det ellers derudaf. Efter undervisningsdelen følger tre måneders praktik to timer om ugen på en fast brandstation med et fast hold.
Det første hold kadetter kom fra skoler på Amager og Nørrebro. Det nye hold er rekrutteret fra bl.a. Tingbjerg og Vesterbro.
”De får en oplevelse af hvad det vil sige at være brandmand. I undervisningen gås alle led og processer i arbejdet med brandslukning nøje igennem, de hører og de øver, hvordan de skal gøre, hvordan man taler til hinanden som brandmænd, hvad man gentager, så man er sikker på at man gør detrigtige, hvad nr. 1 gør, hvad nr. 2 gør, nr. 3, osv. Hver enkelt brandmand har sin plads på vognen og sin opgave i forløbet, og man skal kende hele forløbet og sin egen plads. Alt dette lærer de unge på de 12 uger, og så slutter de af med en eksamen”, siger Ole Gammelby.
Når de unge er færdige med både de tre måneders uddannelse og de tre måneders praktik, så har de mulighed for at få lønnet fritidsarbejde op til to timer om ugen i seks måneder på en brandstation.
”Der kan de falde ind i hverdagen, bidrage med forefaldende opgaver, komme med ud ved udrykninger, det er også en læringsproces.”
Han understreger at sikkerheden er vigtig. Der er klare regler for hvad unge mellem 13 og 16 år må deltage i, og det efterlever de naturligvis på stationerne. Og kræver at de unge efterlever det for at de kan være en del af Københavns Brandvæsen. Det gælder både under øvelserne og senere i
fritidsarbejdet.
Succes
Projektet er en stor succes, ingen tvivl om det. Der er absolut ingen mangel på egnede unge, som synes det er en fed udfordring og totalt sejt både at blive hentet af brandvæsenets biler og være med i udrykninger endog i deres eget kvarter.
Ole Gammelby glæder sig over forløbet.
”Jeg har været overrasket over, hvor meget brandmændene er gået ind i det. Men det er de virkelig, er optaget af børnene og relationerne til dem.
Der skabes et særligt forhold mellem mentor og kadet. De får måske lov at sove der om natten og komme med ud på udrykning, hvis det sker på det tidspunkt hvor de er der. Faktisk har vi oplevet at de har været med ude, og når deres venner ser at de er med, så gør de ikke noget. Så det er stor fordel også for brandmændene. Og måske kan det også blive en fremtidig rekruttering af brandmænd.”
Det handler i høj grad om læring, og der er da også udarbejdet læreplaner for dem.
”Vi satser på at tilføre dem kompetencer. De lærer om vores hverdag, og vi lærer om at være ung i dag. De er stolte af det, de lærer og gør her – og de er stolte af deres t-shirt med logoet på. Vi har også et godt samarbejde med forældrene. Fx har vi en helt ung pige med tørklæde, og hende sender forældrene over på brandstationen alene med otte voksne mænd.
Vi oplever forældre som laver mad på stationen, så folk kan smage maden fra deres hjemlande. De har tillid til os. De vil gerne når de får muligheden, og vi står med åbne arme og vil gerne fortsætte.”
Det er da også meningen. 68 unge planlægges der med skal igennem uddannelse og praktik i det to-årige projekt. Effekten af det skal naturligvis også dokumenteres, såsom at de unge gennemfører (de første gjorde), og at der er færre chikaner af brandmænd.
”Der bruges rigtige mange penge på hele integrations- og ungdomsområdet. De bruges godt synes jeg, bl.a. på dette projekt, på gode legepladser, på udslusning af kriminelle unge. Man gør en god indsats i byen”, siger han og tænker videre: ”måske kan man udbrede denne idé til andre dele af Københavns Kommune, få aktiveret lokalområdet, få svømmehaller eller daginstitutioner til at give de unge en uddannelse og senere lidt fritidsarbejde.”
Næste optag som kadet er den 1. januar 2012
|
Den 1. januar 2011 startede Københavns Brandvæsen det to-årige projekt: Brandkadetterne. Baggrunden var for mange voldsomme episoder med unge under brandslukning i særlige bydele, og brandvæsenet ville med projektet give de unge mulighed for at lære om brandmandsfaget og livet på brandstationen. Københavns Brandvæsen arbejder sammen med skoler, ungdomsklubber og gadeplansmedarbejdere om projektet. |