Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Et uldent politikersvar
For få uger siden gik de glade rygter om at fritidshjem og klubber måske alligevel ville blive bevaret under dagtilbudsloven.
Rygterne tog udgangspunkt i at det ikke var nævnt i regeringens samlede finanslovspakke at fritidshjem og klub skulle overgå til skolelovgivningen, og derfor konkluderede de allermest optimistiske, at så var dagen og sagen reddet.
LFS var mere skeptisk. At lovforslaget ikke fremsættes nu, betyder jo ikke at det aldrig fremsættes. Og når man læser børne- og undervisnings-minister Christine Antorinis udtalelser i medierne siden den nye regering kom til, har man rigeligt at have sin skepsis i.
Så champagnepropperne blev på flaskerne i LFS, som i stedet har arbejdet på de politiske linjer for dels at påvirke, dels at afklare, hvor situationen står for landets sidste 184 fritidshjem.
Frygten er velbegrundet. På to forespørgsler, dels fra en pædagog på et fritidshjem i Vanløse, dels fra FOLA (Forældrenes Landsforening) formand, giver Christine Antorini svar som er så uldne, at man kun bør blive nervøs. Hør selv til FOLA, hvor ministeren først konstaterer at et embedsmandsudvalg anbefaler lovændringen. Hun fortsætter:
”Anbefalingen harmonerer med den praksis, der har udviklet sig i kommunerne, hvor skolefritidsordninger i dag er det dominerende fritidstilbud for de 6 til 9-årige. Formålet er først og fremmest at sikre, at skolernes undervisning og fritidsordningernes pædagogiske virksomhed kan give positiv afsmitning på hinanden. Mulighederne for et tæt og forpligtende samarbejde mellem skolens undervisning og fritidstilbud forbedres, når samarbejdet foregår under samme leder og bestyrelse. Regeringen synes grundlæggende, at det er rigtigt at sammentænke tilbuddene for at få synergieffekter og optimal udnyttelse af personalets og ledelsens kompetencer.”
Sagen synes tabt, men hun tilføjer:
”Regeringen er dog af den opfattelse, at der er vide muligheder inden for de gældende regler, så kommunerne kan finde lokale løsninger.”
Betyder det at Københavns Kommune får frie hænder til at bevare fritidshjemmene? Tilsyneladende, for til en pædagog i et fritidshjem i Vanløse skriver hun konkret:
”Det er således op til Københavns Kommune at beslutte, om fritids-hjemmene i Københavns Kommune skal omlægges til skole-fritidsordninger.”
Det lyder som en selvmodsigelse. For er det reelt muligt at bevare fritidshjemmenes særlige positive karakteristika, som bl.a. handler om selvstændig ledelse og selvstændig forældrebestyrelse, hvis man lægger dem ind under skolelovgivningen?
Ender de så ikke netop under skoleleder og forældrebestyrelsen i skolen? Uanset hvad man kalder dem. Er det Antorini der har misforstået hvad essensen i et fritidshjem er, eller er det LFS?
ella