Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
LFS og MultifunC
I debatten om MultifunC har LFS’ holdning været efterlyst. Og LFS har da heller ikke været ude i bred offentlighed med hverken en forbandelse eller en velsignelse af MultifunC. Hvis det ellers er LFS’ opgave.
Men efterlysningen af ”hvor LFS er i det” er forståelig nok, for MultifunC er et system og et program af en type, som LFS traditionelt og ofte har argumenteret imod, behavioristisk og manualstyret som det er. I sin rene form i hvert fald.
For her skiller vandene.
”For det første er MultifunC i København fortsat i en indkøringsperiode, for det andet er det tydeligt at man der har fået frihed til at udvikle en dansk udgave af modellen”, siger Helle Haslund, medlem af forretningsudvalget.
Hun fortsætter:
”Som vi forstår det, er man netop i gang med i denne første fase at afsøge, i hvor høj grad de ”rene” programmer også skal gælde i en dansk version. Vi kan se at en dansk version, som den udfolder sig nu i MultifunC København, har sat den socialpædagogiske tankegang omkring relationsarbejdet i højsædet. Og det følger vi spændt i LFS.”
MultifunC København er som bekendt et norsk udviklet system, men i Norge er der helt andre traditioner på dette område. Fx er institutionerne i Norge ikke åbne, sådan som den københavnske er, basispersonalet er ikke uddannet men følger blot manualerne. I MultifunC København er de tæt på at alle er uddannede.
LFS’ grundlæggende uenighed og anke i forhold til MultifunC går især på en af programmets formulerede hjørnesten, nemlig den kognitive indgangsvinkel med belønningssystemet som hovedingrediens.
”Det stiller store krav til visitationen, vi tænker, holder de ændringer som er skabt gennem et sådant belønningssystem, når belønningen ophører? Er den kognitive regulering varig? Der ligger nok vores største skepsis.”
Helle Haslund fremhæver derimod det meget positive i to andre elementer i behandlingsprogrammet, nemlig at familien inddrages så tæt og så`forpligtende som det sker. Og at det opererer med et langt efterværn. LFS har da også for længe siden foreslået netop det, at alle døgninstitutioner har en familiebehandlingsdel og et efterværn.
”Selve opholdet i institutionen er ret kort, men udslusningen eller efterværnet uden for institutionen er langt, på op til ni måneder. Og i efterværnet er det de samme personer og den samme tilgang der fortsætter. Det synes vi er spændende.”
Helt grundlæggende har LFS fuld respekt for det højt kvalificerede faglige arbejde, som de pædagogiske medarbejdere yder på området, også på MultifunC København, understreger Helle Haslund.
”Når vi som LFS har modstand på at man indkøber manualstyrede programmer, så er det absolut ikke for at underkende medarbejderne på MultifunC. For vi arbejder netop for at det er det pædagogiske personale selv, der får mulighed for at udvikle deres praksis, ud fra den nyere danske socialpædagogiske tænkning, som jo primært bygger på relationstanken. Og på den måde medvirke til at udvikle den pædagogiske debat om døgninstitutionernes fremtid.”
ella