Større frihed i ny aftale

Af Elisabeth Lockert Lange

Ny aftale giver lærerne på de interne skoler på døgninstitutioner den ”gamle” fleksibilitet og råderummet i arbejdet tilbage. Det er slut med at tælle timer.

En ny arbejdstidsaftale for folkeskolelærere har afløstden tidligere aftale, kaldt 05 aftalen, og gjort op med det timetælleri, som blev introduceret med U, F og Ø tid. Den nye arbejdstidsaftale hedder 08 aftalen (som i 2008), men trods navnet trådte den først i kraft i København Kommune i august 2011.

Aftalen gælder også for de ca. et halvt hundrede lærere, som er ansat på de interne skoler på døgninstitutioner for børn og unge. Disse børn og unge er belastet af problemstillinger af forskellig slags og undervises på institutioner som bl.a. Sønderbro, Spanager, Emdrupgård med mange flere.

Institutionerne er etableret under Socialforvaltningen, og lærere og pædagoger er for de kommunale tilbuds vedkommende organiseret under LFS (mens de selvejende er under SL).

På disse skoler har de ansatte nu siden august da aftalen trådte i kraft samlet erfaringer: hvad der kræves for at den kan fungere efter hensigten, hvor dens fordele og problemer ligger osv. Langt overvejende er erfaringerne positive, fortæller lærer Torsten Munksgaard, tillidsre-præsentant for lærerne på skole-behandlingshjemmet Spanager og medlem af specialområdets bestyrelse.

”Aftale gælder for alle de interne skoler, men skolerne er forskellige, og de arbejder pædagogisk forskelligt. Det ændrer aftalen ikke på, den sætter de fælles overordnede retningslinjer for arbejdstidsaftalerne i hverdagen. Med andre ord den ramme man bevæger sig indenfor”, præciserer han og fortsætter:

”Man kan sige at aftalen griber tilbage til tiden, før lærernes arbejdstid i den såkaldte 05 aftale blev opdelt i kategorierne U, F og Ø, det vil sige under-visning, forberedelse og øvrig tid, en aftale som tvang lærerne til at tælle timer. Sat på spidsen talte man nærmest minutter, og det var hæmmende for det pædagogiske arbejde. Personligt synes jeg det er rigtig rart at slippe for 05 aftalen. Med den nye aftale giver man på sin vis lærerne rigtig meget af deres råderum tilbage, den giver os noget tilbage fra tidligere, som fungerede godt. Der var en frihed til at gøre sit arbejde sådan som det var bedst, og ikke bestemt af en tidsramme. Men den nye aftale fastsætter vi den tid en opgave tager, så vi ikke skal tælle mere. Så nu får vi igen mulighed for at gøre det vi er sat i verden for”, siger Torsten Munksgaard tilfreds.

LFS’ nye faglige sekretær Flemming Kjærgaard Andersen (præsenteret i LFS Nyt 2/12) var med til at forhandle den kommunale aftale på plads i København, da han før sin ansættelse var købt af fagforeningen som ekstern konsulent til netop den opgave.

”Aftalens tænkning, dens ånd, er meget velegnet til vores arbejde på de interne skoler. Ganske vist kunne man i 05 aftalen skabe en vis fleksibilitet, men 08 aftale er en anden måde at tænke på.”

Han uddyber:
”I processen blev alle arbejdstidsaftaler på skolerne grundigt gået igennem, og skolerne på vores område er meget blandede, meget forskellige. Vi kiggede på, hvad der samlet set er af opgaver og af timer, og hvordan det er organiseret. Det resultat satte vi ind i den nye ramme, og vi kunne se at der er meget, som vil fungere langt bedre med den nye aftale.”

Specialpædagogisk tilgang

Den konkrete aftale vender vi tilbage til, for lad os lige se på, hvem lærerne i LFS er.

Lærere, der som Torsten Munksgaard arbejder på de interne skoler i Københavns dagbehandlingstilbud og døgninstitutioner, forener deres lærerfaglighed med en specialpædagogisk tilgang.

Det kræver uden tvivl en særlig interesse for specialpædagogik, for børnene, som er fra syv til 16 år, spænder vidt i deres problematikker, med diagnoser af mange slags. Hvorfor vælger man det som lærer? Torsten Munksgaard smiler:

”Efter jeg havde arbejdet rundt omkring på nogle skoler tænkte jeg: hvad kan man så ellers lave som lærer. Jeg fik øje på Spanager, som ligger i nærheden af hvor jeg bor, og jeg besluttede at cykle ned og besøge det. Jeg forelskede mig i stedet og måden man arbejder på med det samme, og jeg har været der siden. Det er 25 år til næste år. Det er muligheden for at arbejde med det enkelte barn, få de socialpædagogiske aspekter, den socialpædagogiske læring, med ind i arbejdet, gøre en forskel, hjælpe dem videre, alt det ligger i arbejdet her.”

Han fortæller om den årlige sommerfest og glæden, når det er ham de gamle elever kommer for at tale med.

”Så synes jeg at det hele er umagen værd. Men der er også udfordringer, børnene stritter i alle retninger, og flere og flere af dem er medicineret. Hvis medicinen så ikke lige er rigtig, aner de ikke hvor de er og hvorfor. Den har stor indflydelse.”

Flemming Kjærgaard Andersen glæder sig over at der er kommet mere fokus på den meget store betydning, skolen har i det specialpædagogiske regi.

”Den skal ikke være som folkeskolen, disse børn har andre behov, men det er veldokumenteret at jo bedre undervisningstilbud og skoletid, set både som læring og trivsel, børnene oplever, jo bedre muligheder og liv får de bagefter. Når de bliver mødt med de problemer de har, mødt på deres kognitive niveau og samtidig lærer at fungere sammen med andre, så har de gode muligheder for at komme videre, også uddannelses- og jobmæsigt. Skoleoplevelsen har en kæmpe effekt på alt andet.”

Som lærer på en intern skole arbejder man i sagens natur tværfagligt. Og netop tværfagligheden har store fordele, eller kan have. Som Flemming Kjærgaard Andersen siger:

”Der hvor pædagoger og lærere ser deres forskellige fagligheder som en styrke, der er det tværfaglige arbejde rigtig godt. Der hvor de har fokus på deres forskellige vilkår, der kan det gå skævt. Det har jeg aldrig selv oplevet, mine egne erfaringer er supergodt samarbejde, men jeg ved det sker.”

Torsten Munksgaard supplerer:
”Og jeg bliver som lærer hele tiden udfordret på min faglighed, når jeg er sammen med pædagoger. De stiller kritiske spørgsmål som andre lærere ikke stiller. At jeg bliver tvunget til stillingtagen er endnu en fordel ved tværfagligheden.”

Principperne for aftalen

Tilbage til arbejdstidsaftalen.

Aftalen bygger på en nøje beskrivelse af det arbejde, lærerne skal udføre og det antal timer, de skal bruge på det. I princippet udfører læreren så arbejdet i den tid uden at tælle undervejs. Til gengæld kræver konstruktionen at man er opmærksom på, hvordan man fordeler opgaver og timer imellem sig. Teknikken er nemlig den at der opereres med to kategorier af opgaver, undervisningsopgaver og andre opgaver.

Under de sidste, altså andre opgaver, ligger fx at deltage i fagudvalg, at stå for materialesamlinger og den slags. Under undervisningsopgaver ligger ud over selve undervisningen også opgaver i tilknytning til undervisningen, fx forberedelse og teamsamarbejde.

Socialforvaltningen besluttede i forbindelse med 08 aftalen at lærerne underviser 720 timer i gennemsnit om året. Ud fra en gennemgang af skolernes aktiviteter og en forhandling mellem Socialforvaltningen, LFS og SL er nøglen for undervisningstid og tilknyttede opgaver fastsat til 1 til 1,15, det vil sige at en times undervisning udløser 1,15 time til opgaver i tilknytning til undervisningen. Det betyder at lærere som ikke har de 720 timer undervisning på et år, heller ikke får de tilknyttede timer. Dermed er der ikke lige mange timer til alle lærere til fx teamsamarbejde, det afhænger af antallet af undervisningstimer.

”Det bliver spændende, om man ude på arbejdspladserne forstår aftalens principper, når man nu skal planlægge skoleårets timer. Når skolerne tilrettelægger skoleåret, er det meget vigtigt at de følger ånden i aftalen og ikke sætter det hele i skemaer, som de tidligere gjorde, at de slipper tælleriet. For så går det galt. Så dør aftalen. Og det bliver sikkert en udfordring, som altid når der er en helt ny tankegang”, peger Flemming Kjærgaard Andersen på.

Det afgørende for succes er at man ude på skolerne er helt bevidst om at aftalen kræver dialog mellem ledelse og lærere.

”Man skal aftale sig frem til den, og det er en sårbar aftale, hvis der er en dårlig dialog. Selvfølgelig er der regler at falde tilbage på, for arbejdstiden og opgaverne fra året før er skrevet ned. Og den beskrivelse kan man henvise til, hvis der opstår diskussioner om hvad man præcis skal lave i de opgaver der er tilknyttet undervisningen. Men grundlæggende bygger aftalen på at man ude på skolerne beskriver, hvad der ligger i opgaverne hos netop dem, fx som klasselærer eller kontaktlærer, er der fx meget forældresamarbejde. Alle opgaver skal beskrives. Og man er kommet rigtig godt i gang rundt omkring.”

Erfaringer samles

Torsten Munksgaard glæder sig som tillidsrepræsentant over dialogtil-gangen frem for at tælle timer.

”Dialog passer jo også netop fint til den tillidsbaserede ledelse, som LFS som fagforening forfølger og arbejder for. Idéen med den falder til jorden med al den optælling og kontrol. Denne aftale sætter lærerne mere fri.”

Han glæder sig også over det forhandlingsklima og den implementerings-proces, der har været siden aftalen trådte i kraft. Både fra Socialforvaltningens side, hvor der ikke er blevet ”bosset” men lyttet. Og fra LFS’ side, hvor der har været gode muligheder for som tillidsre-præsentant at skaffe sig viden og rådgivning i en dialog.

”For selvfølgelig ligger der et stort arbejde for os tillidsrepræsentanter ude lokalt. Men det er jo spændende, for på den måde er man også en del af processen, og medarbejderne får stor indflydelse. Det er godt at det vokser op nedefra. Processen har som en sidegevinst også skærpet vores opmærk-somhed på, hvad der er allervigtigst i arbejdet, det fik vores kerneydelser tydeligt frem”, vurderer Torsten Munksgaard.

Der er indsamlet erfaringer løbende, siden aftalen trådte i kraft i august sidste år. I april vil man samle disse erfaringer og kigge på de generelle problemstillinger. Man vil se på, hvad der volder skolerne konkrete problemer og sikre at de får den hjælp og viden, de har behov for. I LFS bliver der holdt et kursus for tillidsrepræsentanterne, så de får viden om fx at tilrettelægge et nyt skoleår efter den nye aftale.

”Der er faste regler der skal følges, og der er ting som Socialforvaltningen har besluttet. Men det meste i aftalen er principper, man skulle blive enige om. Og der var klart en tillid fra begge parter til at vi vil det bedste for skolerne”, siger Flemming Kjærgaard Andersen, som bliver backup for tillidsrepræsentanterne og for skolerne hvor der ikke er en tillidsrepræsentant.

De har begge et sidste ønske til en god proces: at man virkelig bruger erfaringsudveksling til at få viden om hvad der virker, hvad der højner undervisningen i hvert enkelt tilfælde, frem for faste programmer for undervisning. Det giver ejerskab.