Debatindlæg

Kommunal kontra privat

Kære LFS og FOA

Jeg hedder Maiken og har været kommunal dagplejer i snart fire år, men den 1. marts 2012 åbner jeg Dagplejen Stjernedrys, som er en privat dagpleje.

Jeg kan ikke dy mig længere, nu har jeg også lyst til at bidrage med mine synspunkter til debatten angående privat dagpleje kontra den kommunale.

Jeg føler ikke debatten burde handle om den ene form fremfor den anden. Den burde handle om tidens børn og tidens forældre. Hvad ønsker forældre for deres børn og har vi nogle gode tilbud der kan leve op til det? Tilbyder vi fleksibilitet i vores dagplejetilbud? Og har vi overhovedet muligheden som dagplejere for at komme med vores visioner, ambitioner, ønsker osv.

Når forældre vælger privat dagpleje frem for kommunens dagpleje, er det jo i høj grad et ønske om at vælge til og fra. Forældre i dag er meget bevidste om, hvor de vil aflevere deres børn. Børnene bliver jo passet mange timer, og det er de fleste forældre heldigvis meget bevidste og realistiske omkring. Netop derfor vil de det bedste for deres børn. De vil have kvalitet, bevidste børnepassere, som ved hvorfor de gør de ting de gør. Det er ikke bare “pasning”, vi skal tilbyde mere. Det er et højt moralsk ansvar, vi skal påtage os og leve op til. Vi skal være bevidste omkring vores værdier, og hvordan vi fører dem ud i livet, samtidigt med at vi skal være fleksible, gode rolle-modeller og omsorgsfulde og kærlige voksne, som rent faktisk holder af børn.

Alt dette skal både de private og den kommunale dagpleje leve op til.

Hvis den kommunale dagpleje kunne leve op til alt det ovenstående, tror jeg ikke forældre ville vælge private børnepassere. Den kommunale dagpleje, som den ser ud i dag, er alt for stiv og låst af gamle mønstre og modeller. Min egne erfaringer er, at ledelsen ønsker og gerne vil reformere den kommunale dagpleje. Det er bare pokkers svært, i det nuværende regi.

Dagplejere bliver mere og mere låste, her er ingen medbestemmelse angående arbejdstid, børneantal osv. Hvorfor? Som privat kan man bestemme næsten alt selv, og der er rigtig mange forældre, der vælger det. Her finder de en engageret voksen, som har valgt selv.

Kunne det tænkes, at vi kunne skabe en “united” dagpleje, hvor der var plads til alle, både børn, forældre og forskellige dagplejetilbud og dagplejere?

Det ville da være revolutionerende og nyt. Her kunne man have et fælles kodeks som grundstenen, og derefter kunne hvert dagplejeindivid selv beslutte, hvor de vil lægge deres kræfter med hensyn til det pædagogiske arbejde.

Dagplejepædagogerne kunne være de vejledende, inspirerende sparrings-partnere, som holder hånd i hanke med at alle fungerer godt og yder en god service. De har jo desuden kompetencen til at formidle kommunikationen til de specialister, som hjælper os med de børn, som har særlige behov.

Det kræver selvfølgelig nytænkning og en fuldstændig reformændring. Men er det ikke også på tide? Og burde det ikke være det, som debatten burde handle om?

Én stor fælles dagpleje, med mange forskellige tilbud.

Med venlig hilsen
Maiken Bennetzen