Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Småt nyt
Nørrebro mere sikker
Der har siden man begyndte at måle trygheden i København via et tryghedsindeks været en positiv udvikling på Nørrebro, selvom indekset for 2012 stadig viser et behov for en intensiveret indsats i bydelen.
Selvom beboerne på Nørrebro fortsat er mere udsatte for kriminalitet end københavnerne generelt, er det værd at bemærke at færre beboere oplever kriminalitet som et problem, og at politianmeldelserne er faldet for de flestekriminalitetstyper. Ud af 12 bydele er Nørrebro en af de fem bydele med markant eller intensiveret indsatsbehov.
Med Københavns Tryghedsindeks kan man vurdere og prioritere den kriminalpræventive indsats i Københavns Kommune. Det viser dels politiets opgørelser over anmeldelser, dels resultatet af spørgeskemaundersøgelser blandt byens borgere. Samtidigt muliggør indekset, at kommunen kan følge op på den overordnede strategi og indsatser for en mere sikker by.
Læs mere på www.kk.dk/sikkerby (link er ikke længere aktivt, red.)
Hvis du havde været en mand… eller ung
I en klage til Ligebehandlingsnævnet om forskelsbehandling på grund af køn har klager fået medhold og en godtgørelse på 25.000 kr.
Det handler om en kvinde som fik afslag på en stilling som pædagog, for institutionen havde brug for mænd, fik lederen mailet til hende.
Dermed er det sandsynligt at kønnet havde betydning for afslaget og at ligebehandlingsprincippet var blevet krænket.
En anden sag hvor klageren også fik medhold og en godtgørelse på 25.000 kr. handler om en kvinde der nærmer sig de 60 år. Hun fik afslag på en stilling som pædagogmedhjælper, med henvisning til at institutionen foretrak en ung ansøger.
Klap på skulderen
Det er det private firma, Revas, som hjælper Socialforvaltningen i København med at kontrollere kvaliteten på bosteder og tilbud, der giver kommunens sociale tilbud et skulderklap. Det kommer i en årsrapport, som samler indtryk fra alle de mange tilsyn, de har udført i 2011.
Lovgivningsmæssige krav, kommunens standarder, politikker, retningslinjer og det etiske kodeks bliver efterlevet i fin stil. Beboerne er generelt tilfredse og bliver mødt med respekt fra de ansatte, som målrettet arbejder på hele tiden at dygtiggøre sig og forsøger at tilpasse omsorg og ydelser, så de bedst understøtter den enkelte borger. For det er medarbejderne der gør en forskel, som Revas direktør Aase Møller konstaterer. Firmaet har for tilsynsåret 2011 lavet 180 tilsyn, heraf 106 anmeldte og 74 uanmeldte. Tilsynene fordeler sig med 67 på handicapområdet, 33 på psykiatriområdet, 35 på udsatteområdet og 45 på børne- og ungeområdet.
Dagplejens dag
Ganske vist er det over en måned siden der var dagplejens dag, det er nemlig altid den anden onsdag i maj måned. Men derfor kan dagen sagtens stadig bruges til at slå et slag for dagplejen.
I en inspirationsavis i forbindelse med dagen, skriver FOA ”at politikerne sover i timen, når de nedlægger dagpleje-pladser, selvom kvaliteten er i top.”
Det er forskere, som formanden for regeringens taskforce om fremtidens dagtilbud, Niels Egelund, enig med forbundet i. For ikke at tale om forældrene til de godt og vel 50.000 børn i den kommunale dagpleje, som er vilde med dagplejen med sit hjemlige miljø, en fast voksen gennem hele dagen og den lille børnegruppe. I inspirationsavisen beder FOA derfor de lokale politikere om at huske på dagplejen, når de planlægger fremtidens dagtilbud. For inden for få år er der nedlagt 10.000 dagplejepladser, og flere tusind ansatte i dagplejen er afskediget. Og den udvikling bekymrer FOA.
At være anbragt
Det kan være en hård oplevelse at være barn anbragt uden for hjemmet. Det viser en ny undersøgelse, hvor 113 anbragte børn fortæller om deres oplevelser med sagsbehandlere og anbringelsessteder.
Det er Børnerådet som har foretaget interviewundersøgelsen for Socialog Integrationsministeriet, og selvom en del børn også fortæller om succes-oplevelser og gode sider ved at blive anbragt, så handler det meget om savn af fortrolige voksne.
De fortæller først og fremmest om hvordan detføles, når voksne omkring dem træffer beslutninger på deres vegne uden at høre deres mening, og de beretter om hyppige sagsbehandlerskift, op til 20 forskellige. Børnene kender næsten alle til magtanvendelser, enten fra egen krop, eller set det brugt på andre børn. På nogle anbringelsessteder oplever børnene magtanvendelse nærmest som en del af hverdagen.
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup har sat gang i en reform af området, bl.a. med større krav til personalets faglige kvalifikationer.
De gode sider ved at være anbragt handler om faglig succes i skolen og bedre sundhed for barnet. Fx fortæller flere børn at de har tabt sig, fået øget selvtillid og bedre livskvalitet.
Børnene bliver også voksne...
Børn udsat for seksuelle overgreb i barndommen kan opleve alvorlige følger ind i voksenlivet. Det kan man læse ud af en ny statistik fra Socialstyrelsen, som for andet år i træk viser at gruppen af voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen i højere grad står uden for arbejdsmarkedet end den samlede befolkning.
Kun 47 procent af de mænd og kvinder, der i 2011 har fået behandling på et af de frivillige centre, er i arbejde. Mens det gælder 66 procent i den samlede befolkning.
Brugerne fortæller om problemer i forhold til seksualitet, om at sætte grænser og om store følelsesudsving. Og mere end 50 pct. fortæller desuden at de ved behandlingens start oplevede problemer i forholdet til egen krop, angst og koncentrationsbesvær. flertallet oplevede også problemer i forhold til ægtefælle/kæreste/partner. Statistikken omfatter voksne, som benytter behandlingstilbuddene på landets frivillige centre.
Læs mere på servicestyrelsen.dk
Alvorlige ulykker anmeldes ikke
Alt for få arbejdsulykker anmeldes til myndighederne. Op mod 75 pct. af alle arbejdsulykker, der behandles på skadestuen, anmeldes ikke. Selv når det gælder alvorlige arbejdsulykker, bliver cirka 50 pct. ikke anmeldt. Hverken skadestuerne eller arbejdsgiverne er gode nok til at registrere ulykken.
Det fremgår af en ny rapport ”Underrapportering af arbejdsulykker”, udarbejdet for LO. Konsekvensen kan bl.a. være, at mange lønmodtagere går glip af muligheden for at få erstatning. Desuden slører den manglende anmeldelse det reelle billede af antallet af ulykker og hermed kommer der ikke det nødvendige fokus på forebyggelse.