Fortsat støtte

Hvordan går det egentlig med støtten fra andre fagforeninger til LFS’ bod, spurgte en LFS’er mig om forleden.

Det kunne jeg ikke svare på på stående fod. Sidst jeg regnede på tallene (og skrev om det her i bladet) var i februar, hvor støttebeløbet havde rundet de 100.000 kr. Ikke dårligt med en så udtalt solidaritet i en tid som denne.
Lad det være sagt med det samme, det går godt. Rigtig godt endda. Stadig væk.

Så sent som i uge 22 kom der 25.000 ind fra en af søsterafdelingerne i FOA, nærmere bestemt på Godthåbsvej. Fantastisk at der stadig tænkes på LFS og samles ind til fagforeningen. Når der stadig samles ind til støtte, så er det uden tvivl, fordi de faglige organisationer ved at denne sag var og er principiel.

For det er trods alt et stykke tid siden, der blev skrevet og fortalt stort i medierne om den lille fagforening og den meget store bod. Vi skal tilbage i efteråret 2011, da LFS i Arbejdsretten blev dømt for at have ”medvirket til at opfordre forældre til at deltage aktivt” i blokader af et begrænset antal daginstitutioner tilbage i november 2009. Arbejdsretten vurderede organisationsansvar, da LFS hverken forhindrede forældreblokaderne eller tog behørigt afstand fra dem. Boden blev med andre ord givet til LFS for andre menneskers forseelse, i dette forældrenes blokader. Det vil sige tredjemands handlinger. Og så én (1) million kroner!

En dom som fik faglige klubber og fagforeninger over hele landet til at reagere. Når en fagforening med 10.500 medlemmer kan dømmes en million kroner i bod for tredjemandshandlinger, blot fordi man ikke i tide når at sende en afstandtagende pressemeddelelse ud, så må man jo kunne dømmes for stort set hvad som helst, som andre mennesker foretager sig, blot man har et samarbejde med dem. Dommen viser også med al tydelighed at man skal vare sin mund på Facebook og andre sociale (og offentlige) medier, og tænke grundigt over hvordan et ord kan fortolkes. Ordet kamp er mildest talt uheldigt at bruge. Det betyder åbenbart væbnet strid for Arbejdsretten, eller i dette tilfælde overenskomst-stridige arbejdsnedlæggelser og ikke demonstrationer…

At mange, rigtig mange faglige klubber, afdelinger og fag-foreninger med det samme og altså stadig aktivt mener at LFS ikke bør stå alene her er al ære værd.

Det startede flot med Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920, fortsatte med Malerne i København, og derefter med en stribe 3F klubber, FOA afdelinger, HK afdelinger med flere. Det er gået slag i slag, må man sige.

LFS er dybt taknemmelig. Naturligvis over det rent økonomiske, en million kroner er mange penge for en mindre fagforening. Men ikke mindst og især for den faglige soli-daritet, der ligger i støtten, den faglige tankegang, den er udtryk for.
Og støttebeløbet? Det er i skrivende stund på over 175.000 kroner!
ella