Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Til kamp for ordentlige forhold
Af Elisabeth Lockert Lange
Sagen om Vejlegården har antaget principiel karakter med Venstres og Liberal Alliances angreb på Den danske model. Men oprindeligt handlede den om en arbejdsgiver, der vil trykke sine medarbejderes løn.
Hen over sommeren eksploderede konflikten om Vejlegården. En, skal det siges med det samme, fuldstændig lovlig konflikt mellem en arbejdsgiver og 3F.
Den fik fuld vind i sejlene af Liberal Alliances og Venstres indblanding med diverse stegt-flæsk-arrangementer, serveret af restauratøren. Og med en række politikeres efterfølgende forslag om at ændre på lovgivningen ved at forbyde brug af blokade i visse situationer, er hele sagen blevet et symbol på en undergravning af Den danske model.
LFS valgte at deltage i den store støttedemonstration i Vejle lørdag den 4. I alt 2200 deltagere havde meldt sig under de røde faner, en gruppe på 50 fra LFS, PLS, FOA 1 og BUPL. Heraf var de 17 LFS’ere. Støtte-demonstrationen var iøvrigt ikke arrangeret af 3F, sådan som dele af pressen har ment, men af fire uafhængige mennesker.
Og hvad handler denne lovlige konflikt så om?
Den er blevet præsenteret som en kamp for frihed, men dybest set handler den ganske simpelt om penge, om at en arbejdsgiver ønsker at spare på lønnen til sine ansatte.
Formand for FOA, Dennis Kristensen siger:
”Skærer man Vejlegårds-konflikten helt ind til kernen, så handler konflikten om, hvorvidt en arbejdsgiver skal kunne smide en eksisterende overenskomst ud af vinduet – i dette tilfælde 3F’s overenskomst med hotel- og restaurationsbranchens arbejdsgiverforening HORESTA – og i stedet blive part i en billigere overenskomst med en anden organisation – i dette tilfælde en overenskomst mellem Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening.”
Og han fortsætter:
”En billigere overenskomst betyder i sagens natur lavere løn til de ansatte. Og det betyder ringere arbejdsvilkår.”
At det handler om foreningsfrihed afviser han. Alle har fortsat samme ret til at være medlem eller undlade at være medlem af en forening. De danske overenskomster dækker arbejdets art, og overenskomsten dækker derfor alle, der udfører det arbejde, uanset om den ansatte er medlem af den organisation, der har indgået overenskomsten.
Skurken
Når LFS vælger at deltage i en konflikt som er 3Fs med én enkelt arbejdsplads, så skyldes det netop det principielle i sagen.
”Den helt lovlige konflikt har udviklet sig til potentielt at dække alle overenskomstgrupper. Den får lov at blomstre på grund af agurketiden, og den eskalerer på grund af den politiske indblanding. Den kommer til at handle om Den danske model, og så kan det få betydning for hele arbejdsmarkedet”, siger Thomas Enghausen, formand for almenområdet i LFS og med i demonstrationen den 4. august.
En demonstration han vurderer som en succes i og med at der var mange støtter, og at ingen af dem lod sig provokere af gruppen af nynazister, der var troppet op for at støtte restauratøren.
På den lange bane derimod skal fagbevægelsen blive bedre til at forklare, hvad Den danske model betyder, og ikke mindst hvad det vil betyde hvis den forsvinder. Den sikrer stabilitet og ro på det danske arbejdsmarked, derfor ønsker arbejdsgiverne da heller ikke at pille ved den.
”Rollerne blev fordelt af medierne med 3F som skurken og restauratøren som helten, den lille mand der står op imod de store. Samtidig blev der talt om ”mafiametoder”. Det signalerer ulovligheder, men det er vigtigt at slå fast at denne blokade er fuldt lovlig. I realiteten er det restauratøren der er
skurken. Det er ham der dumper lønnen til sine ansatte. Det er blevet en skæv diskussion om frihed. For det er jo netop den rigtige fagbevægelse som garanterer medarbejdernes frihed. Frihed til ikke pludselig at have fået sat arbejdstiden op og lønnen ned”, siger Thomas Enghausen.
Han bakkes op af udtalelser fra professor Flemming Ibsen, Center for arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet:
”Der er i medierne skabt et billede af Davids kamp mod Goliat, og at 3F bruger ufine metoder. På trods af, at de følger det gældende regelsæt og reelt kæmper for at bevare den mere end 100 år gamle arbejdsmarkedsmodel, som danske politikere normalt holder skåltaler for, når de er i udlandet. 3F er reelt bange for, at en hel branche – hotel- og restaurationsbranchen – kommer i hænderne på Kristelig Arbejdsgiver-forening og Kristelig Fagbevægelse, som kæmper for en liberal, markedsorienteret arbejdsmarkedsmodel.”
En model med lønmodtagerlovgivning og individuelle aftaler mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne, uden strejkeret. Og naturligvis med dårligere løn- og arbejdsvilkår.
Vil du se en tegnet beskrivelse af Den danske models historie og udfordringer, så gå ind på mitlfs.dk, i bunden kan du se en lille tegnefilm.
Nogle principp er i Den danske modelDe overenskomstbærende fagforeninger skal sikre medlemmer, der udfører det samme arbejde hos forskellige arbejdsgivere, et samlet set ensartet niveau på tværs af overenskomsterne. Desuden kan en overenskomstbærende fagforening ikke indgå en overenskomst med en arbejdsgiver, der samlet set er billigere end overenskomster for det samme arbejde med andre arbejdsgivere. Fagforeningerne må altså ikke give en arbejdsgiver en omkostningsmæssig konkurrencefordel i forhold til andre arbejdsgivere, som de har tilsvarende overenskomster med. Kollektive kampskridt er de pressionsmidler, arbejdsmarkedets parter kan bruge overfor hinanden, når forhandlinger ender uden resultat, og parterne derfor vil lægge arm med hinanden. Sådanne kollektive kampskridt kan kun anvendes, når en overenskomst udløber, eller når der ikke er indgået en overenskomst. Ellers er det i strid med overenskomstens fredspligt. Arbejdsgiverne har to kampskridt: Lockout (kollektiv udelukkelse) og boykot (udelukkelse af enkeltpersoner). Lønmodtagerne har tilsvarende to: Hvis Venstre og Dansk Folkepartis forslag om forbud mod at varsle blokade mod arbejdsgivere, som har indgået en overenskomst med en landsdækkende organisation, bliver en realitet, så vil det have uoverskuelige følger, vurderer eksperter inden for arbejdsret. Det vil åbne op for nye foreninger fra hele EU, der faldbyder billige overenskomster. |