Backstage i dyreparken

Af Elisabeth Lockert Lange

41 børn fra fritidsklubben Alhambra Park på Amager kom tæt på dyrene i Skåne Dyrepark denne sommer. Fritidsklubben sætter alle kræfter ind på at give børnene unikke og udviklende oplevelser, og da det er en idrætsfritidsklub, var der naturligvis også masser af fysiske aktiviteter.

”Jeg har været med på rigtig mange ture med fritidshjemmet og fritidsklubben, men denne tur var anderledes.”

Det fortæller Yousif på 11 år, som har taget turen gennem fritidshjemmet Bakkehuset og nu idrætsfritidsklubben Alhambra Park på Amager.

For traditionen tro var en gruppe af børnene, denne gang 41 styk fra fritidsklubben, afsted på den årlige sommertur. Hvad og hvorhen skifter fra år til år, ligeså hvilket tema. Der har været mange gennem årene, fra fokus på musik, på cirkus, på bjerge, på bondegård og rigtig meget andet. I år gik turen til Skåne Dyrepark, men ikke som almindelige besøgende, næh nej, børnene fik mulighed for at komme backstage sammen med de ansatte.

”Og det var noget særligt. Jeg har før været ude i naturen med telt, men her var dyrene lige rundt om os. Og det er fantastisk at se og iagttage dyrene så tæt på, bjørne, ulve, rensdyr, oddere, bævere og alle de mange fugle”, siger Yousif og tilføjer:

”Det var første gang jeg så en odder, og den var særligt fascinerende, synes jeg, den måde den svømmede på. Vi så den om aftenen, da vi var nogle stykker ude, mens andre lå og sov.”

Farligt? Det vil han ikke ligefrem kalde det:

”Men natteløbet med bind for øjnene langs et reb, det var skræmmende – og spændende – for der var mange dyr i skoven omkring os imens. Hele turen var en stor oplevelse, og jeg lærte også rigtig meget om dyrene.”

Naturformidling

Læringen stod først og fremmest Michael O. Jørgensen og hans medar-bejdere fra Biozoo for. Han har arbejdet med naturformidling i mange år, har været ansat i dyreparken og har nu sit eget firma. Han og pædagogisk leder af Alhambra Park, Henrik Brøsch Pedersen, har arbejdet sammen on and off med diverse naturprojekter i mere end 16 år.

Og det er ikke kun de store børn i klubben, som får glæde af samarbejdet, de mindste børn bliver der også tænkt på. For dem har de udviklet natur- og dyreformidling gennem en formidlende nisse, et projekt som er udmøntet i en bog: Julius den berejste nisse. For som Michael O. Jørgensen siger, så kan fantasi og fakta forenes gennem nissens øjne og oplevelser. Ham satser de også på at bruge i et senere projekt med historieformidling.

Henrik Brøsch Pedersen fortæller:

”Vi kan jo lide at gå nye veje her i Bakkehuset og Alhambra Park. Og så kom idéen med Skåne Dyrepark. At komme backstage med dyr og dyrepassere i en dyrepark, fx bag ved det store bjørneanlæg, som man ellers aldrig ser. Se hvordan det fungerer, når dyrepasserne arrangerer såkaldt berigelsesfodring, det vil sige hvor dyrene bruger deres natur og sanser mest muligt i jagten på føde og selv skal finde frem til den. Her var børnene med, de fik at vide, hvad de skulle gøre og var med at gøre det hele klar. Det var som at være i en jungle, som et af børnene sagde, for de oplevede at dyrene var tæt omkring dem. At de var lige midt i det hele med brølende dyr omkring sig”, siger han begejstret og tilføjer:

”Børn er jo glade for deres computerspil, men når vi kan byde på noget som dette så er de der.”

Ud over natur- og dyreoplevelser var der også arrangeret en stribe aktiviteter som bl.a. træklatring, kano- og kajaksejlads, rideture gennem parken og ture i skoven på mountainbike. På aftenture blev det koblet sammen, for da susede børnene rundt og kiggede på alle de dyr, som netop kommer frem, når aftenen og mørket falder på. Om morgenen – tidligt – var de fleste af børnene ude og bade i en naturbadesø, som var iskold. Kort sagt, der var noget for enhver.

Observante børn

De 41 børn mellem 10 og 14 år sammen med deres fem voksne boede i tipier i en stenalderby, hvor de lavede mad over bål.

”En meget primitiv tur, men børn kan lide det primitivt. Og vores børn er vant til struktur, de kender præmisserne for at være med på tur og aktiviteter. Og det var så dejligt at se hvordan tingene gik op i en højere enhed”, fortæller Henrik Brøsch Pedersen og fortsætter:

”Det var tydeligt at doseringen mellem formidlingen på den ene side og de aktiviteter, vi tilbød dem på den anden side, var helt rigtig. Samtidig havde de egen fritid i forhold til hinanden, og det er også vigtigt.”

Børnene fik selv lov til at vælge de grupper de skulle indgå i. For de har altid ønsker i forhold til, hvem de skal sove i tipi med. Der var ca. lige mange piger og drenge med, og der blev ikke gjort forskel, understreger han, for ”drenge og piger kan det samme.”

Michael O. Jørgensen nikker:
”Børnene fik lov at lave smykker af ben fra dyrenes horn, det var et stort hit. Og drengene var lige så interesserede som pigerne.”

Han fortsætter:
”Det var rigtig spændende at høre alle de mange observationer, børnene gjorde sig og at se, hvordan de gik længere og længere væk fra lejren. De var gode til at bruge aftenturene til at se dyrene tæt på, og de var rigtig gode til at observere naturen og lægge mærke til hvilke dyr der var fremme. De fik en egen tillæring som var fantastisk”, siger han og fortæller om en falkonér som fortalte om sin falk og dens evner. Interessen for falkonéren har i øvrigt ansporet til et kommende projekt om netop dette meget gamle håndværk.

Blandt oplevelser var også at pakke levende mus og rotter til at fodre slangerne med og at gøre et hestehoved klar som foder.

”Her ser man kulturforskelle mellem Sverige, hvor noget sådant ville helt utænkeligt at børn får lov til, og Danmark, hvor det første en dreng sagde, da han så et nedlagt dyr var, hvor hullet fra skuddet var. Ingen af børnene viste tegn på frygt eller væmmelse eller noget der lignede.”

Henrik Brøsch Pedersen griner:

”Jeg ville nok heller ikke have slæbt dem hen til et hestehoved, men nu var det der… Og sådan er børnene. Det er jo også derfor det er sjovt at tage på en sådan tur med dem. For det er en fornøjelse at tage af sted med dem, de vil gerne det hele. Allerede nu har 110 af institutionens 130 børn også allerede meldt sig til næste sommers tur til Østrig.”

Hands-on oplevelser

Turene – med godt og udfordrende indhold – er en integreret del af institutionens kultur, som først og fremmest handler om at man engagerer sig, forpligter sig og deltager. En kultur de har bygget op gennem årene, så de har aldrig problemer med at samle børnene om indholdsrige aktiviteter, og børnene har aldrig problemer med at der er struktur og rammer, som de skal indordne sig efter. Dertil kommer det sociale, som der også er tradition for på Grønløkkevej.

”Det var noget jeg lagde meget mærke til, at børnene var hjælpsomme og sociale i deres samvær og over for hinanden. Det var helt uopfordret, man behøvede ikke sige: kan du ikke lige hjælpe ham med det og det. De så selv hvornår de andre havde et behov og hjalp helt spontant og uopfordret”, fortæller Michael O. Jørgensen. Han fortsætter:

”Det er også rigtig godt at de samtidig får frihed til bare at lege, bare være børn. De har ingen problemer med de regler der gælder når de er afsted, men de må godt både råbe og grine og løbe rundt og lege. Og det giver også indlæring, for der er mange steder hvor de ikke må det.”

At de får en masse ud af en tur som denne i Skåne Dyrepark er hverken han eller Henrik Brøsch Pedersen i tvivl om. Oplevelser, viden og læring som de ikke engang ved de får, nemlig gennem deres egne observationer.

”Det er vigtigt at røre ved tingene. Ofte finder børnene jo oplysninger på nettet, og det er også fint. Men de lærer noget andet, når de får tingene i hænderne og rører ved dem, når de bevæger sig rundt og observerer. Man kan ikke google sig til færdigheder, og en tur som denne giver færdigheder, netop fordi vi binder læring og aktiviteter, hands-on-oplevelser, sammen. Og når de så også er sammen med jævnaldrende kammerater, så fæstner tingene sig rigtig meget. Det bliver ikke blot gode oplevelser, men noget de tager med sig for livet, noget som kan give dem en særlig interesse for altid. Og de var begejstrede for turen, jeg kender dem alle godt, så det ved jeg. Og de siger jo også helt åbent hvad de synes. Det er jo noget af det de giver tilbage til os som arbejder her med på gulvet. Og det gør vi alle sammen, det er jo det sjove.”

Rød tråd

Helt ufarligt er det ikke at sende 41 børn rundt i en dyrepark i højsæsonen, men der var ikke en eneste episode, forsikrer Michael O. Jørgensen, imponeret over børnenes, som han kalder det, ”disciplin på den gode måde”.

Henrik Brøsch Pedersen nikker: det er en del af den røde tråd fra
fritidshjemmet og til fritidsklubben.

”Det er vigtigt med en rød tråd, og langt de fleste af går hele vejen fra fritidshjem til fritidsklub. Selvfølgelig er forskelligt hvad vi laver i de forskellige aldre, men det er en rød tråd at de lærer at fuldføre ting og at passe på hinanden. At være en god kammerat er noget af det allersværeste, og det vælger vi her på stedet. Og høster frugten af det på sådan en tur som denne”, siger han og uddyber:

”Den måde vi arbejder på i hverdagen afspejler også, hvordan vi gør på tur. Indenfor rammer så det er godt for alle. De får præcis information og de ved hvordan det skal være, så det er sikkert og trygt. Sådan er det også i hverdagen, hvor vi har 80 børn som er på judo. Det er ikke ligegyldigt om de deltager, når de har sagt de vil være med. De forpligter sig og hinanden.”