Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Gejst & reflektion
Af Elisabeth Lockert Lange
Gejst og refleksion er to nøgleord i udvikling af kvaliteten i daginstitutioner og fritidsinstitutioner, mener Pædagogisk kvalitetsudvalg nedsat under Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Borgmester Anne Vang uddyber anbefalingerne.
”Det starter med pejlemærker, så vi ved hvor vi vil hen. De skal sættes og løbende revideres i et samarbejde og en dialog mellem institutionsverdenen og det politiske niveau.”
Den 23. august, når dette blad udkommer, vil Pædagogisk kvalitetsudvalg under Børne- og Ungdomsforvaltningen i København Kommune præsentere sine anbefalinger på en konference for blandt andre klyngeledere, repræsentanter for pædagogiske ledere og de selvejende institutioners netværk. Vi har talt med Anne Vang på forkant og fået hendes vurdering af det væsentligste i udvalgets arbejde.
Pædagogisk kvalitetsudvalg blev nedsat i 2011 med en beslutning om, at der i forbindelse med budget 2013 skulle ske et kvalitativt løft af dagtilbuddene for børn og unge i alle aldersgrupper. Der blev talt om at understøtte og udvikle det pædagogiske arbejde, det hele børneliv, et særligt fokus på klyngerne og på fritidshjems og klubbers arbejde med både ressourcestærke og mere udsatte børn og unge. Udvalget er nedsat med deltagere fra både forskerside, forvaltning og området selv.
Ud over pejlemærker taler Anne Vang om temaer og nøgleord i arbejdet, og det hele hænger naturligvis sammen. Hun er tydeligt godt tilfreds med arbejdet i Pædagogisk kvalitetsudvalg, så godt at hun tager de penge-krævende af forslagene som fx en pædagogisk dag med til budget-forhandlingerne.
Mere om det senere.
”Det har været vigtigt for arbejdet, at der er folk med fra hele spektret. Det gav gode diskussioner, folk var ikke enige, det gør det spændende at teoretikere og praktikere diskuterer. Nogle gange bliver tingene for abstrakte, og så er det godt med sparringsgrupper med praktikere, både ledere og medarbejdere, som forholder sig til, hvordan det ser ud i praksis.”
Tre hovedtemaer blev tydelige undervejs i diskussionerne: chancelighed, det vil sige en indsats i forhold til de socialt udsatte børn og unge, faglighed, hvor især refleksion bliver fremhævet og som det sidste ledelse, ikke mindst rekruttering af nye ledere.
Ambitionen
Anne Vang skynder sig at forsikre, at det ikke handler om den pædagogiske kvalitet er dårlig, tværtimod ser hun generelt en høj pædagogisk kvalitet på sine mange besøg på institutioner.
”Vi har mange dygtige pædagoger og unger der trives, men det er vigtigt at vi bliver ved med at udvikle og blive bedre. Det handler allermest om at tage området seriøst, om at have respekt for det og få en dialog om hvad kvalitet er. I mange år har det handlet om at spare, når politikerne kom på banen. Nu skulle det handle om hverdagen og kerneydelsen, det er rart at vi nu har rum til at sætte retning og kvalitet.”
Men der er selvfølgelig også forskel på kvaliteten. Nogle steder oplever hun at der bliver tænkt og reflekteret meget, og hvor det pædagogiske fungerer rigtig godt, andre steder er det, som hun siger: ”mere almindelig pasning.”
Et nøgleord er gejst, for det er vigtigt at skabe gejst. Det er der meget af i den første type institution. Og så skal refleksion udbredes.
”Der er stor mangfoldighed, og det kan være i en Marte Meo institution, en idrætsinstitution, en som har fokus på mad, eller en som bedriver pædagogik uden legetøj, at der reflekteres meget. Der er ikke én rigtig måde, det der er vigtigt er selve refleksionen over den daglige praksis, for det skaber gejst”, siger Anne Vang.
Hun vil ikke som politiker beslutte hvilke pædagogiske metoder, institu-tionerne vælger, men hun vil gerne sikre at valgene træffes. Og så vil hun gerne høre hvilke barrierer, det pædagogiske personale møder i deres valg, og hvad de ønsker lavet om, så den pædagogiske praksis ikke støder på uhensigtsmæssig modstand. For dialogen er uvurderlig. Hun har hørt institutioner sige, at hvis noget ikke fungerer, så fortæller de det ikke af frygt for at blive set som nogen, der ikke kan finde ud af det.
”Det er jo en svaghed i organisationen, hvis man ikke tør rapportere ind. Jeg håber at refleksionskonceptet kan give mulighed for at gøre det. Det politiske niveau vil også i dialog, jeg vil gerne etablere et system så man høres, fx gennem sparringsgrupper. Sådanne har været uvurderlige for mig – og dem vil jeg gerne sætte i system”, siger hun og smiler:
”Det er ambitionen, og det lyder måske højtsvunget, men jeg synes også det er en ny måde at tænke velfærdsledelse på. At ikke bare lade fritids- og daginstitutioner være sig selv uden at vi tænker over hvad der foregår, men heller ikke bevæge os ud i at måle og veje for målingens skyld. Det er let at være kritisk over for New Public Management måden, altså de mange målinger og tests, og det er let at være kritisk over laissez-faire måden. Det er sværere at tænke i hvad der skal træde i stedet for. Det har Pædagogisk kvalitetsudvalg gjort.”
Flere timer til de udsatte
Temaet chancelighed handler om de socialt udsatte børn, børn med forældre som har svært ved at påtage sig forældrerollen.
Anne Vang fortæller at hun har været rystet over at opleve, hvor forskellige vilkår institutionerne har, afhængig af hvilke børn de har. Fx hvis en institution skal ansætte en tolk ud af deres basisbudget eller bruge en masse pædagogiske ressourcer på at børnene ikke kan spise eller indgå i daglige sociale situationer, siger hun opbragt.
”Og så er det jo klart at der er færre pædagogiske ressourcer i hverdagen og mindre pædagogik i de institutioner. Helt modsat af hvordan verden burde være, det er bunduretfærdigt, at de børn som har mest behov for voksentid får mindst af det. Jeg har længe villet have flere pædagogiske timer i de institutioner, og det vakte bred genklang i Pædagogisk kvalitetsudvalg.”
Pengene til de ekstra pædagogiske timer på institutioner med socialt udsatte børn regner hun med kan tages fra de 58 mill. kr., som er Københavns del af de 500 mill. kr., som regeringen har givet til daginstitutionerne på landsplan. Hun ønsker også at fritidshjemmene i byen kommer ind under en social kompensationsordning.
Men timer til hvad, hvordan, så det er mest meningsfuldt?
Der er mange bud og meget forskellige, fortæller hun. Nogle siger mindre gruppestørrelser, andre siger flere voksne i grupperne, andre siger flere uddannede pædagoger i forhold til medhjælpere, andre igen vil have bedre samarbejde med Socialforvaltningen og Sundhedsplejen. Mere mad til børn som ikke får ordentlig mad hjemme er også et bud.
”Udvalget anbefaler forskning, rigtig forskning. Det har vi ikke haft, men test og dokumentation i lange baner, læreplaner som ingen har læst, og det er udmærket hvis institutionerne kan bruge dem. Men vi har brug for rigtig forskning om hvad der virker, når vi nu anbefaler at der gives ekstra pædagogiske ressourcer. Vi vil hypoteseafprøve, bruge timerne forskelligt i forskellige institutioner, tilknytte forskere og så se. Det mener jeg er langt bedre end test.”
Evaluering frem for test
Ikke at Anne Vang mener tests altid er af det onde, men de skal kun være der, når de bruges til noget. Hun fremhæver 5 års sprogtesten som god, for den bruges konkret til at fordele børn i skolerne.
”Man skal vide, hvad en test skal bruges til, og man skal have brug for den for at gøre noget, man gerne vil. Ellers skal man ikke have en test. Det samme med dokumentation, det skal bruges til noget. Jeg mener vi skal gå fra test til evaluering, fra spildtid til at det, man måler og vejer, bruges til noget. Og en evaluering behøver ikke være skriftlig, det kan være aktionslæring, observationer eller noget andet.”
Hun peger på en evalueringskultur, hvor institutionerne også lærer af hinanden. Hvor de mødes og diskuterer, hvad der virker bedst i forhold til at skabe livsduelige børn, og hvordan de selv bliver dygtigere.
”Det er den smarte måde at udvikle praksis på, og derfor er det vigtigt med et tidsrum til det. Det kræver penge til en pædagogisk dag, og det tager jeg med til budgetforhandlingerne.”
Og så er vi tilbage til refleksionen og gejsten.
”For det handler også om hvad man kan kræve af institutionerne.
Undersøgelser viser fx at personalet ubevidst bruger mere tid på de pæne børn og lader de mindre lækre børn være. Det skal vi til livs, og der er forskellige måder. Et eksempel på et redskab til at se, hvilke børn der får mest voksenkontakt og tid, er at give børnene farvekoder, sådan en snak med et barn betyder en stift med dets farve på en tavle.”
Anne Vang kræver ikke at institutionerne bruger netop dette redskab, men hun kræver at alle institutioner tænker over problemstillingen og over, hvordan de løser det mest meningsfuldt.
”Det skal med ind i refleksionskonceptet, og vi vil lade midler følge med til at løse det. Det giver god mening, hvis der er penge til en pædagogisk dag, for som praktikerne i Pædagogisk kvalitetsudvalg sagde, hvornår skal vi lave al denne refleksion. En betalt pædagogisk dag viser at vi respekterer området og behovet for at udvikle fagligheden.”
Forslaget om ledelse giver også mening, vurderer Anne Vang. Som undrer sig over at der ikke er taget bedre hånd om ledelse i kernesektoren – i modsætning til blandt djøfferne. Der har ingen systematisk rekruttering været.
”Alle strukturer har svagheder, og selvfølgelig også klyngestrukturen som jeg har været med til at skabe. Dens svaghed er at der ikke længere er souschefer, som ellers har været ledertalenternes kravlegård. Vi skal sikre at der er talenter når vi skal bruge dem. Anbefalingen fra Pædagogisk kvalitetsudvalg er at lade rekruttering af ledere blive en del af de nuværende lederes efteruddannelse. Nogle af de nuværende ledere tænker rigtig meget over det, institutionen er jo deres ”barn”, de vil gerne se den fortsætte på bedste vis. Et af fokuspunkterne på efteruddannelsen er derfor at vi træner lederne til at spotte ledertalenter.”
De spottede ledertalenter skal derefter have mulighed for at komme på et udviklingskursus og afprøve om det er noget for dem.
| Økonomi Med til budgetforhandlingerne for 2013 er forslaget om tid til en pædagogisk dag i dagtilbuddene. Flere pædagogiske timer på de institutioner som har socialt udsatte børn vil Anne Vang tage fra de 58 mill. kr., som er Københavns del af regeringens 500 mill. kr. til daginstitutionerne på landsplan. Med til budgetforhandlingerne kommer også et forslag om socialrådgivere på alle institutioner. |