Debat

I jeres blad LFS Nyt nr. 8 fra den 6.7. 2012, har I to indlæg i Småt nyt på side 4, der har vakt min opmærksomhed.

De to indlæg hedder: ”Misbrug af løntilskud” og ”Krisen skader ytrings-friheden”. I skriver at hver 4. tillidsrepræsentant i FOA, dvs. principielt også LFS oplever at løntilskudsordningen bliver misbrugt på deres arbejdsplads, I skriver samtidigt på samme side i et andet nyhedsindlæg at finanskrisen har gjort os i det offentlige bange for at ytre os om forhold på jobbet.

Jeg synes ikke at det er plausibelt at LFS lægger problematikken vedrørende misbrug af løntilskud hen ved at sige at man kan komme problemet til livs ved at ændre reglerne til de private regler. Det er muligt man overordnet politisk kan komme problematikkerne vedrørende reglerne til livs, men det løser ikke problemet i hverdagen her og nu. Det får ingen konsekvenser for de ledere der bevidst sidder og kalkulerer med det her. Og når leders svar er ”jamen hun/han ville jo gerne selv” eller når leder kommer og spørger TR om det er ok at kollegaen er alene sammen med personen i løntilskud på stuen hele dagen grundet sygdom og de får et klar Nej.

Hvad så når leder så ”vælger” at gøre det alligevel til trods for at reglerne tydeligt siger NEJ? (Ingen konsekvens – jo det giver dårligt psykisk arbejdsmiljø og mulighed for arbejdsrelateret stress grundet dårlige arbejdsforhold, for kollegaerne erstattes konkret med ”gratis folk” i løntilskud – hvor er jobsikkerheden i det?)

Hvis der ikke er nogen der tør sige noget mere grundet finanskrisen, hvor er vi så på vej hen? Og når vi så endeligt tager bladet fra munden og informerer LFS om de forhold der er på vores arbejdsplads, så sker der ingen ting? Og hvad så, er det så bare et tabubelagt område, fordi vi ved at landet fattes penge, og derfor kan vi behandle vores medmennesker som skidt i en rendesten uden at det får konsekvenser?

Er det i orden at de regler der er vedrørende folk i løntilskud bliver misbrugt? Nej det er ikke i orden, men der er åbenbart ingen konsekvenser for arbejdsgiver ved at bryde reglerne til trods for at arbejdsgiver og tillidsrepræsentant skal skrive under på at reglerne bliver fulgt (hvis altså lige
at TR bliver informeret om at han/hun skal skrive under på et sådant påkrævet dokument, for det er åbenbart muligt at få folk i løntilskud uden medarbejderrepræsentantens underskrift).

Er det ikke helt konkret bedrageri I skriver om her i en light udgave, der kaldes for misbrug? Arbejdsgiver skal underskrive en tro og love erklæring på at overholde reglerne overfor jobcentret.

Bedrageri ligger i min verden indenfor straffeloven, så hvordan kan det være at der ikke reageres, men at der blot konstateres at hver fjerde arbejdsplads melder ud om ”misbrug”.

Det her er i min bog ikke småt nyt, det er da et stort problem når I skriver at 11 pct. af den samlede arbejdsstyrke indenfor det pædagogiske område består af folk i løntilskud.

Hvordan kan det være at der ikke kommer retningslinjer for hvad tillidsfolk og medlemmer så skal gøre for at stoppe misbruget? Hvem skal vi henvende os til når fagforeningen ikke gør noget? Der er beviser nok for disse ”misbrug” de ligger nemlig i de gamle vagtplaner.

Venlig hilsen Kenan Meier

Svar:

Det du har læst i ”Småt nyt” vedrørende løntilskudsundersøgelsen er resultatet af en landsdækkende undersøgelse.

Vi adskiller os i København, hvor de faglige organisationer sammen med kommunen har lavet aftaler, hvor ethvert misbrug af ordningen kan indberettes af tillidsrepræsentant eller organisationer på en særlig hotline, hvor der laves evalueringer hvert år. Og hvor alle indberetninger følges op og handles på.

På LFS’ TR-møder har der været gennemgang af alle aftalerne, og der tages løbende op såfremt tillidsrepræsentanter oplever problemer eller gråzoner. Og der handles rent faktisk på det der kommer frem.

I forhold til det med at ytre sig, så er det faktisk noget, vi har beskæftiget os rigtig meget med i LFS, og i øvrigt også gør i vores samarbejde mellem organisationerne i København. Og både i HSU og i CSO (det centrale samarbejdsorgan) har der været drøftelser om samme emne. Vi oplever selv i LFS at få henvendelser, som folk ikke vil stå ved med navn, hvis vi skal gå videre med det, selvom vi ”garanterer” alt muligt. Så umiddelbart er det emne vi taler meget om, men ingen af os har endnu fundet ”nøglen” til, hvordan vi får folk til at bruge deres ytringsret (og ytringspligt).

Med venlig hilsen Britt Petersen, Formand