Åbent brev til finansminister Bjarne Corydon fra tillidsrepræsentanter i HK it, medie & industri Hovedstaden

Den går ikke, Bjarne!

Kære Bjarne Corydon.
Den borgerlige opposition, arbejdsgiverne, og frem for alt regeringen, synger alle samme sang for tiden: Almindelige lønmodtageres vilkår skal forringes i krisens hellige navn.
Lønnen skal ned og arbejdstiden op, samtidig med at velfærden og trygheden over en bred kam skal beskæres. I den forbindelse må detaljer som ”den danske model” og måden vi forhandler overenskomster vige – det gælder jo hele Danmarks skæbne!

Disse påstande står stort set uimodsagte, for alle kan jo se krisen. Ingen stiller for alvor spørgsmålstegn ved fornuften, når du, Bjarne Corydon, med ansigtet i alvorstunge folder toner frem i den bedste sendetid – krisebevidstheden er total.

At regningen for finanskrisen sendes til alle andre end de ansvarlige for krisen, bekymrer ingen.

Men har du, Bjarne, og det borgerlige Danmark, egentlig ret? Er alle disse ensidige indgreb og angreb mod lønmodtagerne fornuftige, når de nu i hvert fald ikke er rimelige?

• Er det fornuftigt at beskære dagpengeretten og lave nedskæringer i forhold til udsatte grupper som eksempelvis fleksjobbere midt i en historisk krisetid?

• Er det fornuftigt at kræve løntilbagegang og højere arbejdstid?

• Er det fornuftigt at tilsidesætte lønmodtageres forhandlingsret i forhold til arbejdsgiverne, som det skete med de SAS-ansatte, og nu sker med lærerne, og overordnet sker med alle andre lønmodtagere?

At arbejdsgiverne er enige i fornuften i angreb på lønmodtagerne, ved vi alt for godt – dem kender vi nemlig. Dagligt konfronteres vi med konsekvenserne af den førte politik og den bagvedliggende konsensus om, at vi som lønmodtagere bærer skylden for denne krise – at vi er for dyre, at vi arbejder for lidt, og at vi skal arbejde, til vi bliver over 70 – både for virksomhedernes og for landets skyld.

Men mange af de virksomheder, vi repræsenterer, er de selvsamme virksomheder, der igen i år sikrer Danmark et 3-cifret milliardoverskud på samhandlen med udlandet. Nogle af de virksomheder, vi kommer fra, har aldrig haft højere overskud end netop nu, og opsparingerne i virksomhederne er generelt set historisk høje. Skulle man bruge din ”logik”, Bjarne, er dette jo nærmest naturstridigt – danske lønmodtageres høje lønninger og lave arbejdstid er jo ifølge dig netop skyld i, at vi ikke kan konkurrere med udlandet!

Læser man regeringens egne redegørelser og prognoser, tegner der sig endnu et interessant billede. Det er nemlig ikke den private produktion, konkurrenceevnen eller eksporterhvervene, som vi repræsenterer, der holder Danmark fast i krisen – det er fraværet af privat forbrug!

Når nu du og resten af regeringen ikke kan forstå dybden af dette, skal vi gerne hjælpe. Det private forbrug er lavt – ikke fordi pengene ikke findes i samfundet, men fordi pengene ikke når til lønmodtagernes lommer. Når alle almindelige danskere skal udvise løntilbageholdenhed, betyder det faktisk noget for samfundsøkonomien og forbruget.

Når man samtidig udbygger krisestemningen ved at nedbryde tryghedsskabende foranstaltninger som dagpenge, efterløn og fleksjob, så har det den naturlige konsekvens, at lønmodtagerne holder på det, de har. Dagpengenedskæringerne har eksempelvis ikke kun betydning for vores arbejdsløse kolleger, men også for dem, der har et arbejde – frygten for arbejdsløshed får alt til at gå i stå.

Endelig har du, Bjarne, og resten af den nuværende regering sat helt nye standarder for, hvordan politikere kan blande sig i overenskomstspørgsmål. Trussels-sms’er til lønmod-tagerrepræsentanter midt i en forhandling, hulemøder med KL i forhold til lærernes løn- og arbejds-vilkår, og officielle udmeldinger om, at lønniveauet er for højt, er alt sammen udtryk for, at du og regeringen i bund og grund ikke er optaget af den danske model. Men igen rammer I ved siden af. Overenskomsterne er nemlig ikke bare en fleksibel og dynamisk problemløsningsmodel, der klarer sig bedst uden indblanding fra uvidende politikere. Det er også en tryghedsmodel!

Overenskomsterne har igennem mere end et århundrede klaret sig igennem selv de værste kriser, og har hele tiden været garant for en både retfærdig og ansvarlig udvikling af løn- og arbejdsvilkår. Samtidig er en overenskomst også den enkeltes tryghed for, at der ikke sker for bratte forandringer i vilkårene – man ved kort sagt nogenlunde, hvad den kommende uge, måned og det kommende år vil bringe. Derfor er et anslag mod overenskomstsystemet og den danske model også undergravende for lønmodtagernes grundlæggende tryghed i arbejdslivet.

På almindelige arbejdspladser og blandt almindelige lønmodtagere gælder en god huskeregel – ”når noget ikke virker, må man prøve noget andet”. Gid den regel også gjaldt for politikere som dig, Bjarne!

Der er nemlig ikke særlig meget, der virker for jer i regeringen lige for tiden: Væksten udebliver, akutpakkerne er effektløse, ledigheden er stigende og utrygheden breder sig overalt blandt både arbejdsløse, privatansatte og ansatte i den offentlige sektor. Så måske er tiden moden til at prøve noget andet? Måske kan du, Bjarne, få selv Margrethe Vestager til at forstå, at I ikke forvalter Danmark og danske arbejdspladser på en bæredygtig måde lige nu.

Kort sagt: Den går ikke, Bjarne!

Med venlig hilsen
37 tillidsrepræsentanter fra 33 virksomheder i HK it, medie
& industri Hovedstaden
Læs mere på facebook: det går ikke Bjarne