Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Teater om de moderne forældre
Var det noget med en tur i teatret og se Æblet, en historie om en børnehave? Forestillingen vises i Mammutteatret på Betty Nansen, og som medlem af LFS får du billetterne til rabatpris.
Det sker i marts i år, og historien er en grotesk komedie skrevet af forfatterduoen Claus Flygare og Kari Vidø.
Æblet handler om voksne, der læsser ansvaret for deres egen identitet og lykke over på børnene. Om projekt-forældre, som tilsyneladende ikke længere har den store respekt for den pædagogiske faglighed, men fremturer med egne dagsordener uden hensyn til fællesskabet.
I Æblet favner lederen og det faste holdepunkt alle i børnehaven, men efter en forældrefest udvikler alt sig dramatisk og Æblets skjulte råddenskab kommer op til overfladen.
Som medlem af LFS får du billetterne for 150 kroner (normalpris 200 kr.). Rabatten kan benyttes i perioden 18.-27. marts 2013.
Læs mere om forestillingen Æblet på www.mammutteatret.dk og du også kan bestille billet på billetbillet.dk og på bettynansen.dk.
Vælg dato og skriv PERLEPLADE i feltet kampagnekode, så får du din billet med rabat. (links er ikke længere aktive, red.)