Spil for galleriet

Af Elisabeth Lockert Lange

Don Corydone og KL kan ikke være i tvivl om støtten til lærerne, mens de aftaler slagets gang og sætter pædagogisk personale til konfliktramt arbejde.

Endnu en gang fyldes slotspladsen foran Christiansborg til bristepunktet. Til denne anden store demonstration den 11. april til støtte for lærerne og mod det aftalte spil i deres overenskomstforhandlinger er tilslutningen mildest talt enorm (den første demonstration var den 20. marts).

Det synes formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, da også, da han tager ordet og kigger ud over de mindst 60.000 demonstranter, lærere fra hele landet og støtter fra et stort antal fagforbund og fagforeninger, bl.a. selvfølgelig FOA og LFS, som trænges på pladsen og helt ovre på den anden side af kanalen: ”Det er fuldstændig overvældende.”

Som bekendt handler denne arbejdskamp ikke kun om lærernes arbejdstidsregler. Den handler først og fremmest om den plan, der så tydeligt er lagt for besparelser på det offentlige via de offentligt ansattes arbejdsvilkår. En plan som skinner igennem forløbet med lærerne, styret af embedsmænd og politikere og uden et gram af gedigne reelle forhandlinger.

Som det så klart siges i mottoet i hele kampen: ”Lærerne er de første – hvem bliver de næste?”

Det kunne Dennis Kristensen sikkert sige meget om, formand for 200.000 offentligt ansatte, som han er. På demonstrationen vælger han dog det større perspektiv, nemlig at regeringen på hidtil uset måde har angrebet den danske model.

Modellen forudsætter som bekendt at parterne har haft reelle forhandlinger, og forhandlingers natur er at give og tage, fire lidt her, stramme lidt der – og komme frem til et kompromis. Sådan har det ikke været her, tværtimod har regeringen på forhånd kalkuleret med at lærernes ændrede arbejdstid skal finansiere skolereformen.

I stedet har vi set en mafiamodel styret af finansminister Bjarne Corydon, nu Don Corydone i daglig tale. Mon han nogensinde slipper af med det navn?

Og fremtiden? Vil lærerne stole på politikerne de første mange år frem? Vil resten af det offentlige arbejdsmarked? Hvis stumperne skal reddes, så skal skuespillet droppes, og reelle forhandlinger genoptages. Eller et lovindgreb skal foretages som vel at mærke tager hensyn til begge parter i konflikten.

Fælles

Aldrig har det været mere aktuelt end nu, at fagbevægelsen står sammen og siger klart nej til regeringens indblanding i de offentligt ansattes overenskomstforhandlinger. Og aldrig har det været mere aktuelt end nu, at fagbevægelsen sender et stærkt signal til regeringen om, at den skal respektere den danske model.

Dette signal sendes fra, ud over FOA, også Politiforbundet, Dansk Socialrådgiverforening og Socialpædagogernes Landsforbund, BUPL, Dansk Sygeplejeråd og Hovedorganisationen FTF.

Samme aften som demonstrationen fyldte gaderne, vedtog HK Hovedstaden på vegne af næsten 90.000 statsansatte, kommunalt ansatte og privatansatte hk’ere en solidaritets-udtalelse, hvor de bl.a. tager afstand fra den ”drejebog som Finansministeriet og KL i forening har udarbejdet for overenskomstforhandlingerne” og videre: ”Situationen kalder derfor på solidaritet – også på tværs af hovedorganisationerne.”

Socialpædagogernes Landsforbund, som støtter lærerne og demonstrationerne, mener dog at FOA ser spøgelser, når de taler om at de lockoutede lærere kun er de første offentligt ansatte, der skal have tæsk ved overenskomst-forhandlinger. Det mener formanden for socialpædagogerne, Benny Andersen, er at ”fremmale et spøgelse, som vi ikke ved om kommer”, som han er citeret for at sige på nordjyske.dk.

”Spøgelset” vil vise sig i overenskomstforhandlingerne i 2015, hvor Dennis Kristensen ikke bliver overrasket, hvis de kommunale arbejdsgivere vil ændre på arbejdstiden for andre ansatte uden varsel og uden ekstra betaling.

Brud på reglerne

I skrivende stund har lockouten varet i to uger, og hatten af for lærerne, som har været aktive på gader og stræder med stor kreativitet.

KL, som har valgt denne konflikt og lockout, skulle derimod skamme sig, når de så alligevel ikke kan nære sig for at afbøde virkningerne for forældrene ved at tage andre faggrupper som gidsler i det konfliktramte arbejde.

Den seneste sag handler om flere ledere af skolefritidsordninger i København, der er blevet pålagt tilsynspligt med en række skoleklasser. Konfliktramt arbejde så det vil noget.
Pointen er at disse ledere aldrig har haft arbejdstimer på skolerne. Deres arbejdstid har udelukkende ligget i skolefritidsordningen, og de indgår normalt hverken i undervisningen eller tilsynet på skolerne. Men siden lockouten har de været pålagt tilsynspligt med hele skoleklasser.

Sagen beskrives af Dennis Kristensen som ”forstemmende at se hvordan KL-systemet bøjer reglerne om konfliktramt arbejde”, og den er sendt af FOA og LO til Arbejdsretten til hastebehandling med krav om ophør af det konfliktramte arbejde og bod for brud på hovedaftalen.

Hvis det går med denne sag som med den forrige, så er det ikke noget, som Arbejdsretten har travlt med. Den første sag om brug på konfliktreglerne har KL – med succes – forhalet behandlingen af ved at kræve, at den først skulle for en faglig voldgift, dernæst ved såkaldt udvidet formandskab i Arbejdsretten, hvor flere højesteretsdommere deltager i voteringen.

Dennis Kristensen kræver ”en markant og skærpet bod til KL”. Han siger:

”Det bør koste dyrt, når man tvinger medlemmer af FOA til at deltage i lockouten på kommunernes side. Vi er efterhånden endt i afdelingen for ufine trick. Det er kommunerne, der har ønsket lockouten. De bør stå ved deres ansvar, og selv bære konsekvenserne.”

Pædagoger på konfliktramt arbejde

De første sager om brud på konfliktreglerne fra arbejdsgivernes side kom en uge efter lockouten startede. Dels omfanget af tilsyn, som tjenestemænd har udført, dels om pædagoger og pædagogmedhjælpere pludselig må passe et nærmest uendeligt antal børn.

Men når eksempelvis en lærer og en pædagogisk assistent normalt er fælles om tilsynet med en skoleklasse, så må den pædagogiske assistent ikke overtage lærerens arbejde. Så er det konfliktramt arbejde.

Kommunerne har dog uden videre sat pædagoger og pædagogmedhjælpere til at føre tilsyn med hele klasser, endda flere klasser. FOA og BUPL anlagde i fællesskab sagen ved Arbejdsretten, som ikke ville tage stilling men valgte at beramme et nyt møde… den… tatada… 14. maj!

Det får Dennis Kristensen til at reagere:
”KL pustede sig vældig op inden konflikten og ville gøre den så omfattende som muligt. Nu bagefter forsøger man ganske lumpent at smyge sig uden om aftaler og forpligtelser.
Kommunernes fremgangsmåde aftvinger ikke den fjerneste respekt. Men det bør aftvinge en skærpet og anseelig bod til KL, når KLs stærkt kritisable praksis fortsætter” siger Dennis Kristensen.