Individet i fællesskabet

Af Elisabeth Lockert Lange

I fritidsklubben i Sjælør Fritidscenter gør de sig mange pædagogiske overvejelser i forhold til det, de vælger at tilbyde børnene. De satser på integration mellem deres meget forskellige grupper, på børnenes egen lyst og selvbestemmelse, deres nysgerrighed og læring, og ikke mindst på personlige og gode relationer.

Hoppeborgen vokser for mine øjne, efter pædagog Johan Skovsgaard siger: ”lad os lige puste den op, det tager kun få sekunder”. Han er ved at visen mig rundt i klubben og jeg kigger mig om efter et godt sted at fotografere ham.

Denne respons er nok ret typisk for stedets og medarbejdernes holdning til deres arbejde. Er der et behov, så kigger de på det, en lyst og et initiativ, så handler de og gør hvad de kan for at give det de bedste vilkår.

Vi er i Sjælør Fritidscenter, hvor Johan Skovsgaard har været ansat i fritidsklubben de sidste to år som aktivitetsmedarbejder. Tillidsrepræsentant for hele fritidscentret Jacob Hennesø kommer til, han har været her i 15 år og er ansat i fritidshjemmet.

Men denne artikel skal handle om klubben, hvad den kan og gør, for og med børnene. Og der er mange af dem. 220 børn mellem 10 og 15 år er indskrevet i fritidsklubben, selvom den kun er normeret til 145.

De 21 af børnene er en basisgruppe med børn med mange forskellige handicaps. De er fuldt integreret og fungerer fuldstændig på lige fod med resten af klubben. Derudover er der ca. fifty-fifty børn fra lokalområdet og børn fra sangskolen Sankt Annæ. To meget forskellige grupper, ”talentbørn”, som til gengæld kan mangle sociale kompetencer og lokale børn, som kan have store økonomiske problemer. For at få det til at lykkes arbejder klubben meget med integration.

”Det er dette spændingsfelt vi arbejder i, og derfor er vi tvunget til at arbejde med individet set i forhold til fællesskabet. Og det er virkelig spændende at integrere dem alle i en helhed, hvor de har det godt sammen. Og det har de. De har da konflikter, men de handler ikke om deres forskellighed”, siger Johan Skovsgaard.

Det handler om rummelighed, og de satser på meget hurtigt at få nye børn med til at kunne rumme forskelligheder.
Det skal de kunne, hvis de vil være i klubben, for de vil møde savlende børn i gangstativer, døve børn, fattige børn og nørdede børn.

”Men det går hurtigt”, fortæller Jacob Hennesø og tænker videre:

”Men hvis heldagsskolen bliver til noget, så vil de ikke møde de andre børn der, og de vil heller ikke mødes på tværs af alder på samme måde som her.”

De personlige relationer

Det grundlæggende integrationsarbejde forudsætter et godt kendskab til børnene.

”Vores princip er at alle børn skal ses hver dag. Ikke bare et hej, de skal føle at de har talt med en voksen, at de har kunnet komme ud med, hvad de har på hjerte”, siger Johan Skovsgaard.

Det kræver personlige relationer til alle 220 børn.
Han fortsætter:

”Vi bruger aktiviteterne, turene, måltiderne, det hele så vi ved, hvilke rum hver enkelt barn søger og kan mødes i. Det kan fx være gennem fodbold, på en skitur eller på en bænk at vi kan tale med dem, også om det som måske er svært, om det de måske ikke får svar på hjemme, eller bare ikke ved hvad er. Men man skal kende dem for at vide det.”

Klubben er stor, viser det sig under rundvisningen, stor og med mulighed for mange aktiviteter. De nikker: ”ja vi har gode fysiske rammer og gode ting, og også dygtige medarbejdere til at bruge dem. Det ville være helt tosset, hvis vi skulle over i skolen, de burde komme herover.”

Et computerrum: ”Vi gør os pædagogiske overvejelser over, hvilke spil vi tilbyder børnene. De lidt voldsomme spil vil vi hellere have her, snarere end at de sidder alene med dem hjemme. Her er de sammen om spillet, det er en holdindsats, og der sker meget socialt samtidig”, fortæller Johan Skovsgaard.

En stor systue indeholder virkelig noget at vælge imellem.
Et populært sted, hvor de har ansat en syerske. Et lille fysiklokale, et læringsområde kalder de to pædagoger det.
Her laves der bolsjer, tyggegummi og modellervoks, blandt andet. Her lærer børnene om temperatur og væsker og meget andet, som de ikke nødvendigvis ved noget om, hvis de ikke er med i køkkenet hjemme.

”Vi har en læringspædagogik med os her, og vi opbygger kompetencer, men i en legende form. Mens vi fokuserer på processen, fokuserer de på resultatet, bolsjerne fx”, siger de og griner.

Plads til det hele

Fritidsklubben gør det meget i fysiske aktiviteter, de tager på to store ture hvert år, en klatre- og raftingtur og en skitur med instruktør. Men der er også jævnligt kano- og kajakture, ture med overnatning i shelter eller telt – eller bare med deres bus ude i naturen.

”Vi vil gerne give dem et billede af, hvad de kan bruge miljøet og naturen til. De er typisk ikke vant til udeliv, så at tænde bål kan være en stor oplevelse for dem. Disse ting som børnene ikke ellers prøver, som ikke er en del af deres hverdag, det åbner deres øjne”, siger Johan Skovsgaard.

Også her tænkes der bevidst og pædagogisk i, hvordan de sammensætter grupper, der tænkes både i sociale kompetencer, udfordringer og hvilke roller børnene har i forhold til hinanden.

”Som sagt, vi ser på individerne, når vi sammensætter fællesskaber. Det går igen i alt vi laver.”

Fodbold kan dyrkes både indenfor og udenfor, hvor et udeområde i øvrigt er ved at blive renoveret. I kælderen er der motionsrum, racerbane og billard. Et danseprojekt er de særligt glade for. Det er et af børnenes egne projekter, hvor en større pige underviser nogle mindre.

”Det har hun og de selv sat i gang, og det nyder vi meget.
Vi stiller kompetencer og i dette tilfælde en ghettoblaster til rådighed, men energien kommer fra dem. Det kan være små ting, som giver succes, i dette tilfælde er det en pige, som har haft nogle problemer, og som har fået et andet drive og personlighed gennem denne opgave”, fortæller de to pædagoger.

Der er også plads til det stille, dels i en dagligstue, hvor man kan trække sig tilbage og få ro på, dels i en lektiecafé i kælderen. Klubben prioriterer lektiehjælp og har en voksen til rådighed. De prioriterer også et gratis måltid til børnene hver dag.

”Det handler om trivsel. Maden fylder utrolig meget for børnene. Dels har de lyst til den, dels har de brug for den. Når den ikke er der fx om sommeren, så oplever vi uro og larm på en helt anden måde”, siger Johan Skovsgaard.
Jacob Hennesø supplerer:

”Og det skal netop prioriteres. For hvis maden fx kostede noget, også til vores sommerfest, så ville vi ikke få alle med.
Mange her i lokalområdet har meget få penge.”

To aftener om ugen holder de åbent med planlagte aktiviteter med børnene, med alt fra dåseskjul til madlavning.
Med så mange børn sammen kommer der naturligvis konflikter, kunsten er at håndtere dem, eller rettere lære børnene at håndtere dem.

”Børn kan have seriøse konflikter i den alder, og vi vil gerne vise dem værktøjer til at løse dem. Vi bruger tid på at lære dem om konflikters natur, og hvordan de kan sige fra på en ordentlig måde i stedet for at blive sure. Eller endda vælge at være større end provokationen og sige skidt pyt. Kort sagt at navigere i et konfliktfyldt farvand”, siger Johan Skovsgaard.

Fritid

Fritid. Fritidshjem. Fritidsklub. Vi kommer ikke udenom at tale om fritid, skoletid og skolereform.

Johan Skovsgaard lægger ud:

”Fritid er et utroligt vigtigt ord, og det er ved at forsvinde igen, reduceret til ferier og weekender. Man skal anerkende at børn har brug for at kunne forme deres vej i en gruppe, de selv vælger, der skal være rum til at være identitetsskabende.
Jeg tror på at det er vigtigt at børn oplever, at nu har de fri resten af dagen og kan bestemme selv. Jeg husker fra min egen skoletid følelsen af at verden lå for mine fødder. Hvis rammerne for arbejde og fritid er de samme, så mister børnene fritidsbegrebet alt for tidligt.”

Jacob Hennesø følger op:
”Vi oplever i tværfaglige samtaler at det billede, vi tegner af et barn, er et helt andet end skolens. Og når nogen, fx en psykolog på skolen, kommer over til os, så ser de et barn, som udfolder sig helt anderledes end i skolen. Børnene kommer jo her af ren lyst, de kan gå hjem, hvis de ikke gider, og det er svært at overføre til skolen.”

Hvis det ender med en heldagsskole, så har de besluttet at være åbne over for det, for et øget samarbejde med skolen er under alle omstændigheder en fordel. Samarbejdet kan blive meget bedre mener de.

”Men en ny struktur bør ske på et velfunderet pædagogisk grundlag, det skal give mening.”
I fritidshjem og klub får børnene et socialt fællesskab, en voksenomsorg og en sjov fritid. Samtidig får de social træning ind. Men først og fremmest skal børnene opleve at ”livet er det sjoveste i verden”.

”Vi er ret gode til at gøre som vi siger vi gør, vi har høj fokus på at vi ikke bare er et cafétilbud, en ”brug stedet som I har lyst” klub. Vi er et pædagogiske tilbud, vi er aktive i mødet og samspillet med børnene, vi arbejder med dem. Som klub skal man udvikle sit tilbud, så det er attraktivt for de unge, både sjovt og i en pædagogisk ramme”, siger Johan Skovsgaard.

Hvis heldagsskolen skulle gå hen og blive en realitet, så er der noget at leve op til, hvis den skal bibringe børnene bare tilnærmelsesvis denne mangfoldighed, udvikling, sociale
kompetencer – og ren og skær morskab.